Annonce
forside

Lærere: Frihed til skolerne kan løfte undervisningen

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, vurderer, at ny folkeskoleaftale kan give bedre undervisning. (Arkivfoto)

Danmarks Lærerforening tror, at eleverne vil opleve bedre undervisning med nyt folkeskoleforlig.

Kortere skoledage og mere frihed til den enkelte folkeskole kan løfte kvaliteten af undervisningen til gavn for eleverne.

Det mener Danmarks Lærerforening, efter at et bredt flertal i Folketinget onsdag er blevet enig om et nyt folkeskoleforlig, der indeholder færre klassetimer for de yngste elever og mere selvbestemmelse til skolerne.

- Nu får vi bedre mulighed for at fokusere på kvaliteten. Der har været rigtig meget fokus på kvantiteten. Det er en forkert prioritering, siger formand Anders Bondo Christensen.

- Nu får skolerne i et vist omfang frihed til at lave nogle prioriteringer, hvor kvaliteten kommer i højsædet, og det vil komme eleverne til gavn, siger han.

Aftalen betyder, at eleverne i indskolingen - op til 3. klasse - får 2,25 færre klokketimer om ugen.

For resten af eleverne får skolerne mulighed for at veksle to timer om ugen af den understøttende undervisning til timer med to lærere i klasselokalet. Det kan betyde kortere skoledage.

Anders Bondo Christensen fremhæver den mulighed, fordi der både politisk og blandt forældrene er et ønske om en varieret og spændende undervisning.

- Det er den type undervisning, der kræver mest af lærerne. Derfor kan det være en god prioritering at give eleverne lidt færre timer, hvis det så hæver kvaliteten af undervisningen, siger Anders Bondo Christensen.

Hos Danske Skoleelever er der først og fremmest tilfredshed med, at der er landet en aftale, og at den er bred.

Formand Sarah Gruszow Bærentzen glæder sig over, at der er nu er en afklaring om skoledagens længde, og at der i stedet kan komme fokus på undervisningen.

- Vi har glemt at diskutere motivation, lyst til læring, og at for mange skolelever er for pressede, og det håber jeg, at der nu bliver plads til, siger hun.

Sarah Gruszow Bærentzen håber, at flere penge til understøttende undervisning kan hjælpe til, at flere elever oplever en spændende skoledag.

- Der er rigtig mange skoler, der ser den understøttende undervisning som et godt initiativ, så eleverne kan fordybe sig i det, de har lært i den almindelige undervisning, men ikke har haft ressourcer til, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

21-årig måtte ikke køre bil

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce