Debat

Læserbrev: Det lugter på Østrønland

Sommerserie

Bjarne Hansen har skrevet følgende læserbrev.

Debat: Igen står vi en situation, hvor kemifabrikken Cheminova skal definere sandheden og frikende sig selv.

At der er blevet deponeret 70.000 tons kemiaffald på Østrønland, som det også fremgår af den hemmelige rapport, har der aldrig været tvivl om. Alle har også vidst, at det kun var de 35.000 tons svovl som kunne genanvendes. Det vil dermed sige, at der stod 35.000 tons in mente, som fabrikken håbede at kunne udvinde/genanvende på et senere tidspunkt; de sidste 35.000 tons gled fra 1982 stille og rolig ud af den fremtidige korrespondance mellem fabrikken og myndighederne. Men dermed ikke sagt, at de ikke var der.

Den største forbavselse måtte jeg dog høste, da jeg læste miljøstyrelsens spørgsmål til Cheminova - jeg tænkte, det må være løgn - hvordan kan kontrol- og tilsynsmyndigheden stille disse spørgsmål? Dem kender de da godt svarene på - det burde være paratviden for dem.

Ellers kan de kigge i Rigsarkivet, hvor de selv, i forbindelse med handlen af Cheminova i 2015, har arkiveret alle dokumenter fra før år 2000 og pålagt de vigtigste en yderligere tidsfrist, før offentligheden kan få adgang til dem.

Om den anden halvdel af de 70.000 tons, er remanens (Organik og B-slam) fra Parathion produktionen i tiden 1962 til 1983 - Eller om det er sand, beton og vand, som Cheminova i første omgang udtalte, kan der spindes mange ender på. Hvis det er det sidste, må der jo være en forklaring på, hvor remanensen er blevet af?

Der indgår ikke sand og beton i Parathion-produktion. Og vandet, ja hele halvøen Rønland er omgivet af vand og fabrikken står på 14.000.000 m3 sand. Betonet, har de selv støbt af sand, vand og lidt cement. Den forklaring skal De vist længere ud på landet med.

At tallet 70.000 tons bliver delt med to, som det fremgår af den hemmelige rapport, er fordi kun halvdelen af affaldet er svovl, der kan oparbejdes i granulerings-anlæggene. Remanensen som er den anden halvdel kan ikke indgå i denne proces og ej heller oparbejdes, på daværende tidspunkt (1982).

De som arbejdede i affaldsafdelingen i 80´erne kendte tallet 70.000 tons kemiaffald på Østrønland - det var almindelig viden, dengang.

En lige så stor forbavselse var det, da en Regionråds politiker tonede frem på tv og påstod, at han absolut ikke kendte noget til det og at det burde undersøges.

Den selv samme politiker var tilstede i regionsrådet, da jeg for to år siden forklarede Regionens Rådgivende udvalg, at der var meget mere gift på Østrønland og at de IKKE burde stemme for, en overdækning af området med 5.000 tons forurenet beton og dermed en godkendelse af, at Århus Universitets Forskningsfond var fri af påbuddet fra 1981/82 om, at "ALT affaldet på Østrønland skulle fjernes".

Giften på Østrønland lugter - i mere end en forstand.

0/0

Tophistorier

Annonce
Leder For abonnenter

Klar når muligheden kommer

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce