Erhverv

Lav rente giver lav appetit på nye boliglån

Boligejere og -købere har en svag appetit på at indhente tilbud på boliglån, viser tal fra Finans Danmark ifølge boligøkonom. (Arkivfoto)

Der blev i 2018 givet færre lånetilbud ud end året før. Økonom peger på lav rente som årsag.

En lav rente og strammere reguleringer har sænket mængden af lånetilbud, som realkreditinstitutterne delte ud i 2018.

Sådan lyder forklaringen fra Mikkel Høegh, der er afdelingsdirektør for boligøkonomi i Jyske Realkredit, efter at tal fra Finans Danmark viser et fald i antallet af lånetilbud i 2018.

Et tilbud om et lån fra et realkreditinstitut hænger næsten altid sammen med en omlægning eller et køb af en bolig. Dermed fortæller tallet noget om, hvorvidt vilkårene for at finansiere sin bolig ændrer sig.

Og her tyder tallene ifølge Mikkel Høegh på, at boligejere i Danmark selv synes, at de får svært ved at gøre det bedre.

- Generelt har tendensen været et faldende antal lånetilbud siden 2015, skriver han i en skriftlig kommentar.

- Der ses i realkreditsektoren generelt en faldende efterspørgsel fra privatkunder, hvilket blandt andet hænger sammen med regulering, der det seneste år har ført til en del kreditstramninger, som virker dæmpende på handelsaktiviteten.

- Dog hænger den faldende låneinteresse også sammen med, at renteniveauet har været lavt i flere år. Konverteringsaktiviteten (omlægning af lån, red.) er derfor ikke så stor for tiden, idet den store konverteringsbølge, som følge af faldende renter, kom tilbage i 2015.

Mikkel Høegh ser også spor af, at danske låntagere er blevet mere forsigtige efter finanskrisen i slutningen af 00'erne.

- Dertil har danskerne fortsat fokus på konsolidering, og tillægsbelåning bliver derfor ikke optaget i så stor stil, som man eksempelvis oplevede i de glade 00'ere, siger han.

Finans Danmarks tal viser også, at det er i omegnen af København, at der gives flest lånetilbud. Hvidovre er den kommune, hvor realkreditinstitutterne giver flest tilbud per boliger i kommunen. Også Lyngby-Taarbæk, Solrød og Furesø er blandt de kommuner, hvor der er størst appetit på et nyt lån.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ulv eller sjakal? Noget er på færde på Tangen

Lemvig

Ungdommen går sammen på Tangen

Lemvig For abonnenter

Tre huller i bybilledet fyldes ud

Lemvig

FCM-spillere skal træne i Harboøre

Livsstil For abonnenter

Lisbeth Østergaard: Du skal kunne finde lykken i leverpostejslivet

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Sport For abonnenter

- Nu er det mig, de andre holder øje med og måler sig op imod

Lemvig For abonnenter

Skal der spares eller ej: Vi aner ingenting

112

Ville undvige dyr - endte på taget

Annonce