Annonce
Livsstil

- Lige nu lever vi i en guldalder for serier, men ”Matador” kan stadig imponere mig

Danni Travn. Foto: Politikens Forlag

Mig og kulturen: Danni Travn

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- De gør mig klogere på mine omgivelser, på mig selv, på andre, på vores historie. På alt, tror jeg. Og så giver de også bare adspredelse. De giver en masse samtaler med min hustru, mine venner og min familie. Og med mine børn. Lige nu er min femårige søn optaget af Kim Larsen og H.C. Andersen. Dem bliver man ikke sådan lige færdig med.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- I gymnasiet læste jeg ”Forføreren” af Jan Kjærstad. Det er en biografi om en fiktiv norsk tv-vært, og sideløbende med, at den fortæller om hans opdigtede liv, fortæller den om virkelige norske personligheder. På den måde giver den både et portræt af et menneske og af en nation. Det er en klog og sprællevende roman med en åbningssætning, jeg aldrig har glemt: ”Lad mig fortælle en anden historie.”

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Det engelske band Pulp udgav i 1995 albummet ”Different Class”, og det har altid talt direkte til mig. Forbindelsen ligger allerede i titlen: at tilhøre noget uden for de traditionelle klasseskel. Jeg kommer fra en tryg dansk arbejderklassefamilie og har bevæget mig mod den kreative klasse. Mit selvbillede er fanget på mellemhånd et eller andet sted. Ligesom det er fanget mellem provinsen og storbyen. Albummets sange er på den ene side gement poppede - og jeg er jo flasket op med kærlighed til Melodi Grand Prix og Giro 413 - og på den anden side krukkede. Teksterne er selvudleverende, kærlige og morsomme glimt fra livet i lavere middelklasse - i al dens utilstrækkelighed og trodsige stolthed. Hvis jeg skulle have en tatovering, skulle det være ”Different Class”.

Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Når jeg kom hjem fra skole, smed jeg altid et af vores syv VHS-bånd med ”Matador” i afspilleren og havde serien kørende, mens jeg lavede lektier. Det har virkelig sat nogle dybe spor, og jeg har opdaget, at jeg bruger nogle af fortælletrickene fra ”Matador”, når jeg skriver - uden at komme i nærheden af seriens niveau, selvfølgelig. Den er virkelig et unikum. Omsorgen for karaktererne. Livet og skarpheden i replikkerne. Den historiske bevidsthed. Den diskrete tone af dansk lystspil. Lige nu lever vi i en guldalder for serier, men ”Matador” kan stadig imponere mig.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- For nylig så jeg fotoudstillingen ”1 2 3 4” med musikfotografen Anton Corbijn på Brandts i Odense. Der var et bestemt billede, som rørte mig: alle fire medlemmer af U2 ved siden af deres fædre. Hver og en lignede de deres fædre, og det var ret bevægende at se disse ikoniske rockstjerner spejlet i almindelige, ældre irske mænd.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg ønskede mig på et tidspunkt en OB-kop i fødselsdagsgave, altså fodboldholdet. Men det viste sig, at kopperne slet ikke fandtes. Så min svigerinde fik selv designet én, der var meget enkel. Bare det blå-hvide logo på en hvid kop. Den drikker jeg af hver dag.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Hver gang jeg forlader en teatersal, går jeg opløftet derfra. Og jeg har endda været heldig at ramme en generation i København, som har fået teatrene til at vibrere. Her tænker jeg på miljøet omkring Elisa Kragerup. Men jeg når aldrig at se alle de forestillinger, jeg gerne vil. Og er forestillingen først væk, så er den væk. Det er også en del af magien.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- I embeds medfør var jeg i Parken for at høre Britney Spears i 2009. Det var en på alle tænkelige planer rædsom koncert. Egentligt har jeg ikke lyst til at sparke til en, der kæmpede med at komme på fode. Men det var en del af ubehaget: At hun tydeligvis manglede mennesker omkring sig, der kunne trænge igennem med gode råd.

---

Fakta: Blå bog

Danni Travn (f. 1981) er selvstændig portræt- og kulturjournalist uddannet fra Syddansk Universitet og Goldsmiths University of London. Han har skrevet en stribe bøger om danske kulturpersonligheder - blandt andet Jesper Langbergs erindringsbog ”Ikke et sekund spildt”, ”Husk at være glad” om Preben Kristensen, ”Bent Fabricius-Bjerre - en biografi” og ”Fra min faders skygge” om Jesper Klein. Danni Travn er aktuel med bogen om Lis Sørensen, ”Jeg er kommet for at synge”.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce