Debat

Man skal ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog

Regioner: I et halvt år har regeringen og Dansk Folkeparti ikke forsømt en lejlighed til at skyde på regionerne. Jeg synes ikke, det er ret kønt at se på, og jeg kan slet ikke se fornuften i deres drøm om at nedlægge regionerne og lægge det hele ind under staten.

Det får mig til at tænke på vendingen ”man skal ikke kaste med æbler, hvis man selv er et skrog”. For vi mangler jo at se eksemplerne på, at staten er en fortræffelig driftsherre. Hvordan er det lige, det er gået med Skat, efter at staten overtog ansvaret for at inddrive restancer, og hvordan er det nu med de særlige pladser i psykiatrien, hvor der fra statsligt hold detaljeret blev lovgivet om et specifikt driftsområde.

Det er ikke gået ret godt, kan vi vist hurtigt blive enige om.

Sammenligner vi ambulancedriften, hvor regionerne har ansvaret, med politiets udrykninger, hvor staten har ansvaret, så er det også tydeligt, hvor borgerne skal vente længst på at få hjælp.

Nu står vi overfor et folketingsvalg, som kan komme til at tage livet af regionerne. Derfor er det vigtigt at påpege, at forudsætningen for de borgerliges argumentation er helt i skoven. Det går ikke bedre, når staten har ansvaret.

Samtidig må jeg bare sige, at meget af det, regeringen kommer med som noget nyt, er regionerne allerede i gang med. Vi flytter allerede opgaver til praktiserende læger, og der bliver allerede etableret sundhedshuse i hele landet. Så enten er regeringen og Dansk Folkeparti helt uvidende om, hvad der sker ude i virkeligheden, eller også er det et udtryk for en ufattelig kynisme.

Betyder det så, at alt er fryd og gammen, som det er? Slet ikke.

Sundhedsvæsenet er godt nok blevet løftet i den tid, regionerne har haft ansvaret, men der er pres på derude. Medarbejderne er under pres, og vi kender alle historierne om dygtige folk, der siger stop. Vi har set Arbejdstilsynets rapporter om arbejdspresset, der er så stort, at der i nogle tilfælde ikke en gang er tid til toiletbesøg.

Det er ikke holdbart, men det sidste, der er brug for, er at kaste hele den grundlæggende struktur i sundhedsvæsenet op i luften.

Løsningen er langt mere enkel. Den handler selvfølgelig om penge. Vi skal sikre, at der er ressourcer til at tage os af det stigende antal ældre og kronikere, den dramatiske stigning i psykiatrien og de stigende medicinpriser. Og så skal vi sikre bedre forebyggelse.

Det har vi råd til, hvis pengene ikke klattes væk på skattelettelser. Og det er nok i virkeligheden der, skoen trykker for regeringen og Dansk Folkeparti.

Villy Søvndal
0/0

Tophistorier

Annonce
Leder For abonnenter

Klar når muligheden kommer

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce