Annonce
Lemvig

Lemvig var i front da gågaden blev en realitet for 50 år siden

Otto Schumann hvor den første del af gågaden i Vestergade  i Lemvig blev indviet for 50 år siden. Her fortæller han om det store arbejde med at få skabt det, der blev en stor succes. Foto: Lars Kamstrup
Otto Schumann var blandt initiativtagerne, da de handlende skabte en af de første gågader i landet - en succes, der ikke bare fik en let start
Annonce

Lemvig: Lemvig var en af de første byer i landet, der fik en gågade, og på mandag 10. august er det 50 år siden, den første del af Vestergade blev lavet om til en gade, hvor bilerne var forment adgang.

Den første del var fra Torvet til Andrupsgade, hvor Matas ligger i dag. Senere fulgte så anden halvdel af Vestergade, så man fik den nuværende gågade i Vestergade samt en del af Andrupsgade.


Der var mange indvendinger - ikke mindst fra Lemvig Byråd, der mente, det ville forstyrre trafikken, og det var noget moderne pjat.

Otto Schumann, initiativtager til gågaden


Hvad der i dag har vist sig at være en indlysende god idé gennem alle disse år med et forretningsstrøg, hvor de gående kunne opholde sig ugenerte af trafik, var ikke så let at få gennemført dengang, hvor en gågade var sjældent tidligere set her i landet.

Det var på initiativ af de handlende, gågaden blev til noget, og det var ikke med politisk medvind dengang. Lemvig Byråd - som på det tidspunkt før kommunesammenlægningen faktisk kun omfattede selve byen - var ikke medspiller i starten.

Annonce

Sådan en ville vi også have

Det kan tidligere herreekviperingshandler og byrådsmedlem Otto Schumann fortælle om. Han var i sin tid i den gruppe, der stod bag etableringen af den første gågade. Han sad i en gruppe sammen med ostehandler Svend Kirkegaard og Svend Smedegaard.

- Det hele startede med en snak om, at Hobro havde fået en gågade, og vi forretningsdrivende mente, det var en alletiders idé, vi kunne bruge her i Lemvig. Vi snakkede om det blandt os, der havde forretning i Vestergade, og her ville det være en god idé, fordi Vestergade var så snæver, at der var store trafikale problemer, når der både var tæt trafik og gående. Det var helt galt lige der, hvor Strandgade støder til Vestergade, fortæller Otto Schumann.

Der blev lavet en udflugt til Hobro og Randers for at se på gågader.

- De var flotte, og vi faldt straks for både fliserne og mønster. Det ville vi gerne have. Men det var ikke så ligetil. Der var mange indvendinger - ikke mindst fra Lemvig Byråd, der mente, det ville forstyrre trafikken, og det var noget moderne pjat.

Annonce

Tre springvand

Gruppen lagde så den plan, at Svend Kirkegaard kendte bankdirektør Kjærgaard fra Lemvig Bank, som også sad i byrådet, og han skulle mødes med ham for at overtale ham til at gå ind for idéen. Der var ikke megen liv i turismen der sidst i 1960'erne, så vi følte alle sammen, at der var brug for noget særligt, hvis vi skulle få flere folk til Lemvig, husker Otto Schumann.

De handlende havde en snak med politiet, og til sidst lykkedes det at få lavet en prøve-gågade op til julen i 1968. Det gik godt, og man kunne påvise, at det ikke gav de store problemer.

- Vi gik i gang med at få udarbejdet et udkast til gågaden. Henning Matthesen, der havde den største forretning i byen i Toft Nielsen & Matthesen, kendte en god arkitekt i Herning, som havde forstand på det her. Vi fik lavet et flot udkast med tre springvand fordelt ved Torvet, Sparekassen og i Svirrebommen. Det viste sig nu hurtigt, at prisen gjorde, der kun kunne blive tale om to, så det ved Svirrebommen blev droppet.

Det lykkedes at få byrådet til at sige ja til gågaden mod, at husejerne betalte fliserne, der skulle bruges.

- Det kostede en del overtalelse, da ikke alle forretningsdrivende selv ejede ejendommene, men det lykkedes til sidst. Vi havde mange møder med de forretningsdrivende, og det lykkedes at overtale alle til at acceptere en betaling af springvandene med en fordelingsnøgle af meter facade med omsætning.

Annonce

Fantastisk indvielse

I 1970 blev gågaden færdig.

- Vi havde sørget for, der blev nedlagt de forskellige rør, så man ikke skulle grave igen efter nogle få år. Vi havde blandt andet fået nedlagt et kabel til alle forretninger, så vi kunne sende musik og nyheder ud i gågadens butikker. På den måde var der kun brug for én radio og afspiller.


Der var fest til midnat med tusinde mennesker og en dejlig stemning, som vi aldrig glemmer, og som aldrig vil gentage sig igen, specielt fordi vejret var som i Syden.

Otto Schumann, initiativtager til gågaden


Indvielsen blev en fantastisk dag med sommer og 25 grader. Ostehandler Kirkegaard holdt indvielsestalen ved springvandet ved Sparekassen. Gaden var pyntet op med flag fra hus til hus, og alle butikkerne havde masser af gode tilbud. Om aftnen spillede to orkestre op til dans. I vestenden et jazz-orkester og ved Torvet et moderne band.

- Der var fest til midnat med tusinde mennesker og en dejlig stemning, som vi aldrig glemmer, og som aldrig vil gentage sig igen, specielt fordi vejret var som i Syden.

Annonce

Tømmermændene

Tømmermændene kom så senere.

- Jeg var lige blevet valgt som formand for gågadeforeningen, da problemerne kom. Regningerne på bassinerne var løbet løbsk, så i stedet for 60.000-75.000 kroner lød regningen på 128.000 kroner. Hvem skulle nu betale? Der var kun de handlende til det, siger Otto Schumann.

Det lykkedes efter mange måneder at få strikket en løsning sammen. Men kun fordi de to banker, Lemvig Folkebank og Lemvig Bank, gik ind og bidrog med et meget stort beløb.

- Det var godt at have nogle fremskridtsvenlige direktører. Tak for det...

Men det var ikke slut med det. Den daværende skatteinspektør ville ikke godkende, man kunne fradrage udgifterne til springvandene, så det blev et længere juridisk slagsmål, inden det lykkedes.

De handlende måtte også selv sørge for at holde gågaden i orden.

- Det ville kommunen ikke påtage sig, da det ikke var en gade som andre. Vi havde en ældre mand til at gå og feje hver dag året rundt, så det så ordentligt ud. Da han ikke kunne længere, havde vi igen et problem, inden det endelig lykkedes at få kommunen til at overtage forpligtelsen af, at også denne gade skulle se ordentlig ud.  Men  det var mod, at ejerne af ejendommene i gaden selv betalte for rengøringen, og det gør man så faktisk stadigvæk her 50 år efter, gågaden blev etableret, siger Otto Schumann.

Annonce

Problemerne fortsatte

Problemerne fortsatte, da det viste sig, at bassinet ved Torvet var utæt, og pumpen til springvandet heller ikke var i orden.

- Ingen af rådgiverne havde tænkt på, at vandet fordampede, så vi måtte hver dag fylde ekstra vand på. Det gav mange, mange ærgrelser, så vi til sidst, da det ikke lykkedes at få det til at fungere ordentligt, måtte ty til byrådet for at få hjælp, så vi forærede springvandene til Lemvig by.

Det endte med, at bassinet blev lavet kortere med en stor flot granitsten, som Lemvig Handelsstandsforening bekostede. Billedhugger Ejgil Westergaard tillavede stenen, så vandet løb ud fra toppen, ud over stenen og ned i bassinet.

- Det blev utrolig flot. Den grove og robuste sten stod som en god kontrast til vejret i Lemvig. Men i dag er sten og bassin desværre forsvundet. Bassinet ved Sparekassen blev ofret, da der blev bygget nyt ved Matas, og på Torvet må vi se, hvad det er, der kommer. Men den gamle sten bliver det jo nok ikke, siger Otto Schumann.

Hertil kan det siges, at det bliver det ikke. Der er et andet kunstværk, "Iris", på vej, der efter længere tids forsinkelse stadig er under opførelse.

- Selv om der har været problemer gennem årene, så var det den helt rigtige idé, at vi fik gennemført at få en gågade på så tidligt et tidspunkt, hvor vi var før de fleste andre danske byer. Vi blev også Årets By i 1976 - ikke mindst på grund af gågaden, siger Otto Schumann.

Annonce
Annonce
Lemvig

Børn formede is til skulpturer

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Frivillig Fredag er aflyst

Lemvig

Knuste ruden med en ugle

Lemvig

Fandt hash hos 67-årig mand

Annonce