Annonce
Udland

Makedonien skifter navn og hedder nu Nordmakedonien

Makedonske soldater med Nato-flaget ved regeringsbygningen i Skopje. Øverst til højre ses det makedonske flag.

Det har banet vej for Nato-medlemskab og muligvis også EU-medlemskab, at Makedonien nu skifter navn.

Efter en lang række debatter, afstemninger og godkendelser har Makedonien tirsdag officielt skiftet navn til Nordmakedonien.

Det oplyser regeringen i en pressemeddelelse.

Navneskiftet har været længe undervejs, og det markerer nye tider for det sydøsteuropæiske land. Landet er således allerede ved at blive optaget i Nato, ligesom et EU-medlemskab også er blevet muligt.

Det har tidligere ikke været muligt på grund af en årelang strid med Grækenland om navnet Makedonien.

I den nordlige del af Grækenland ligger en provins, der også bærer navnet Makedonien, og det har været med til at skabe problemerne. Ifølge grækerne indikerede navnet, at makedonerne gjorde krav på området.

Det betyder, at grækerne konsekvent har blokeret for makedonske forsøg på at blive en del af Nato og EU.

Men det er altså ændret med det nye navn, Republikken Nordmakedonien.

Ifølge den makedonske udenrigsminister, Nikola Dimitrov, kom tirsdagens officielle navneskift efter afgørende diplomatiske snakke med Grækenland.

- Må i dag blive begyndelsen på et langt venskab mellem Grækenland og Nordmakedonien, skriver Nikola Dimitrov på Twitter.

- Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan, og vi vil skabe en fremtid fyldt med venskab, partnerskab og samarbejde, tilføjer han.

Samtlige af Natos medlemslande har underskrevet et dokument, der betyder, at processen mod Makedoniens optagelse er sat i værk.

Det dokument mangler nu at blive ratificeret af Nato-landene.

I sidste uge gjorde Grækenland det som det første land. Siden har Slovenien fulgt trop, og det samme ventes resten af EU-landene at gøre.

Det forventes, at Makedonien formelt bliver medlem af Nato i slutningen af 2019 eller i begyndelsen af 2020.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Lemvig

Verdensmusik spiller til dans

Annonce