Annonce
Danmark

Lykketoft: En formand skal kunne samle Folketinget

Mogens Lykketoft under sin formandstid for Folketinget fra 2011-2015. Han stoppede i forbindelse med valget som folketingsmedlem efter 38 år på Christiansborg. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Med Pia Kjærsgaards (DF) afgang som Folketingets formand slutter et kapitel efter en omdiskutabel periode tidligere på året. Nu skal ny formand findes, og jobbet indebærer at kunne samle over for alle partierne, forklarer forhenværende formand, Mogens Lykketoft.

Vagtskifte: Kampen om at blive ny formand for Folketinget er gået i gang, efter at blå blok mistede flertallet ved valget Grundlovsdag. Pia Kjærsgaard meddelte tirsdag på sin facebookprofil, at hun efter fire år forlader formandsposten.

Pia Kjærsgaards afgang sker ovenpå en periode i foråret, hvor flere kontroverser i folketingssalen satte formandsposten i fokus, og hvor både Zenia Stampe (R) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) stillede spørgsmålstegn ved kompetencerne hos den tidligere gruppeformand for Dansk Folkeparti.

Forhenværende formand for folketinget, Mogens Lykketoft (S), bestred posten fra 2011 til 2015 og er netop trådt af som folketingsmedlem efter 38 år. Han har også fulgt med i debatten om formandsposten.

- Jeg vil ikke hende karakter (Pia Kjærsgaard, red.) for sit formandshverv. Der har været noget kritik af, hvad hun har blandet sig i af bemærkninger. Det er altid formandens ansvar at sige, hvornår er debatten ud over kanten, og hvornår er den ikke, siger han.

Pia Kjærsgaard gjorde inden for kort tid i februar og marts sig bemærket som formand med to episoder i Folketinget med at irettesætte Pelle Dragsted (EL) under en debat og ved at sende Mette Abildgaards (K) barn uden for folketingssalen.

- Der har været nogle eksempler, hvor der har været så stor uenighed, og om det var relevant at gribe ind som formand, siger Mogens Lykketoft.

Annonce

De seneste fem formænd for Folketinget

3. juli 2015 - 11. juni 2019: Pia Kjærsgaard (DF)

4. oktober 2011 - 3. juli 2015: Mogens Lykketoft (S)

28. november 2007 - 4. oktober 2011: Thor Pedersen (V)

18. marts 2003 - 13. november 2007: Christian Mejdahl (V)

26. marts 1998 - 11. marts 2003: Ivar Hansen (V)

Ikke formand for et parti

Trods kontroverserne med Pia Kjærsgaard mener Mogens Lykketoft dog ikke, at der bliver de store udfordringer for den næste formand med at skulle samle Folketinget og undgå den splittelse, som opstod i foråret.

- Det har de fleste formænd kunnet, og jeg har selv ikke i min tid, andet end et enkelt ubegrundet udfald fra oppositionen, oplevet, at der har været kritiske bemærkninger i måden at være formand på. Vi har altid historisk med de fem personer, der sidder i Præsidiet, kunnet være enige om, hvordan tingene skal gøres, når det gælder folketingssamarbejde, siger han.

Mogens Lykketoft forklarer, hvilket ansvar der følger med en formandspost, uanset hvem der bliver valgt.

- Christiansborg er en landsby med mange medarbejdere, og man har et overordnet ansvar for, at tingene fungerer praktisk for alle, der arbejder derinde. Det gælder især, at dagsordenen for Folketinget bliver tilrettelagt, og at alle partiers interesser bliver varetaget. For man er ikke formand for det parti, som man er valgt af, siger han.

Formanden har foruden at kontrollere, at folketingsdebatterne forløber ordentligt, også muligheden for at udvikle debatterne. I Mogens Lykketofts tid som formand for Folketinget lykkedes det ham at få indført spørgetime til statsministeren.

- Ideen var at skabe mere interesse for det arbejde, der foregår i folketingssalen, og hvor meningerne bryder sig imellem partierne. I normale sæsoner bortset fra folketingsåbning i oktober og afslutningsdebatterne er spørgetimen til statsministeren det mest mediedækkede, der foregår i Folketinget, så det har vi haft held med, siger han.

Valg af ny formand for Folketinget

En formand for Folketinget skal findes, efter at magtfordelingen har skiftet side ved valget Grundlovsdag.

Hvert år ved folketingsåbning den første tirsdag i oktober skal formanden genvælges.

Folketinget har haft en formand siden 1850, og Pia Kjærsgaard blev den første kvinde på posten.

Formanden får et vederlag, der tilsvarer statsministerens vederlag. Pr. 1. april er satsen 1.574.372 kroner. Derudover har formanden ret til pension efter samme regler, som gælder for ministre, samt bil og bolig på Christiansborg stillet til rådighed.

Foruden en ny formand for Folketinget skal der også vælges fire næstformænd, som typisk er en fra hvert af de største partier. Tilsammen udgør de fem Præsidiet som øverste ledelse i Folketinget, der har til opgave at sørge for, at det parlamentariske arbejde tilrettelægges ordentligt, og at reglerne overholdes.

Som en del af formandsposten er man også den øverste chef for Folketingets Administration, der sørger for de praktiske opgaver på Christiansborg, og som består af omkring 430 medarbejdere. Derudover indebærer posten også at være folketingets ansigt udadtil ved at tage imod officielle gæster fra ind- og udland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

To første kandidater til Lemvig Prisen

Lemvig

Stolthed over at være nomineret

Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Annonce