Annonce
Udland

Maduro: Forhandlinger i Oslo skulle finde en fredelig løsning

Handout/Reuters
Venezuelas præsident siger, at forhandlinger i Norge skulle "opbygge en fredelig agenda" med oppositionen.

Denne uges forhandlinger i Norge mellem repræsentanter fra Venezuelas regering og landets opposition var et forsøg på at "opbygge en fredelig agenda" for det kriseramte sydamerikanske land.

Det siger Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, natten til lørdag dansk tid.

Norges udenrigsministerium, som har tradition for at agere mægler i internationale konflikter, oplyste fredag, at forhandlingerne befinder sig i en "undersøgelsesfase".

- Norge oplyser, at det har været i kontakt med repræsentanter for centrale politiske aktører i Venezuela med henblik på at støtte dem i arbejdet med at finde en løsning på situationen i landet, skrev ministeriet.

Repræsentanterne fra begge sider ankom ifølge kilder til den norske hovedstad, Oslo, allerede sidste weekend.

Forhandlingerne anses som et tegn på en ny tilgang til konflikten, der i månedsvis har skabt spændinger i Venezuela.

Venezuela befinder sig i en forfatningsmæssig krise, siden at oppositionsleder Juan Guaidó i januar udråbte sig selv som midlertidig præsident.

Guaidó har forgæves forsøgt at få Venezuelas militærs støtte i forsøget på at vælte præsident Maduro.

I Oslo repræsenterede oppositionspolitikeren Stalin Gonzales og to rådgivere Guaidós side, mens informationsminister Jorge Rodriguez og guvernøren for delstaten Miranda, Hector Rodriguez, repræsenterede regeringen.

Parterne havde separate møder med norske mæglere. Der var ikke møder direkte mellem de stridende parter. Det fortæller oppositionspolitikeren Gonzales til lokale medier.

Til medlemmer af de væbnede styrker siger Maduro, at repræsentanter for regeringen tog til Norge for at "begynde at undersøge en dialog med Venezuelas opposition for at opbygge en fredelig agenda for landet".

Oppositionsleder Guaidó har været mere lunken i sine kommentarer om forhandlingerne i Norge.

Torsdag skrev han på Twitter, at ethvert initiativ til forhandling burde begynde med "afslutningen på den ulovlige tilegnelse af magten."

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

300 elever dystede i skolebasket

Annonce