Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Lige til grænsen - og over

EU skal ændres indefra, og regelbrud kan være et redskab, mener Enhedslistens EU-spidskandidat, Nikolaj Villumsen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For første gang stiller Enhedslisten op til et EU-valg. Spidskandidaten Nikolaj Villumsen mener, at skal de store grænseoverskridende problemer løses, skal EU-reglerne udfordres, for den sags skyld overtrædes.

Indtil i år har Enhedslisten som parti hidtil holdt sig ude af kampen om pladserne i Europa Parlamentet. Som EU-modstander har partiet i stedet lagt sit lod i vægtskålen hos Folkebevægelsen mod EU. Det er slut nu. Med 36-årige Nikolaj Villumsen som spidskandidat søger Enhedslisten sin egen repræsentation i parlamentet.

Det hidtidige politiske krav om en dansk udtræden af EU er med brexit-støjen som lydtapet modereret til ønsket om ikke at gøre noget hurtigt og overilet uden fuldt overblik over, i givet fald, hvilke modeller for dansk udtræden, der skal stemmes om.

- Alle ryster på hovedet over briternes kaotiske brexit-forløb. Det gode er, at alle har lært af det, også Enhedslisten: Der er ikke ligefrem brug for at kopiere briterne, siger Nikolaj Villumsen.

Men EU fungerer ikke godt. Det skal ændres, indefra, mener han og peger på, at mange forhold og regler i EU efter Enhedslistens opfattelse direkte hindrer en fornuftig udvikling.

- For eksempel kan vi i Danmark ikke forbyde benzin- og dieselbiler, og vi kan ikke i kampen mod social dumping indføre ansættelsesregler, der strider mod reglerne for det indre marked uden at ryge i en retssag med stor domsrisiko.

- Men jeg synes, at vi skal løbe risikoen på mange områder. Jeg tror, at indlysende vigtige ændringer hjælpes på vej, hvis enkeltlande sætter sig op mod regler og rigide systemer, siger Nikolaj Villumsen.

Dermed har han slået tonen an på de mærkesager, han vil tage med ind i parlamentet, hvis han bliver valgt:

1 Klimaet

Der er kamp om lygtepælene. Her har Nikolaj Villumsen klemt sig ind mellem et par radikale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Vi skal have en grøn omstilling. Det skal gå hurtigt, og den skal være social retfærdig. Vi skal have en bindende klimaaftale EU-landene imellem, så vi kommer i mål med Paris-aftalen, siger Nikolaj Villumsen.

Han peger på, at der i dag ikke er noget reelt alternativ til flytransporten. Det kræver store investeringer i bæredygtig togdrift.

- Vi skal have hurtige og bekvemme tog mellem de større byer, så vi i en ruf kan komme fra for eksempel Aarhus til Paris og Rom, også om natten. Afgifter på flytransport er også en vej at følge, vel at mærke afgifter på flybrændstof, ikke på passagererne. Det vil tvinge flyselskaber- og producenter til at tænke mere i bæredygtige brændstofformer, siger han.

- Og så skal EU's støtte til fossile energiformer, for eksempel kulminedriften i Tyskland og Polen, stoppe helt. Det er vedvarende energiformer, der skal bruges ressourcer på: sol, vind og varmepumper.

2 Grådighed og skattely

EU har sviget fuldstændigt, hvad angår de store internationale selskabers skatteunddragelser, mener Nikolaj Villumsen.

- Grådigheden er hjulpet på vej, og det er en skamplet på EU, at der ikke sættes ind mod lande, som for eksempel Luxembourg, der lader disse selskaber gå i skattely.

- Det er kæmpestore milliardbeløb, og dermed en betydelig mænge velfærd, EU's befolkninger er gået glip af. Det er ikke kun de store selskaber, der holder os for nar, det gør også de lande, der byder dem indenfor med lav eller slet ingen beskatning. De lande skal og må EU sætte under pres og sortliste.

Villumsen er bevist om, at en sortlistning ikke er meget værd, hvis ikke den bliver brugt aktivt.

- Det skal være muligt for kommuner og offentlige arbejdspladser at fravælge virksomheder fra skattely-lande. Det vil have en virkning, siger han.

3 Social dumping

EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed skal ændres, for som de er nu, giver tilrejsende underbetalt arbejdskraft et socialt ræs mod bunden og truer en række fag i de enkelte lande, mener Nikolaj Villumsen.

- Faglige rettigheder sættes over reglerne for det indre marked. Det vil kræve traktatændringer, og det kan nok blive svært at få de øvrige lande med til det.

- Men det er her, vi skal have modet til at bryde reglerne og tag en sag ved EU-domstolen. Den står vi nok til at tabe, men sådan en sag tager tid, og den tid vil givetvis modne spørgsmålet og skabe større vilje til at få løst et problem, der kun bliver værre og værre. Vi har jo før gjort noget lignende, da vi forbød giftige babysutter i Danmark - i øvrigt uden at det fik domstolskonsekvenser, siger Nikolaj Villumsen.

Mærkesager på dagsordenen

Hvis Nikolaj Villumsen bliver valgt, skal han eksamineres ved valget om fem år. Men han er varsom med alt for håndgribelige løfter.

- Jeg kan ikke love at levere det, vi gerne vil, men jeg kan love at sætte mine mærkesager på dagsordenen - i samarbejde med den øvrige europæiske venstrefløj. Til den tid vil jeg gerne vurderes på, om jeg har held med at sætte denne dagsorden i debatten, siger Nikolaj Villumsen.

Jeg tror, at indlysende vigtige ændringer hjælpes på vej, hvis enkeltlande sætter sig op mod regler og rigide systemer

Nikolaj Villumsen, EU-spidskandidat for Enhedslisten

Nikolaj Villumsen

Nikolaj Villumsen er 36 år og har siddet i Folketinget for Enhedslisten siden 2011. Han er næstformand for partiets folketingsgruppe.

I Folketinget har han været Enhedslistens ordfører i spørgsmål om Europarådet, integration, menneskerettigheder og udlændinge.

Han er uddannet inden for digital design og kommunikation og har en bachelor i historie fra Københavns Universitet.

Nikolaj Villumsen er født og opvokset i Aarhus. I dag bor han sammen med sin kæreste i Herlev.

0/0
Annonce
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Tophistorier

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Danmark

Støjberg kritiseres for at åbne for udenlandske løndumpere i landbruget

Udenlandsk arbejdskraft: Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder. Det er udsigten, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet en bekendtgørelse med ændringer, som et flertal i Folketinget ellers afviste i oktober sidste år, da ændringerne var en del af regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Med virkning fra 1. juni kan danske landbrugsvirksomheder eksempelvis hente en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden. Ifølge fagforeningen 3F kan en færdiguddannet dansk landbrugsmedhjælper normalt tjene omkring 28.000 kroner månedligt - inklusive pension. Samtidig stilles der ikke længere nogen sprogkrav. De seneste år har langt størstedelen af de landbrugspraktikanter, der har fået tilladelser, været fra Ukraine. Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, falder det ikke i god jord. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Inger Støjberg er gået bag ryggen på et flertal i Folketinget. - Det er forkert, hvad ministeren har gjort. Både i forhold til det politiske indhold, men også fordi ændringen som selvstændigt forslag ikke ville have haft et flertal i Folketinget. Det her burde have været reguleret ved lovgivning, siger han. Martin Henriksen mener ikke, at der er brug for flere udenlandske landbrugspraktikanter. Han så hellere, at man pressede virksomheder til at tage udfordringen med at flytte danskere væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Samtidig modarbejder ændringerne partiets ønske om at begrænse indvandringen. Argumentet om, at landbrugets betingelser nu bare vil være de samme som i blandt andet sundhedsvæsenet, preller af på DF-ordføreren. - Så vil jeg hellere se på, om der skal strammes op andre steder. Det kan man lige så godt argumentere for, mener Martin Henriksen. Han og partiet har allerede undersøgt, om det kunne lade sig gøre at fjerne den ministerielle bemyndigelse, som Inger Støjberg har benyttet sig af, i dette tilfælde. Men det blev vurderet, at det var "teknisk besværligt". Han er dog indstillet på at forsøge igen efter et valg, hvis Venstre kan bevare magten, og der stadig er et flertal imod.

Danmark

Funding: Her er tre ting Løkkes velfærdsløfte lærte os

Danmark For abonnenter

Se billederne: Greven af Egeskov hemmeligt gift med prinsesse

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Annonce