Annonce
Udland

Maltas flåde redder 271 migranter på Middelhavet

Darrin Zammit Lupi/Reuters
Presset på Malta er taget til, efter at Italien har sagt nej til at tage imod flere migranter.

Maltas flåde har ved tre forskellige operationer de seneste døgn reddet sammenlagt 271 migranter fra livsfarlige situationer på Middelhavet, hvor de var i fare for at drukne i synkefærdige både.

63 personer blev natten til onsdag reddet op fra en mindre båd, som var begyndt at tage vand ind. I to andre lignende indsatser blev der reddet 61 og 147 fra to andre farlige fartøjer.

De maltetiske myndigheder har ikke oplyst yderligere detaljer.

For få dage siden blev der reddet i alt 165 personer. Her undsatte Italiens og Maltas respektive flåder to skibe, som udsendte SOS-signaler.

De senest reddede migranter kommer primært fra det nordlige og østlige Afrika. De befandt sig i en synkende træbåd, da de blev reddet, lyder det fra hæren.

Malta ligger i Middelhavet syd for Italien. Landet har været blandt de førende nationer til at tage sig af migranter, der forsøger at komme til Europa via Middelhavet.

EU's kommissær for migration og statsborgerskab, Dimitris Avramopoulos, besøgte for nylig Malta og roste landet for indsatsen.

- Malta står uden tvivl over for en stor udfordring i forhold til migranter, hvis man ser på landets størrelse, sagde Dimitris Avramopoulos.

- Helt generelt så er EU tilbage på niveauet før krisen. Men i Malta steg antallet af ankomster i 2018 på grund af redningsaktioner i Middelhavet og den usikre situation i Libyen, fastslog kommissæren.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce