Annonce
WORLD AIDS DAY

Lars blev smittet med hiv for 10 år siden: - Jeg er ikke nogen stakkel

Hiv-smittede Lars Kvistgaard er 30 år gammel, arbejder som tv-tilrettelægger og bruger meget af sin fritid som frivillig i Aids-fondet og foreningen Hiv-Danmark. Foto: Aids-fondet
30-årige Lars Kvistgaard blev smittet med hiv for 10 år siden. Her fortæller han om at leve med virussen.

- Inden jeg selv blev smittet, kendte jeg ikke rigtigt noget til det. Jeg troede, jeg kunne se på folk, om de var smittede. Jeg var blevet testet et par gange tidligere, hvor den var negativ. Efter en episode gik jeg til lægen og blev testet igen. Jeg taler ikke om, hvordan jeg blev smittet.

Da jeg lige var blevet testet positiv, følte jeg at jeg kunne se virussen kravle rundt inde under huden på mine arme. Jeg følte mig rigtig klam, og holdt mig væk fra dating og sociale ting det første halve år. Derefter blev det gradvist bedre og bedre. I dag er jeg lidt ligeglad med det og lever mit liv, som jeg vil.

Jeg tager en pille hver dag, der gør, at virussen ikke kan måles i mit system. Det betyder også, at jeg ikke smitter. Det er lidt som at tage en vitaminpille. De fleste dage tænker jeg ikke over det, men en gang i mellem kan det godt give et sådan "gud, det er fordi, jeg har hiv". Men så tænker jeg heller ikke mere over det.

Første gang, jeg fortalte nogen om det, var faktisk et uheld, fordi jeg skulle ringe og melde mig syg på mit arbejde, og så fløj det bare ud af mig: "det er fordi jeg har fået hiv", og så var jeg sådan fuck, det skulle jeg ikke have sagt, "du må ikke sige det til nogen", sagde jeg så. Efter det var det min bedste ven.

Jeg er ikke bange for at fortælle det til folk, og jeg fortæller det uden drama. Måske er det fordi, jeg selv er blevet sikker i det. Jeg ved, jeg ikke smitter, så jeg siger bare "jeg har hiv, sådan er det". Jeg har stort set aldrig oplevet folk, der har reageret negativt, det er sket meget få gange.

Jeg bruger meget af min fritid på at hjælpe andre, der er nysmittede - især unge. Deres problemer fylder meget. Nogle holder det fuldstændig hemmeligt for venner og familie, nogle kan ikke finde ud af at tage deres medicin. Det kan være rigtig hårdt at lytte til. Der var især en ung, der synes det var så ubehageligt at skulle tage den pille hver dag, at han skyllede dem ud i toilettet, så der ikke var nogen, der så, at han ikke tog dem. Det tager cirka fire-fem dage uden piller, og så er virus tilbage i systemet.

Jeg var selv en del af et ungenetværk, da jeg lige var blevet smittet, og det hjalp mig rigtig meget. Bare det at møde andre, der også har det, betød virkelig meget, for da jeg lige havde fået det, så jeg det lidt som, at det er "outcastet", der får det. Så det, at jeg mødte nogle andre som var vidt forskellige fra mig, det var rigtig sundt for mig.

Jeg tror, alle oplever skam, fordi det netop er en seksuel sygdom. Folk tænker altid, hvordan han mon har fået det, og "han har sikkert været løs på tråden". Der er mange fordomme omkring, hvordan man har sex, fordi man netop har fået en seksuelt overført sygdom.

Der er mange, der ikke tør spørge ind til ting, men jeg vil hellere spørges om noget, som jeg så kan sige, at jeg ikke har lyst til at svare på, end føle at de holder spørgsmålene tilbage.

Man bliver tit mødt af sådan en "stakkels dig", og det har jeg ikke brug for.

Jeg føler mig ikke som en stakkel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Institution siger stadig nej til børn

Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Annonce