Annonce
Erhverv

Lene er voksenlærling: Nu kan hun svejse sønnens udstødning

Lene Sørensen er i voksenlære som kleinsmed. Hendes datter synes, at mor er sej, og hendes søn er glad for, at mor kan hjælpe med at svejse udstødningen. Foto: Gitte Redder/Redder Kommunikation
Lene Sørensen bliver klejnsmed som 48-årig: Det er en god forretning og giver et bedre arbejdsliv at få det svendebrev. Lene er én af de stadigt flere voksenlærlinge.

RINGKØBING/ULFBORG: Hestehalen danser i luften, når Lene Sørensen griner.

Det gør hun tit. Blandt andet slår hun en latter op, når hun beretter om at være voksenlærling som klejnsmed og kvinde i et traditionelt mandefag.

- Min søn på 20 år, der er ved at uddanne sig til mekaniker, synes, at det er rigtig dejligt at have en mor, der kan være med til at svejse hans udstødning. Og min datter synes bare, at jeg er så sej, siger Lene Sørensen.

Når hun i februar næste år er færdig som klejnsmed, er hun fyldt 48 år.

Alder og køn bør ifølge Lene Sørensen ikke forhindre nogen i at udleve deres uddannelsesdrømme.

For 15 år siden fik hun arbejde som rengøringsassistent på virksomheden EagleBurgmann i Ringkøbing. Egentlig havde hun altid tænkt, at hun skulle have en erhvervsuddannelse indenfor håndværk eller fremstilling. Men så kom der en mand og to børn, og planen blev skudt til hjørne.

- Privatøkonomien var lidt presset med hus, bil og børn. Så er uddannelse bare ikke det første, man tænker på, noterer hun.

Annonce

Ville svejse egen havelåge

Hjemme foran villaen i Ulfborg drømte Lene Sørensen om en flot havelåge. En morgen på jobbet, mens hun svingede gulvmoppen og gjorde rent, spurgte hun den daværende fabrikschef, om hun kunne få lov at svejse sin egen havelåge.

- Først troede han, at det var en joke, at rengøringsassistenten interesserede sig for at svejse med metaller og jern. Men efter et stykke tid kom fabrikschefen og sagde, at han manglede folk i produktionen, og jeg var velkommen. Det skulle jeg ikke tænke længe over, siger hun med et skraldgrin.

Lene Sørensen har været vildt glad for sit arbejde som ufaglært produktionsmedarbejder og været med til at fremstille tætningsrør til olieboreplatforme, krydstogtsskibe og andet. Den danske fabrik er en del af en global koncern, der fremstiller akseltætninger og industrielle teknologier til brug i blandt andet luftfart, skibsfart, energi- og mineindustri.

Fedt at tage springet

Virksomheden var straks med på, at Lene Sørensen kom i voksenlære, pointerer fabrikschef Thomas Viborg.

- Det er fedt, at man som Lene tør tage springet og få en faglig uddannelse. Lene vinder på det, fordi hun får mange flere kompetencer, der både kan sikre hende job fremover og åbner nye døre for hende. Det er de ufaglærte, der står for skud, og derfor er det fremsynet at få det svendebrev, fastslår han.

Fabrikschefen fremhæver også, at det er en gevinst for EagleBurgmann, at Lene Sørensen bliver klejnsmed.

- Vi har kun gavn af, at vores medarbejdere konstant bliver dygtigere til deres fag og får kendskab til nye svejseteknologier, siger han.

Lene Sørensen kiggede også lidt i krystalkuglen, da hun besluttede at søge om at blive voksenlærling. Der er mindst 20 år til hun kan gå på folkepension.

- Når man bliver faglært, er der bare langt flere jobfunktioner og et mere varieret arbejdsliv forude. Som færdiguddannet klejnsmed kommer jeg også på flere kurser og bliver langt bedre til at forstå nye teknologier, siger hun.

En god forretning

- Det er da også en god forretning at få det svendebrev. Min timeløn stiger med syv-otte kroner, og det er da også en slags penge, siger hun og henviser til, at dermed stiger pensionsindbetalingen og feriepengene jo også.

Lene Sørensen pointerer, at der i dag er så store muligheder for at få støtte via voksenlærlingeordningen og Industriens Kompetence- og Udviklingsfond, IKUF, at hun stort set ikke har mærket på lønkontoen, at hun er i voksenlære.

- Der er der ikke noget at miste ved at blive voksenlærling. Man behøver ikke at være bange for, at økonomien ikke hænger sammen, og der er ingenting farligt ved at gå på teknisk skole med en masse yngre mennesker, siger hun.

Lene Sørensen lægger ikke skjul på, at hun gerne vil ruske op i andre ufaglærte for at få dem til at kaste sig ud i en uddannelse. Især kvinder må også gerne tænke ud af boksen, når de skal vælge erhvervsuddannelse, betoner hun.

Klejnsmed er ikke et mandefag

- Der er ikke nogen som helst grund til, at klejnsmed er et mandefag. I stedet for at være bange for at blive smed, skulle pigerne prøve det. Man behøver ikke være stor og stærk for at blive smed, for vi arbejder jo med robotter og svejsemaskiner. Og pigerne kan lige så godt gå den vej som at blive frisører, fastslår hun.

Thomas Viborg noterer, at mange virksomheder i Produktionsdanmark allerede i dag har svært ved at rekruttere faglært arbejdskraft. Prognoser viser, at vi om fem år mangler 72.000 faglærte.

- Også derfor er det vigtigt at tilskynde flere kvinder til at uddanne sig i fag, der traditionelt har været mandefag. Det kan give større udbud af faglært arbejdskraft, hvis flere kvinder vælger uddannelser mere bredt, mener han.

Note: Artiklen her er blevet til i samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation og freelancejournalist Gitte Redder, Redder Kommunikation. Interviewet er gennemført et stykke tid inden Corona-epidemiens udbrud i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Kære Svend. Næste gang jeg kommer til Danmark, ringer jeg naturligvis til dig... med varm hilsen og høj agtelse, Kathleen Kennedy

Annonce