Annonce
Læserbrev

LGBT+. Sammen kan vi gøre arbejdspladserne mere rummelige.

Debat: ALLE har ret til et godt arbejdsmiljø på arbejdspladserne. ALLE. Det er ren win-win for både arbejdstager og arbejdsgiver med et godt arbejdsmiljø.

Ti procent af den danske befolkning er LGBT+ personer. Altså bøsser, lesbiske, transkønnede med flere. Hvor mange er der så på din arbejdsplads, i din skoleklasse, på din uddannelse?

Vi taler om ti procent af arbejdsstyrken på arbejdspladserne, som har store udfordringer. Som formand for 3F Vest repræsenterer jeg altså ti procent af mine medlemmer, som er LGBT+ personer. Rent faktisk siger 64 procent af disse medlemmer, at de ikke føler, at de kan få hjælp af os eller de tillidsvalgte, hvis de skulle få problemer på arbejdspladsen, der relaterer til deres seksuelle orientering.

Jeg er formand for 3F Vest og jeg er formand for alle mine medlemmer, og ovennævnte tal har fået os til at se på LGBT+ miljøet med nye øjne. Bestyrelsen for 3F Vest har besluttet, at vi skal i gang med at dygtiggøre os på området, så vi professionelt kan arbejde med udfordringerne - til glæde og gavn for os selv, for arbejdspladserne, for kollegaerne, for medlemmet og for samfundet.

Jeg er hetero og gift med Karina. Når vi er i biografen sammen, så fortæller jeg vidt og bredt om det på arbejdspladsen dagen efter.

Men LGBT+ personerne kan ikke på samme måde fortælle om deres hverdag, hvis ikke de er sprunget ud. De går og gemmer på deres privatliv. De skjuler det. 36 procent af LGBT+ personerne er ikke åbne om deres seksuelle orientering, fordi de er bange for reaktionerne fra kollegaerne. De føler sig også ramt af de dårlige vittigheder og hentydninger om homoseksuelle og så videre, som flyver over frokostbordet eller gennem produktionslokalet. Det rammer dem hårdt og gør dem kede af det. Det gør også mig ked af det. Vi SKAL kunne rumme alle på arbejdspladserne.

Skulle vi ikke sammen give håndslag på, at vi har ret til at være den, som vi er? At vi skal have lov til at være den bedste udgave af os selv uanset race, religion, seksualitet og så videre? Lad os få lavet personalepolitikker på arbejdspladserne, der tager højde for mobning og chikane og som også indeholder LGBT+ personer – ikke med særlige hensyn men med selvfølgelige hensyn.

Lad os sammen hjælpe hinanden med at være den bedste udgave af os selv.

Sammen kan vi gøre arbejdspladserne mere rummelige.

Sammen kan vi sikre et godt arbejdsmiljø for alle.

Godt arbejdsmiljø er godt for ALLE.

Annonce
Formand for 3F Vest, Kenneth Hove. Arkivfoto: Benny Gade
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Institution siger stadig nej til børn

Læserbrev

Lokalpolitik. Få det nu fixet!

Debat: Når man bevæger sig rundt i Holstebro Kommune, får man især i landsbyerne et trist indtryk af en kommune i anlægsmæssigt forfald. Alt for mange kommunale opgaver bliver ikke løst, alt for mange fortove og veje er i en sølle forfatning, og alt for mange påbegyndte opgaver bliver ikke lavet færdig. Vi, der bor uden for bygrænsen, kæmper for at udvikle og vedligeholde landsbyerne, ofte med private investeringer. Den politiske holdning er åbenbart, at vælger man at bosætte sig i en landsby i Holstebro Kommune, må man forvente, at byudvikling og vedligeholdelse er en lokal opgave. Heldigvis er der i de fleste landsbyer lokale ildsjæle, der allokerer masser af kræfter og fritid til dette - og heldigvis er det for det ofte muligt, at få de lokale til lommerne, så mange af de tiltag, der også bør være i landsbyerne, kan finansieres. Kæmpe cadeau til ildsjælene i borgerforeningerne rundt om i kommunen for deres indsats. Byrådspolitikerne burde takke jer dagligt, I gør deres arbejde uendeligt meget lettere. Når det så er sagt, må man dæleme da også kunne forvente, at kommunen løser de opgaver, der udenfor al tvivl ligger hos dem. At projekter, der bliver igangsat, også bliver lavet ordentligt færdig. Vi i landsbyerne betaler også kommuneskat, vi bør kunne forvente det samme fokus på vedligehold og anlægsarbejde, som man har i Holstebro by. Man bør kunne forvente, at når et lokalsamfund investerer masser af kræfter og kapital i at etablere attraktive tiltag for beboere og eventuelt tilflyttere, må kommunen også have interesse i at opfylde de forpligtelser, den måtte have, heriblandt afslutning af anlægsarbejde. Et eksempel: I Tvis er en ihærdig gruppe lykkedes med at indsamle et anseligt millionbeløb, og derved kunne etablere et centertorv med en superfin dagligvarebutik, tankstation og vaskehal. Man er aktuelt også i gang med at etablere et grønt parklignende område i forbindelse med centertorvet. Alt finansieret for lokalt indsamlede penge - det har altså ikke kostet kommunen en klejne. Centertorvet er og bliver supergodt for Tvis – og dermed også for kommunen. Det eneste rådne æble i kurven er, at ud for torvet er der etableret et fartbegrænsende helleanlæg, og eftersom man er i byzone, er det en kommunal opgave at etablere afgrænsning mellem vejen og gangstien/fortovet. Kommunens svar på denne opgave er ni orange trafikkegler, som nu har stået der i flere måneder … Så spørger jeg bare – er det meningen, at det skal se sådan ud? Hvorfor bliver tingene ikke lavet færdig? Er ni orange trafikkegler svaret på den store investering, man lokalt har lavet i Tvis? Kunne man ikke i det mindste sætte en kantsten, og så prøve at få en aftale med bestyrelsen for Tvis Centertorv om eventuelt selv at etablere enten fliser, grus e.l. samt at vedligeholde dette? Ufærdige anlæg giver sådan et opgivende og trøstesløst helhedsindtryk af byen … Få det nu fixet!

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Annonce