Annonce
Danmark

Lærere: Ekstra milliard er både en gulerod og et pres

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Folkeskolen har brug for flere lærere, mener Danmarks Lærerforening, der håber at få tilført flere penge.

Danmarks Lærerforening ser det både som en gulerod og et pres, at der kan tilføres en milliard kroner ekstra til folkeskolen, hvis der bliver indgået en ny aftale for lærernes arbejdstid med Kommunernes Landsforening (KL).

Det fortæller Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

- Jeg håber under alle omstændigheder, at vi kan lande en aftale med KL.

- Men der er ingen tvivl om, at den gulerod og det pres, det her forslag lægger på os, kun er fremmende for, at det lykkes, siger Anders Bondo Christensen.

Det er regeringens støttepartier, der i en kronik i Politiken foreslår at tilføre ekstra penge til folkeskolen fra næste skoleår. Den ekstra milliard skal findes i finansloven for 2020, der forhandles i efteråret.

Pengene er dog betinget af, at lærerne indgår en aftale om arbejdstid med kommunerne.

Med pengene håber partierne blandt andet at kunne finde ekstra lærere til folkeskolen, som over en årrække har haft en nedgang i antallet af lærere.

- Vi mangler lærere i den danske folkeskole. Det tror jeg, at både vi og KL er enige om, og derfor vil det være en stor hjælp, hvis vi kan få flere lærere til folkeskolen, siger Anders Bondo Christensen.

Han forklarer, at der over de seneste ti år er nedlagt 8600 lærerstillinger, og at det svarer til en nedgang på 16 procent.

Til sammenligning er antallet af elever i samme periode faldet syv procent.

- Det her forslag vil betyde, at der vil være 1800 ekstra lærere, så det er selvfølgelig ikke hele løsningen. Men det vil være en kæmpestor hjælp, i forhold til den situation folkeskolen står i, siger Anders Bondo Christensen.

I 2013 blev lærerne ved lov tvunget til store ændringer i deres arbejdstid for at muliggøre den efterfølgende folkeskolereform. Lovindgrebet blev videreført ved seneste overenskomstaftale.

Her blev samarbejdet "Ny Start" dog også igangsat. Det er det samarbejde, der skal ende ud i en aftale mellem KL og Danmarks Lærerforening omkring lærernes arbejdstid.

- Vi har ikke en række bombastiske krav, men vi har et håb om, at vi kan sikre, at det bliver bedre for lærerne, og at lærerne får bedre mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet. Det er vores fokus lige nu, siger Anders Bondo Christensen.

/ritzau/

Annonce
Link til kronik i Politiken
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce