Annonce
Holstebro

Matias hårdt ramt af nedlukning:  Jeg har mange gange tænkt på, om jeg lærer det, jeg skal

- Hvis det meste af andet grundforløb bliver på hjemmeundervisning, så er der rigtig mange, der ikke kommer til at lære det, de skal. Det har jeg da tænkt på mange gange, siger Matias Kamuk Sørensen, der læser til tømrer, men ikke må komme på skolen og i skolens værksteder. Så han læser foran computeren og øver sig i at save her i forældrenes vaske- og hobbyrum. Foto: Johan Gadegaard
Matias Kamuk Sørensen læser til tømrer, men må stå hjemme i forældrenes vaskerum og øve sig på at save. Uden lærer og uden kammerater.

Holstebro: 10 uger på skolen. Det er, hvad tømrerelev Matias Kamuk Søresen får, inden han skal være klar til at tage fat ude hos mester, Tømrerfirmaet Carsten Slyk i Tvis.

Men de første fem en halv uger - altså mere end halvdelen af tiden - har stået på hjemmeundervisning, og det bekymrer: Lærer han det, kan skal, når han sidder alene hjemme foran computeren og ikke må komme på skolen og i værkstederne?

- Ja, det har jeg da tænkt på mange gange, fordi man lærer rigtig mange ting på grundforløb 2, for eksempel præcision med en håndsav, siger Matias Kamuk Sørensen.


Problemet er bare, at man får lidt en tendens med at sløse med det, når der ikke tjekkes op på noget af det. Vi kan sende billeder over Teams, men det er begrænset, hvor meget hjælp og rettelser, du kan få på billeder. Man lærer ikke det samme som på skolen.

Matias Kamuk Sørensen, elev på tømreruddannelsen på UCH.


Han er ekstra udfordret, fordi hans andet grundforløb er delt op i to gange 10 uger, fordi det passede bedre med mester.

- Jeg er færdig 12. april og kommer først tilbage på skolen om et halvt år. Så hvis jeg ikke lærer det, jeg skal de første ti uger, kan jeg pludselig være kommet rigtig langt bagud, spekulerer Matias Kamuk Sørensen.

Annonce

Skærebræt i 5. klasse

To gange har han fået materialer med hjem. Det er for lidt, frygter han. En sav, pind og en mappe med sav-øvelser.

- Problemet er bare, at man får lidt en tendens med at sløse med det, når der ikke tjekkes op på noget af det. Vi kan sende billeder over Teams, men det er begrænset, hvor meget hjælp og rettelser, du kan få på billeder. Man lærer ikke det samme som på skolen, synes Matias Kamuk Sørensen.

Mandag var klassen oppe på skolen for at få installeret et autoCAD tegneprogram på deres bærbare computere.

- Det er et indviklet program. Hvis man aldrig har prøvet det før, og der ikke er en lærer lige ved siden af til at hjælpe, så kan det for mange være uoverskueligt at finde rundt i. Der var også en del elever, der var forhindret i at komme op på skolen mandag, fordi vi først fik det at vide søndag, og de har ikke har fået tegneprogrammet, fortæller Matias Kamuk Sørensen.

Uddannelsesleder på byggeri hos Uddannelsescenter Holstebro, Thomas Damgaard Nielsen, forstår de unges bekymring.

- Det er på grundforløb 2, at deres identitet som håndværker skabes. Det er næsten, som når et barn undfanges, det er meget tidligt, at det afgøres, om det bliver det ene eller andet, siger Thomas Damgaard Nielsen.


Måske har de lavet et skærebræt til mor i sløjd i 5. klasse. Det er det. Så det er helt nyt is, de bryder inde i hovedet, og de har ikke nogen referencepunkter. Derfor er det så vigtigt, at de kommer ind på skolen, står tæt ved en underviser og ved siden af en kammerat og kan hjælpe hinanden i stedet for, at de står hjemme i mor og fars indkørsel og saver i en pind. De kan lynhurtigt komme ud ad et skævt spor, når der ikke er nogen til at korrigere.

Thomas Damgaard Nielsen, uddannelsesleder på byggeri, UCH.


Alene på tømreruddannelsen er der for øjeblikket 17 EUX-elever og 55 EUD-elever.

- Måske har de lavet et skærebræt til mor i sløjd i 5. klasse. Det er det. Så det er helt nyt is, de bryder inde i hovedet, og de har ikke nogen referencepunkter. Derfor er det så vigtigt, at de kommer ind på skolen, står tæt ved en underviser og ved siden af en kammerat og kan hjælpe hinanden i stedet for, at de står hjemme i mor og fars indkørsel og saver i en pind. De kan lynhurtigt komme ud ad et skævt spor, når der ikke er nogen til at korrigere, advarer Thomas Damgaard Nielsen.

Annonce

Mester: Svært at planlægge

Hjemme på Mysundevej sidder unge Matias Kamuk Sørensen og tripper for at komme ud og i gang, så hverdag og weekend ikke flyder sammen og ligner hinanden. Han havde håbet på, at erhvervsskoleeleverne på andet grundforløb ligesom gymnasiernes afgangselever havde fået lov til at komme tilbage fra mandag. Det er der intet, der tyder på, og på Uddannelsescenter Holstebro rammer det cirka 400 elever.

- Men det er jo ikke bare os skoleelever, det påvirker, hvis skoleåret måske forlænges, eller grundforløbet tages om. Det er også mester, hvis han skal vente 20 uger mere, og hvor der sættes pres under de projekter, fordi han havde regnet med at være en mand mere, siger Matias Kamuk Sørensen.

Og netop koks i planlægningen er ikke noget, virksomheder med lærlinge har brug. I forvejen kan de være udfordret af, at skolerne gerne vil fylde holdene op for at sikre en effektiv drift, mens virksomheden foretrækker, at alle dens lærlinge ikke skal afsted på én ang.

- Når en elev skal på skole i ti uger, så er det noget, vi skal have med i vores planlægning. En lærling er ikke bare sådan en, der står i et hjørne og ikke laver noget, siger Michael Nederby, administrerende direktør for Teccon Form A/S og medlem af DI Midt Vests bestyrelse.

Holstebro-virksomheden har typisk to-tre lærlinge.

Ville du selv være betænkelig ved at ansætte en ung fra corona-generationen?

- Jeg ved ikke, om jeg ville være betænkelig. Under alle omstændigheder bliver vi nødt til at tage dem ind, og helt generelt så jeg gerne, at man lukkede mere op, så de unge kommer i skole igen. Det må kunne håndteres fornuftigt ude på uddannelsesinstitutionerne, mener Michael Nederby.

Hvad skal de unge kunne, når I får dem ud, efter grundforløb 2?

- Det faglige. Det er vigtigt, at de har lært noget og kan noget, og at de kan koncentrere sig om det. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at de er modne og kan tage ansvar, og man forstår, at man er på en arbejdsplads, siger administrerende direktør Michael Nederby.

Erhvervsuddannelserne

Der er flere end 100 erhvervsuddannelser at vælge imellem. Uddannelserne har forskellig længde, fra halvandet år til 5 et halvt år, men er bygget op nogenlunde ens og veksler mellem skole og praktik.

Grundforløbet foregår på en erhvervsskole og er opdelt i to dele, som begge varer et halvt skoleår (20 uger).

I grundforløbets 2. del lægger du dig fast på en bestemt erhvervsuddannelse og begynder at tilegne dig den særlige viden og kompetence, som du får brug for i dit fag.

Hovedforløbet foregår i en eller flere virksomheder, hvor du er i praktik og oplæres i dit fag.

Kilde: Undervisningsministeriet.

.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Annonce