Annonce
Kultur

Kun tre sogne har fremgang: I resten af kommunen mister folkekirken medlemmer

Corona har givet mere plads på kirkebænkene, men det er ikke kun virussen, der giver mere plads mellem medlemmerne. Antallet af medlemmer i folkekirken går den forkerte vej. Arkivfoto: Morten Stricker
Det går stille og roligt den forkerte vej med medlemstallet i folkekirken, og det kan komme til at gå ud over kvaliteten, lyder det fra lektor ved Københavns Universitet.

Holstebro: Det er det mest stillede spørgsmål, når Ane Thomsen har været i kirke.

- Jamen, var der så nogen til gudstjenesten?

Og det var der, plejer hun at kunne svare.

Annonce

Hun er menighedsrådsformand i Staby-Madum og får ofte spørgsmålet. Og med god grund.

For medlemstallet i folkekirken i Holstebro Kommune har været faldende over de seneste ti år. Det er ikke meget, men hvert år forlader flere folkekirken, end nye kommer til.

Samlet for kommunen er medlemstallet faldet med lige knap tre procent. I samme periode er indbyggertallet i kommunen steget med 1500 personer, viser tal fra Danmarks Statistik.

I Staby er medlemstallet faldet med 98 over de sidste ti år, hvilket giver et fald på knap 15 procent.

- Kirken er ikke så stort et samlingssted, som den var for nogle år siden, men jeg er ikke så bekymret. Vi er stadig nok til at holde fast i de kirkelige handlinger, og der er faktisk også en del turister, der kommer i kirke om søndagen, siger Ane Thomsen.

Vigtigt med unge og gamle

At hun ikke er bekymret, betyder dog ikke, at hun bare vender det blinde øje til udviklingen.

- Vi snakker om, hvad vi skal gøre for at prøve at vende tallet, så der kommer flere medlemmer. Derfor forsøger vi især at lave ting, der henvender sig til de unge, siger Ane Thomsen.

Det samme er på dagsordenen i Holstebro Sogn, hvor Ole Nymann er formand for menighedsrådet. Også her er medlemstallet faldende, og det er selvom, at indbyggertallet i sognet er stigende.

- Jeg er ikke glad for tendensen. Det er vigtigt med et alsidigt liv omkring kirken, så vi kan bevare de kirkelige handlinger og selve forkyndelsen. Derfor gør vi, hvad vi kan for at sørge for noget til både de unge og de gamle, siger han.

Annonce

Medlemmer lig med penge

En ting er mere plads på kirkebænkene, en anden er økonomien. For det er ikke uvæsentligt, hvor mange medlemmer folkekirken har, fortæller lektor ved Afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet Hans Raun Iversen.

- Pengene kommer fra medlemmerne, og derfor er medlemstallet afgørende for, at kirken også på sigt kan skabe kvalitet ved at hente gode folk ind. For er kvaliteten ikke i orden, rynker folk på næsen, siger han.

Ifølge ham er det dåben, der lige nu er den store udfordring i forhold til det faldende medlemstal.

- Barnedåbsprocenten falder, fordi flere folk har fået den opfattelse, at børnene selv skal tage stilling til, om de vil være medlem af folkekirken, og det kan de jo dårligt som babyer.

Kun tre sogne i kommunen kan glæde sig over, at der siden 2011 er kommet flere medlemmer i folkekirken. Mejdal og Mejrup sogne topper listen, og de to sogne skiller sig også ud, når man kigger på udviklingen i indbyggertal. Også Tvis Sogn sniger sig ind på listen med en positiv udvikling, dog kun med en stigning på lige under én procent.


Jeg er ikke glad for tendensen. Det er vigtigt med et alsidigt liv omkring kirken, så vi kan bevare de kirkelige handlinger og selve forkyndelsen

Ole Nymann, formand for menighedsrådet i Holstebro Sogn.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat For abonnenter

Det er en floskel, men den tæller også efter Eriksen i Parken: Der er ikke noget, der er så skidt, det ikke er godt for noget

Annonce