Annonce
Udland

Mad risikerer at rådne op under sultkatastrofe i Yemen

En kvinde med sine børn ved en teltlejr for interne flygtninge nær Yemens hovedstad, Sanaa, sidste år. 18 millioner mennesker - to tredjedele af befolkningen - betegnes som "fødevareusikre".

18 millioner mennesker - to tredjedele af Yemens befolkning - betegnes som "fødevareusikre".

Der er frygt for, at store mængder af mad kommer til at rådne op i store lagre i Yemen, mens millioner sulter.

FN appellerer til, at de krigsførende parter sørger for, at maden bliver fordelt til ofrene for "verdens største humanitære katastrofe".

FN's Fødevareprogram, WFP, har lagret tilstrækkeligt med korn til at brødføde 3,7 millioner mennesker i én måned. Kornet har nu ligget på lagre i fem måneder og risikerer nu at rådne.

18 millioner mennesker - to tredjedele af befolkningen - betegnes som "fødevareusikre".

FN's særlige udsending til Yemen, Martin Griffiths, og nødhjælpschef Mark Lowcock kræver, at de krigsførende parter sørger for sikker adgang til nødvendige faciliteter i havnebyen Hodeida.

- Det er nødvendigt med adgang til kornmøller. Det er et fælles ansvar for alle parter i konflikten at sikre dette, hedder det i en fælles udtalelse fra de to FN-repræsentanter.

I sidste måned blev to kornsiloer i Hodeida ødelagt ved et granatangreb og store mængder hvede blev ødelagt.

Lederen for FN-observatører, som overvåger en våbenhvile i Hodeida, danskeren Michael Lollesgaard, kom til Yemens hovedstad Sana mandag, skriver NTB. Der skal han have samtaler med repræsentanter for Houthi-oprørerne, som greb magten i Sana i 2014 og som også kontrollerer Hodeida.

Våbenhvilen blev forhandlet på plads i Sverige i december. Men parterne anklager hinanden for at bryde den.

Saudi-Arabien gik i krig mod Houthi-bevægelsen i Yemen den 26. marts 2015 for at få genindsat præsident Abd Rabbo Mansour Hadi, som blev drevet væk af houthierne.

Antallet af dræbte under borgerkrigen i Yemen angives ofte til at være omkring 10.000, men blandt andre den private organisation Armed Conflict Location (ACLED) anslår, at antallet er mange gange højere.

- Mellem 70.000 og 80.000 mennesker er dræbt i krigen, siger ACLED, som længe har haft et dødstal langt højere end almindeligvis oplyst.

Over tre millioner mennesker er drevet på flugt, siden konflikten brød ud.

FN har fastslået, at Yemen i dag er verdens største humanitære katastrofe.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Portræt

Geologen savnede jord under neglene

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce