Erhverv

Lizette Risgaard: Dine skattekroner tjener sig mangefold ind

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. PR-foto

Folketingsvalget nærmer sig, og det kan mærkes på den politiske retorik.

Regeringspartierne Konservative og Liberal Alliance går til valg på at sænke skatten. Og behændigt undlader de at fortælle, at prisen for skattesænkninger er et Danmark med ringere velfærd.

I de kommende år vokser andelen af ældre og børn i befolkningen. Dem skal vi have råd til at tage os ordentligt af. Det kræver, at vi sætter flere penge af til velfærd, end vi gør i dag.

Derfor står vi ved en skillevej.

Det er nu, vi skal beslutte, om vi skal "spare" os rige? Eller om vi tør at investere os til velstand via velfærd?

Vi skal til at vælge den politik, der definerer Danmark i det 21. århundrede. Vil vi kopiere lande som USA, Tyskland og England? Eller tror vi på, at vi danskere kan gå vores egen vej, sådan som det er lykkedes os før?

Jeg synes, det alt for sjældent fremhæves, hvad vi danskere egentlig får for de skattekroner, vi hver måned afleverer til den fælles kasse. For hvis vi sænker skatten, må vi også forvente at få noget mindre i den anden ende.

Når man i andre lande betaler mindre i skat - ja, så er det, fordi man som forældre må punge ud for, at børnene får en uddannelse.

Når man i andre lande betaler mindre i skat - ja, så er det, fordi man som søn eller datter må tage større ansvar for at passe sine forældre i alderdommen. Enten ved at have dem boende i sit hjem eller ved at assistere med rengøring, indkøb, bad og pleje.

Og når man i andre lande betaler mindre i skat - ja, så er det ofte, fordi man ikke har fri og lige adgang til sygehuse og behandling.

Den skat, du og jeg hver måned betaler til fællesskabet, er med til at skabe tryghed, frihed og sikkerhed. For vi danskere ved, at hvis vi bliver syge, så modtager vi gratis og kvalificeret behandling. Så her er vi ikke overladt til os selv eller vores eget held. Her hjælper vi hinanden.

Den offentlige sektor er ikke et pelset monster, der prygler den private sektor, hvis den vokser sig "stor".

Tværtimod er vores succesrige virksomheder afhængige af, at medarbejderne får passet deres børn af pædagoger, der har tid til at yde omsorg og udvikle børnene.

Medarbejderne er afhængige af, at fællesskabet investerer i cykelstier, motorveje og jernbaner, så vi kan komme til og fra arbejde på kort tid.

Og STØRSTEDELEN af danske firmaer er fuldstændig værdiløse uden medarbejdere med en uddannelse i verdensklasse.

Når det kommer til stykket, så er opskriften på den danske succes jo netop, at vi ser skatten og den offentlige sektor som en investering. Det er penge, der på et eller andet tidspunkt kommer os alle til gode - direkte og indirekte.

Derfor er jeg overbevist om, at vi i Danmark bør investere os til mere velstand gennem investeringer i vores fælles velfærd i stedet for at fortsætte nedskæringerne. Folketingsvalget er her lige om lidt. Her får vi så mulighed for at vælge, hvilken retning vi vil sætte for Danmark. Valget om velfærd er vores.

Det er nu, vi skal beslutte, om vi skal "spare" os rige? Eller om vi tør at investere os til velstand via velfærd?

0/0
Annonce
I Sydkorea

Ingen siger nej til en fest med de kongelige

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Pension

Sparekassens bedste pensionsråd: Hellere lidt end ingenting

Erhverv

Tre bud på, hvordan virksomheder får ansatte til at tage større ansvar?

Erhverv

Christiansminde Dambrug vil øge produktionen med 30 procent

Annonce