Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Lige til grænsen - og over

EU skal ændres indefra, og regelbrud kan være et redskab, mener Enhedslistens EU-spidskandidat, Nikolaj Villumsen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For første gang stiller Enhedslisten op til et EU-valg. Spidskandidaten Nikolaj Villumsen mener, at skal de store grænseoverskridende problemer løses, skal EU-reglerne udfordres, for den sags skyld overtrædes.

Indtil i år har Enhedslisten som parti hidtil holdt sig ude af kampen om pladserne i Europa Parlamentet. Som EU-modstander har partiet i stedet lagt sit lod i vægtskålen hos Folkebevægelsen mod EU. Det er slut nu. Med 36-årige Nikolaj Villumsen som spidskandidat søger Enhedslisten sin egen repræsentation i parlamentet.

Det hidtidige politiske krav om en dansk udtræden af EU er med brexit-støjen som lydtapet modereret til ønsket om ikke at gøre noget hurtigt og overilet uden fuldt overblik over, i givet fald, hvilke modeller for dansk udtræden, der skal stemmes om.

- Alle ryster på hovedet over briternes kaotiske brexit-forløb. Det gode er, at alle har lært af det, også Enhedslisten: Der er ikke ligefrem brug for at kopiere briterne, siger Nikolaj Villumsen.

Men EU fungerer ikke godt. Det skal ændres, indefra, mener han og peger på, at mange forhold og regler i EU efter Enhedslistens opfattelse direkte hindrer en fornuftig udvikling.

- For eksempel kan vi i Danmark ikke forbyde benzin- og dieselbiler, og vi kan ikke i kampen mod social dumping indføre ansættelsesregler, der strider mod reglerne for det indre marked uden at ryge i en retssag med stor domsrisiko.

- Men jeg synes, at vi skal løbe risikoen på mange områder. Jeg tror, at indlysende vigtige ændringer hjælpes på vej, hvis enkeltlande sætter sig op mod regler og rigide systemer, siger Nikolaj Villumsen.

Dermed har han slået tonen an på de mærkesager, han vil tage med ind i parlamentet, hvis han bliver valgt:

1 Klimaet

Der er kamp om lygtepælene. Her har Nikolaj Villumsen klemt sig ind mellem et par radikale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Vi skal have en grøn omstilling. Det skal gå hurtigt, og den skal være social retfærdig. Vi skal have en bindende klimaaftale EU-landene imellem, så vi kommer i mål med Paris-aftalen, siger Nikolaj Villumsen.

Han peger på, at der i dag ikke er noget reelt alternativ til flytransporten. Det kræver store investeringer i bæredygtig togdrift.

- Vi skal have hurtige og bekvemme tog mellem de større byer, så vi i en ruf kan komme fra for eksempel Aarhus til Paris og Rom, også om natten. Afgifter på flytransport er også en vej at følge, vel at mærke afgifter på flybrændstof, ikke på passagererne. Det vil tvinge flyselskaber- og producenter til at tænke mere i bæredygtige brændstofformer, siger han.

- Og så skal EU's støtte til fossile energiformer, for eksempel kulminedriften i Tyskland og Polen, stoppe helt. Det er vedvarende energiformer, der skal bruges ressourcer på: sol, vind og varmepumper.

2 Grådighed og skattely

EU har sviget fuldstændigt, hvad angår de store internationale selskabers skatteunddragelser, mener Nikolaj Villumsen.

- Grådigheden er hjulpet på vej, og det er en skamplet på EU, at der ikke sættes ind mod lande, som for eksempel Luxembourg, der lader disse selskaber gå i skattely.

- Det er kæmpestore milliardbeløb, og dermed en betydelig mænge velfærd, EU's befolkninger er gået glip af. Det er ikke kun de store selskaber, der holder os for nar, det gør også de lande, der byder dem indenfor med lav eller slet ingen beskatning. De lande skal og må EU sætte under pres og sortliste.

Villumsen er bevist om, at en sortlistning ikke er meget værd, hvis ikke den bliver brugt aktivt.

- Det skal være muligt for kommuner og offentlige arbejdspladser at fravælge virksomheder fra skattely-lande. Det vil have en virkning, siger han.

3 Social dumping

EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed skal ændres, for som de er nu, giver tilrejsende underbetalt arbejdskraft et socialt ræs mod bunden og truer en række fag i de enkelte lande, mener Nikolaj Villumsen.

- Faglige rettigheder sættes over reglerne for det indre marked. Det vil kræve traktatændringer, og det kan nok blive svært at få de øvrige lande med til det.

- Men det er her, vi skal have modet til at bryde reglerne og tag en sag ved EU-domstolen. Den står vi nok til at tabe, men sådan en sag tager tid, og den tid vil givetvis modne spørgsmålet og skabe større vilje til at få løst et problem, der kun bliver værre og værre. Vi har jo før gjort noget lignende, da vi forbød giftige babysutter i Danmark - i øvrigt uden at det fik domstolskonsekvenser, siger Nikolaj Villumsen.

Mærkesager på dagsordenen

Hvis Nikolaj Villumsen bliver valgt, skal han eksamineres ved valget om fem år. Men han er varsom med alt for håndgribelige løfter.

- Jeg kan ikke love at levere det, vi gerne vil, men jeg kan love at sætte mine mærkesager på dagsordenen - i samarbejde med den øvrige europæiske venstrefløj. Til den tid vil jeg gerne vurderes på, om jeg har held med at sætte denne dagsorden i debatten, siger Nikolaj Villumsen.

Jeg tror, at indlysende vigtige ændringer hjælpes på vej, hvis enkeltlande sætter sig op mod regler og rigide systemer

Nikolaj Villumsen, EU-spidskandidat for Enhedslisten

Nikolaj Villumsen

Nikolaj Villumsen er 36 år og har siddet i Folketinget for Enhedslisten siden 2011. Han er næstformand for partiets folketingsgruppe.

I Folketinget har han været Enhedslistens ordfører i spørgsmål om Europarådet, integration, menneskerettigheder og udlændinge.

Han er uddannet inden for digital design og kommunikation og har en bachelor i historie fra Københavns Universitet.

Nikolaj Villumsen er født og opvokset i Aarhus. I dag bor han sammen med sin kæreste i Herlev.

0/0
Annonce
Danmark For abonnenter

Måtte opgive både job og fritidsaktiviteter: Patienter fortæller om livet med rystesyge

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig For abonnenter

Ung Lemvig-rytter havde sin debut i de franske alper: Styrtede to gange, men fik masser af erfaring

Lemvig

Bedriftsbesøg hos formanden

112

22-årig overfaldet med bat i sit hjem

Struer For abonnenter

Rejsen fra Somalia: Jeg er fri i mit hjerte nu

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Navne For abonnenter

Efter hjerneblødning: - Jeg havde aldrig tænkt over, at livet kunne blive ændret så pludseligt

112

Fik tyvebesøg under havearbejde

Annonce