Annonce
Danmark

Læger kalder omstridt tolkegebyr for et misfoster

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Flere partier ønsker at afskaffe det underskudsgivende tolkegebyr. Det bakkes op af Lægeforeningen.

Børn risikerer at skulle fortælle deres forældre om alvorlige sygdomme, fordi der måske ikke er råd til at betale en tolk til at oversætte for lægen.

Sådan lyder et af kritikpunkterne fra de danske lægers interesseorganisation, Lægeforeningen, til det omstridte tolkegebyr, der blev indført forrige sommer.

Diskussionen om tolkegebyret er blusset op igen, da gebyret ifølge DR er en underskudsforretning i millionklassen.

Regionerne har i et års tid nu opkrævet et gebyr på mellem cirka 200 og 1700 kroner, hvis en patient, der har boet i Danmark i mere end tre år, har skullet bruge en tolk hos lægen eller på sygehuset.

Men mange af regningerne er ikke blevet betalt. Det efterlader regionerne med ubetalte regninger for cirka seks millioner kroner, skriver DR.

Blandt andet derfor ønsker flere partier, at man afskaffer gebyret. Det møder opbakning hos Lægeforeningen.

- Tolkegebyret er et misfoster, der truer patientsikkerheden og kvaliteten hos patienterne.

- Det betyder mange gange, at patienterne slet ikke møder op eller har deres børn med til at tolke samtaler om alvorlige sygdomme.

- Det kan vi altså ikke være bekendte i det danske sundhedsvæsen, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Tolkegebyret blev sidste år vedtaget af VLAK-regeringen med opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Over for DR siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn, at der er flere fordele end ulemper ved tolkegebyret. Han peger blandt andet på, at det kan hjælpe til med integrationen.

Den udmelding køber Andreas Rudkjøbing imidlertid ikke.

- Spørgsmålet om integration bygger på en fuldstændig forkert præmis. For hvis man er svært syg, måske endda traumatiseret, så har man slet ikke de helbredsmæssige forudsætninger for at lære dansk.

- Det er så de mennesker, man straffer økonomisk for ikke at være i stand til at tilegne sig et nyt sprog. Det synes jeg simpelthen ikke er rimeligt, siger formanden for Lægeforeningen.

I Folketinget vil De Radikale, Enhedslisten og SF have tolkegebyret skrottet i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.

/ritzau/

Annonce
Artikel fra DR
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Kultur

Kulturelle sanseoplevelser i mørket

Annonce