Annonce
Danmark

Landdistrikternes Fællesråd: Vi kan ikke undvære EU-penge

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, er oprigtigt bekymret for, hvilke konsekvenser det kan få i Danmark, hvis der skæres i midlerne fra EU's strukturfonde. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Regeringens forslag om at skære i den del af strukturfondsmidlerne, der går til de rigere regioner i EU, bliver mødt af bekymring fra Landdistrikternes Fællesråd. Formand Steffen Damsgaard mener ikke, pengene kan undværes.

Støtte: Statsminister Mette Frederiksen (S) drog torsdag til Bruxelles for at deltage i forhandlingerne om rammerne for EU's budget for de næste syv år.

Ifølge Jyllands-Posten går den danske statsminister til forhandlingsbordet med forslaget om at skære i strukturfondsmidlerne til de regioner i EU, der er bedre stillet økonomisk.

I Danmarks tilfælde er der tale om op til 600 millioner kroner, der skulle fordeles af EU's strukturfonde i løbet af de næste syv år.

Ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er besparelser på strukturfondsmidlerne til Danmark en helt forkert vej at gå.

- Jeg er oprigtigt bekymret for de konsekvenser, det kan få i forhold til at medfinansiere udviklingstiltag i land- og yderkommunerne, siger han.

Annonce

- Strukturfondsmidlerne til Danmark er jo ikke bare almisse, der skal holde nogen i live. Det er penge, der er med til at forløse et potentiale og skabe arbejdspladser, bosætning og bedre balance.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

Besparelse må ikke ramme små byer

I den seneste budgetperiode mellem 2014 og 2020 investerede EU's Regionalfond og Socialfond ifølge Erhvervsstyrelsen omkring tre milliarder kroner i danske projekter i blandt andet iværksætteri, grøn omstilling og erhvervsfremme.

Hvordan en eventuel besparelse i strukturfondsmidlerne vil udmønte sig lokalt i Danmark, vides ikke endnu.

Steffen Damsgaard frygter, at det vil få konsekvenser i i forhold til for eksempel at skabe nye arbejdspladser i de områder af Danmark, hvor kapitalen ikke automatisk strømmer til.

- Jeg forventer, at der kommer et klart signal fra regeringen om, at den her besparelse ikke vil ramme de midler, der er med til at skabe vækst og udvikling uden for de største byer, siger han.

Danmark er ikke i balance

Ifølge Jyllands-Posten mener den danske regering ikke, at strukturfondsmidlerne i lige så høj grad bør tilkomme Danmark, hvis regioner hører til blandt de mest velstillede i EU.

I den sammenhæng er det Steffen Damsgaards opfattelse, at Danmark stadig er et land i ubalance, hvor der ikke er de samme forudsætninger for at skabe vækst og udvikling på lokalniveau.

- Strukturfondsmidlerne til Danmark er jo ikke bare almisse, der skal holde nogen i live. Det er penge, der er med til at forløse et potentiale og skabe arbejdspladser, bosætning og bedre balance, siger han.

Det er med andre ord penge, der ikke kan undværes, mener Steffen Damsgaard, som foruden formandsposten er kommunalbestyrelsesmedlem i Lemvig valgt for Venstre.

- Jeg vil ikke forholde mig direkte til EU's budget, men vi har en forventning om, at man finder de midler nationalt, hvis ikke de kommer fra EU.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hus ubeboeligt efter brand

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce