Kultur

Kronprinsesse Mary blev rørt over Regines historie

Med sig til jubilæet havde Regine sin gode ven Villads Skovsted , der også fik lov at møde kronprinsessen. Privatfoto
Der var masser af ros til 15-årige Regine Jokumsen fra Linde, da hun holdt tale for kronprinsesse Mary i anledningen af julemærkehjemmet i Hobros 80 års jubilæum

Linde/Hobro: Torsdag var en stor dag for 15-årige Regine Jokumsen fra Linde. Hun skulle til Hobro, tilbage til det julemærkehjem, som hun for tre år siden boede på i ti uger, en oplevelse, som ændrede hende for livet.

Her skulle hun holde tale i anledning af julemærkehjemmets 80 års jubilæum - og blandt tilhørerne var kronprinsesse Mary, der er protektor for Julemærkefonden. Før den store dag var Regine Jokumsen meget spændt på at skulle møde kronprinsessen, og oplevelsen skuffede ikke.

- Det gik over al forventning, siger Regines mor, Elin Jokumsen, til Dagbladet dagen efter den store begivenhed.

- Hun fik helt vildt meget ros. Hun var så dygtig, og havde så god en ro på sig selv under det hele. Bagefter var der en, der kom og fortalte hende, at hun måtte love at fortsætte med sine talegaver, for det var virkelig noget, hun kunne, siger en stolt mor.

Både Regine og Elin fik også mulighed for at udveksle et par ord med kronprinsesse Mary, der også kun havde gode ting at sige om Regines tale og tilstedeværelse.

- Mary var dybt rørt over talen og roste hende rigtig meget. Hun fortalte mig, at Regine var meget velformuleret og reflekteret, og at jeg godt kunne være stolt af hende, hvilket jeg jo også er, fortæller Elin Jokumsen.

På forhånd havde Regine håbet, at der var mulighed for at få et billede med kronprinsessen, men hun behøvede slet ikke at spørge. Ifølge Elin Jokumsen spurgte kronprinsesse Mary selv, om Regine mon ville have noget imod at få taget et billede sammen med hende. Resultatet kan du se her.

Regine Jokumsen boede på julemærkehjemmet i Hobro i 2016 i ti uger, da hun efter en flytning fra Norge til Danmark havde det socialt og psykisk svært. På julemærkehjemmet tabte hun sig, lærte at anerkende sig selv og trives i dag med fritidssport, skole og venner.

Mary var dybt rørt over talen og roste hende rigtig meget.

Elin Jokumsen, mor til Regine Jokumsen

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Aske fra Vandborg fik guldknappen

Holstebro For abonnenter

Advokaten vælger kærligheden, så: Farvel lille, skønne hus

Tophistorier

Lemvig For abonnenter

Haltilskud drejer ind på opløbsstrækning

Kultur For abonnenter

I en verden med 15 børn, 40 skolemøder på et halvt år og 100 julegaver havde Niels Erik en drøm: Den er nu gået i opfyldelse

Kultur

Ny bog: Karen Blixen ejede ikke en farm i Afrika

”Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong,” er en af litteraturens mest berømte indledninger - den første sætning i Karen Blixens erindringsroman ”Den afrikanske farm”, som udkom i 1937. Men Karen Blixen havde ikke en farm i Afrika. Hun boede der, og hun sled sig i en pinefuld kamp for dens overlevelse, men hun ejede den ikke. Det gjorde derimod hendes familie med onkel Aage i spidsen, og det kom til at koste dem rundt regnet 100 millioner danske nutidskroner. Onkel Aage, der var Karen Blixens rige morbror, har ikke haft nogen rolle i de biografier og bøger, der tidligere er udkommet om Karen Blixen. Men det har han i forfatter Tom Buk-Swientys nye biografi ”Løvinden - Karen Blixen i Afrika”. Det skyldes, at han har fået adgang til den omfattende brevveksling mellem onklen og både Karen Blixen og hendes mand, Bror Blixen. En korrespondance, som ikke tidligere har været offentliggjort, og som fortæller nye historier og detaljer om årene i Afrika. Det er efterkommere af Onkel Aage, hvis fulde navn var Aage Westenholz, der har ladet Tom Buk-Swienty læse med. Han kalder materialet, som er på mange tusinde sider, for ”the missing link” i historien om Karen Blixen. Det er helt nyt kildemateriale. Familien har holdt det for sig selv i alle disse år. Fordi den afrikanske kaffefarm blev en ikke kun rævedyr, men også pinefuld historie for dem, men sikkert også for at beskytte Karen Blixen, så hun kunne skrive sin historie frit. Men nu har efterkommerne besluttet, at hele sandheden skal være offentligt kendt, siger Tom Buk-Swienty og fremhæver, at litteraturforskeren Benedikte Rostbøll også fik adgang til brevene, renskrev dem og sidste år udgav dem i en stor brevsamling på Gyldendal. Han har også fået nye oplysninger af et barnebarn til norske Gustav Mohr, en af Karen Blixens venner i Afrika, fået fat i aldrig offentliggjorte billeder og rejst i Afrika, hvor han også skrev en del af bogen, og fundet kenyanske familier, hvis forfædre kendte hende. Hans biografi er på 754 sider, og han tøver ikke med at sige, at hans bog giver det første fulde billede af Karen Blixens afrikanske eventyr. - Der er tonsvis af nye informationer, men de vigtigste er, at Karen Blixen aldrig ejede farmen, og at hun i min fortælling træder frem som farmens direktør, der mod mange odds udviklede sig til at være en både forbavsende dygtig og myndig forretningskvinde - ovenikøbet som fraskilt i en victoriansk tid. Hun var en foregangskvinde.

112

Anhænger fyldt med græs væltede: Skabte trafikale problemer

Lemvig

Trods faldende deltagerantal: Leder af Byløbet er tilfreds

Annonce