Annonce
Debat

LAG-besparelser afslører regeringens lave prioritering af landområder

Steffen Damsgaard

Der er et problem, der gennemsyrer hele udviklingsarbejdet i landdistrikterne og på de små øer. Midlerne til at skabe udviklingsprojekter til gavn for erhverv og bosætning vokser ikke, faktisk er de svundet ind de senere år. Midlernes nuværende størrelse er utilstrækkelig i forhold til at gøre en afgørende forskel og medvirke til udvikling og vækst i erhverv og bosætning i landdistrikterne.

Det vender vi tilbage til, først må vi opridse situationen omkring de nuværende landdistriktsmidler.

Vil de danske landdistrikter og små øer søsætte projekter, der kan sætte skub i erhvervsudviklingen og skabe attraktive levevilkår med deraf følgende bosætning i deres områder, kan de bruge to direkte virkemidler: Landdistriktspuljen og LAG-ordningen.

Førstnævnte ligger under Erhvervsministeriet og er på finansloven 2018 sat til 23,6 mio. kroner, der fordeles ud på tre projekttyper; forsøgsprojekter, forsknings- og informationsprojekter samt projekter på de små øer. Således spreder Landdistriktspuljens 23,6 mio. kroner sig over en bred række af initiativer, der alle gavner udviklingen i de danske landdistrikter.

LAG-midlerne er lokalforankret erhvervsudvikling, der virker gennem 26 lokale LAG-grupper, som uddeler de EU-finansierede midler til projekter, der lever op til den udviklingsstrategi, den lokale LAG-gruppe har formuleret. En udviklingsstrategi, der i øvrigt flugter med de kommunale strategier. Ud fra evalueringer af ordningen kan vi se, at LAG-midlerne skaber reel erhvervsudvikling og arbejdspladser helt lokalt.

På papiret giver det mening. Det gør det også i virkeligheden. Problemet er bare, at projektmidlerne er så små, at de ikke i tilstrækkelig grad er med til at sikre en bæredygtig erhvervsudvikling på øerne og i landdistrikterne, på trods af at samtlige partier på Christiansborg snakker meget om at skabe et Danmark i bedre balance.

Sin beskedne størrelse til trods er midlerne endda svundet ind de senere år.

Tilbage i 2016 omlagde den daværende Venstre-regering landdistriktsmidlerne, hvilket betød, at LAG-midlerne blev reduceret med en tredjedel. Fra 2017 til 2020 ligger de på 63 mio. kroner frem for de tidligere 90,3 mio. kroner. Hvad angår Landdistriktspuljen, så er den i en årrække ikke blevet forhøjet nævneværdigt.

Begge dele er skidt. Besparelserne på LAG-ordningen og Landdistriktspuljens størrelse får mest af alt den nære og lokale landdistriktsudvikling til at ligne et underprioriteret område i et hjørne af en regering, der ellers snakker meget om et Danmark i bedre balance. Det er ikke tilfredsstillende og flugter ikke med det faktum, at vi har en regering, der har indskrevet vækst og udvikling i hele landet meget tydeligt i sit regeringsgrundlag. Holdning kræver handling, og skal man følge op på de gode initiativer som flytning af op imod 8.000 statslige arbejdspladser, 10 uddannelsesstationer, planlovslempelser, færgetakstnedsættelser samt andre gode initiativer, bør man opprioritere LAG-midlerne og Landdistriktspuljen, som binder den overordnede udvikling sammen med den nære udvikling i landsbyer og landdistrikter. Det er absolut afgørende og nødvendigt.

Med sine flytninger af statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen har regeringen vist, at der er vilje bag ambitionen om at skabe et Danmark i bedre balance. Derfor kan det undre, at man ikke også prioriterer de virkemidler, som befolkningen og iværksættere i landdistrikterne selv kan sætte udviklingen i gang med.

Siden juli 2017 har regeringens udvalg for levedygtige landsbyer arbejdet på at finde frem til en række svar på spørgsmålet: Hvordan skaber vi flere levedygtige landsbyer?

Svaret kom i starten af april, hvor udvalget præsenterede 17 anbefalinger til regeringen. Alle sammen rummer gode forslag til gavn for udviklingen i de danske landdistrikter og på småøerne. Hver og et kræver konkret politisk handling, hvis de skal realiseres. Og de kræver også penge, for selvom forslagene ikke måtte koste penge, så kommer det alt andet lige til at være tilfældet. Udvalget har specifik nævnt Landdistriktspuljen og Landdistriktsprogrammets midler, som ligger i LAG-ordningen.

Udviklingen kommer ikke af sig selv. Derfor afventer vi med spænding, om den politiske handlekraft står mål med de ambitioner vedrørerede landdistrikterne, regeringen har lagt for dagen.

Regeringens ambitioner om at skabe et Danmark i balance samt gøre det attraktivt at bo og leve i hele landet er flotte og fulde af visioner.

Det bør naturligvis følges op af handling på alle områder. Vil regeringen for alvor skabe en bedre balance helt lokalt i landsbyerne, bør man ud over de mange gode anbefalinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer opruste massivt på de midler, der gør en reel forskel for udviklingen i landdistrikterne såvel som på de små øer. Som minimum skal man rulle besparelserne på LAG-midlerne tilbage og sende markant flere midler til Landdistriktspuljen.

Vil regeringen skabe flere levedygtige landsbyer er der brug for en tostrenget indsats. Rammevilkårene i landdistrikterne og på øerne skal forbedres, ligesom de direkte virkemidler, landsbyerne, småøerne og landdistrikterne har til at skabe udvikling i deres områder, skal styrkes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Lemvig

Ny kunstmesse i hallen

Annonce