Danmark

Landdistriktsformand om regionernes fremtid: Stop nu centraliseringen

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, opfatter regeringens planer om at nedlægge regionsrådene som en tilbagevenden til centralisering. Arkivfoto: Søren Bidstrup

Den kommende sundhedsreform, hvor planen lige nu er at lukke regionsrådene, er udtryk for yderligere centralisering i Danmark, mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Regionerne: Mens oprøret i Venstres bagland mod regeringens planer om at lukke regionsrådene blusser mere og mere op, melder Landdistrikternes Fællesråd sig nu ind og advarer statsminister Lars Løkke Rasmussen:

- Stop centraliseringen og bevar regionerne til de opgaver, de er bedst til. Styrk dem i stedet, siger formand Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd har tidligere haft held med at sætte betydelige fingeraftryk på regeringens politik i forhold til udkantsproblematikker og udflytning af statslige arbejdspladser.

"Nu har vi i store træk tømt idékataloget fra Landdistrikternes Fællesråd," sagde Venstres landdistriktsordfører, Thomas Danielsen, til Berlingske i oktober 2018.

Men en lukning af regionsrådene til fordel for professionelt udpegede bestyrelser for sundhedsvæsenet vil ifølge Steffen Damsgaard være en tilbagevenden til de centraliseringstendenser, som førte til kommunalreformen og politi- og domstolsreformerne.

- Befolkningen vil komme til at reagere, hvis man fjerner en mulighed for at stemme på politikere, der er tæt på borgerne og har det direkte ansvar. Og hvor mange af regionernes opgaver skal de professionelle bestyrelser overtage? Vil nogle af dem glide ind i centrale ministerier? Det vil igen kunne betyde arbejdspladser, der rykker væk fra regionerne. Der er et nyt fokus på disse ting i befolkningen i dag. Man er meget opmærksom på, om noget går i retning mod centralisering i stedet for en styrkelse af det lokale demokrati. Dette vil med rette blive opfattet som centralisering, siger Steffen Damsgaard.

Oprøret i Venstres bagland

1. Søren Gade, tidligere gruppeformand:"Jeg vælger at tro, at folkevalgte aldrig bliver Venstres fjender. Det håber jeg da ikke".

2. Lars Krarup, borgmester i Herning:

"Hvis det ikke fungerer i Region Hovedstaden, kunne det være, man skulle tage fat der i stedet for at ødelægge noget, der fungerer alle andre steder".

3. Jens Nicolai Vejlgaard, formand for Venstre i Region Midtjylland:

"Det kan aldrig blive venstrepolitik at nedlægge et demokratisk valgt led".

4. Carsten Kissmeyer, boligordfører:

"Det gik i den rigtige retning med udflytning af statslige arbejdspladser. Jeg er nervøs for, at sundhedsreformen vil rulle den indsats tilbage".

5. Stephanie Lose, regionsrådsformand i Syddanmark:

"Det nye er, at mit parti har åbnet for, at det folkevalgte er noget, vi kan handle med".

6. Bo Libergren, gruppeformand for Venstre i Region Syddanmark:

"Det er ingen hemmelighed, at jeg og mange andre i Venstre har den opfattelse, at decentralt folkestyre er en vigtig ting. Vi tror ikke på embedsmandsstyre og centralisering".

7. Jesper Frost, borgmester i Esbjerg:

"Vi har noget, der fungerer godt, og jeg har ikke et klart billede af, at det, man vil erstatte det med, vil være bedre".

8. Henrik Frandsen, borgmester i Tønder:

"Jeg ser ingen grund til at nedlægge regionerne nu. De løser opgaven flot".

9. Lone Sondrup, gruppeformand for Venstre i Region Nordjylland:

"Det, der giver sammenhængskraften i Venstre, er, at vi har folkevalgte på forskellige niveauer og ikke bare i staten og kommunerne".

Svære beslutninger - ultimative konsekvenser

Han understreger, at det ofte er vidtrækkende og potentielt kontroversielle beslutninger, som i dag bliver truffet af regionsrådenes politikere.

- Det er deres opgave at beslutte, hvor supersygehusene skal ligge, og hvor der ikke skal være akutberedskab. De skal have øje for konsekvenserne lokalt - om nogle områder bliver udsultet. Det giver store kampe og kan give stor utilfredshed, men efterfølgende ser vi, at borgerne placerer deres stemme, der hvor de tror, deres interesser bliver varetaget bedst. De har muligheden for at drage den ultimative konsekvens for de ansvarlige, siger Steffen Damsgaard.

Og den mulighed mener han, at borgerne bliver berøvet, hvis det i fremtiden skal være bestyrelser udpeget fra for eksempel Sundhedsministeriet, som skal træffe sådanne beslutninger.

- Hvem skal borgerne så rette sig mod? Mod Folketinget? Sundhedsministeriet? Så er de først langt væk fra de folk, som har beslutningskompetencerne, siger Steffen Damsgaard.

Bermudatrekanten

Når Lars Løkke Rasmussen, for eksempel i nytårstalen har omtalt den kommende sundhedsreform, har han argumenteret for, at den geografiske ulighed i behandlingen i Danmark er for stor, fordi ikke alle regionerne gør det lige godt. Det argument køber Steffen Damsgaard, han er bare lodret uenig i medicinen.

- Det er helt klart værd at kigge på snitfladerne mellem regionerne, kommunerne og de praktiserende læger. Nogle kalder det bermudatrekanten. Her bør samarbejdet styrkes, men det er parterne allerede godt i gang med. Det kan sagtens fortsætte uden at ændre strukturen fuldstændig. Det er bekymrende, hvis dette kommer til at ske med baggrund i, at politikerne i Folketinget ikke er tilfredse med, hvordan et par regioner på Sjælland klarer sig.

- Det er jo nok sådan, det hænger sammen, men jeg har stadig troen på, at regionene vil kunne nå langt i deres aftaler med staten. Jeg kan i hvert fald ikke se, at det skulle blive bedre af, at man lægger opgaven ind i centrale bestyrelser. Skulle alle udfordringer så pludselig forsvinde? Det kan jeg ikke se, siger Steffen Damsgaard.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om forlig i Bios-sag: Bekvemt for Falck at undgå retssag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce