forside

Lars Løkke sender 78.000 skoleelever til stemmeboksene

Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der søndag får æren af at udskrive Skolevalg 2019. Ved de to forrige Skolevalg er blå blok løbet med størstedelen af de unges stemmer. (Arkivfoto).

Ved at imitere folketingsvalg skal det såkaldte Skolevalg få flere unge til på sigt at bruge deres stemmeret.

Over hele landet gør teenagere i tusindvis sig klar til at stemme, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søndag udskriver det såkaldte Skolevalg 2019.

Her skal elever i 8., 9. og 10. klasse efter et undervisningsforløb sætte kryds ved, hvem de mener, bør lede Danmark.

Det er et projekt, som Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), ser frem til.

- Der er for mange unge mennesker, der mener, at de ikke har noget at bidrage med. Men det har specielt unge mennesker, fordi det er dem, der skal føre samfundet videre, siger hun.

Hun glæder sig personligt til at skulle sætte gang i valget på en af de mange skoler, der er tilmeldt.

Det er interesseorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd, der arrangerer valget, og formanden, Kasper Sand Kjær, forventer, at unge får blod på tanden, når de oplever politik som noget håndgribeligt, konkret og aktivt.

- Skolevalget styrker den demokratiske opdragelse. Det er helt konkret et spørgsmål om at vise eleverne, at politik er noget, man kan deltage i, og ikke bare noget, man skal være tilskuer til, siger han.

Den udmelding bakker Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Københavns Universitet, op om.

Han er især glad for, at processen i høj grad minder om den ved folketingsvalg.

Når unge sætter deres fødder i stemmeboksen, inden de fylder 18 år, får de øget selvtillid og en bedre politisk forståelse, mener han.

- Det afmystificerer og viser, at det ikke er så svært. Man ikke behøver at have bestemte holdninger, et vist vidensniveau eller være dygtig til samfundsfag, før vi kan stemme. Nej, vi kan alle stemme, og vi har en pligt til det, siger han.

Der er dog den hage ved Skolevalget, at ikke alle skoler har tilmeldt sig. Det kan skævvride resultatet.

- Man kan få et lidt forkert billede af, hvordan den danske ungdom ser ud, hvis man bare tager et gennemsnit, fordi der er en tendens til, at de skoler, der har det sværest, ikke har en mulighed for at være med, siger Møller Hansen.

Så selv om initiativet langt hen ad vejen spejler folketingsvalg, bliver resultatet ikke repræsentativt.

Valgdagen er torsdag 31. januar, og efter at resultatet er afsløret, holdes der valgfest på blandt andet Christiansborg.

0/0
Annonce
Lemvig For abonnenter

Teltet bliver rejst til en uges møder i Indre Mission

112

Tre personer stadig i kritisk tilstand efter frontalsammenstød

Struer For abonnenter

Fik selv en "fisker"lussing af vælgerne, men: - Jeg har fået mit Danmark tilbage

Holstebro

Jørn Bruun: - Rock i Holstebro skal blive ved med at nytænke

Danmark For abonnenter

Stram Kurs kom ikke i Folketinget: Hvad nu, Rasmus Paludan?

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Erhverv For abonnenter

Byggeri kører efter planen: Sandkasse bliver forvandlet til vandmekka

Danmark For abonnenter

Hjulmands nye job: Landstrænere er nationens fjolser, nationens helte

Erhverv For abonnenter

Nu skal Ramme igen have en købmand

Lemvig

Søndagsåbent hele sommeren i Thyborøn

Annonce