Annonce
Integration

Markant flere flygtninge er kommet i beskæftigelse

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 45.000 ikke-vestlige indvandrere de seneste tre år er kommet i job. Arkivfoto: Søren E. Alwan / Ritzau Scanpix
De seneste tre år er 45.000 ikke-vestlige indvandrere kommet i arbejde. Det skyldes ny aftale om integration, siger Dansk Arbejdsgiverforening.

DANMARK: Det går forrygende med at få flygtninge og indvandrere beskæftiget på det danske arbejdsmarkedet.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Faktisk er det gået så godt de seneste tre år, at andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der kommer i arbejde, er større end andelen af den almene befolkning, der kommer i arbejde.

Selvom det stadig kun er cirka halvdelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der er i beskæftigelse, er beskæftigelsen i den gruppe steget 6,4 procentpoint set over en tre års-periode. I samme periode er beskæftigelsen generelt steget med kun 2,7 procentpoint, viser analysen fra Beskæftigelsesministeriet.

Det vil sige, at hele 45.000 flere mennesker med ikke-vestlig baggrund er kommet i arbejde i perioden.

Stigningen i beskæftigelsen af flygtninge med ikke-vestlig baggrund sker på grund af den trepartsaftale om integration Dansk Arbejdsgiverforening, LO og regeringen blandt andre indgik i 2016. På det tidspunkt stod integrationen nærmest stille, da kun 20 procent af flygtninge med ikke-vestlig baggrund var i beskæftigelse efter tre år.

I andet kvartal 2018 var andelen af nytilkomne flygtninge i beskæftigelse mere end fordoblet til 43 procent.

Grafik: Mikkel D. Petersen

Integrationskoden er knækket

Chefkonsulent ved Dansk Arbejdsgiverforening Rasmus Brygger fortalte i den forbindelse til Fyens Stiftstidende, at koden til god integration er knækket. Nu handler det om at holde fast:

- Det er ikke raketvidenskab at få flygtninge i job. Flygtningekrisen i 2015-2016 skabte en brændende platform, der gav anledning til en trepartsaftale, hvor indsatsen blev forbedret. Helt konkret blev der skabt et fokus på at møde mennesker med høje forventninger, at turde stille krav og at gøre bedre brug af midler som virksomhedspraktik og løntilskud. Det er en opskrift, vi kan se virker, sagde Rasmus Brygger og fortsatte:

- Opskriften bliver dog ikke i nær samme grad brugt på indvandrere, der har været i landet i mange år og som er kommet til at sidde fast i kontanthjælpssystemet. De bliver ikke mødt med samme forventninger, bliver ofte ikke sanktioneret, når de ikke lever op til reglerne og får ikke samme tilbud om praktik for eksempel. De skal have den samme dedikerede indsats som de nytilkomne, hvis vi skal se samme udvikling for dem. Det gælder også kvinderne, som heller ikke er med på udviklingen i samme grad som mændene.

Vigtig gruppe at få i gang

Dansk Industri er begejstrede over tilgangen af arbejdskraft i det pressede danske arbejdsmarked, der hungrer efter arbejdskraft. Og især indvandrere og efterkommere er en vigtig gruppe at få beskæftiget i samme grad som indfødte danskere, for her er der mange hænder at hente.

En analyse, Dansk Industri har lavet, viser, at hvis beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere kommer på niveau med personer med dansk oprindelse, kan det give et løft i beskæftigelsen på 139.000 personer i 2030. Alle de hænder er der brug for, siger underdirektør og chef for DI’s arbejdsmarkedspolitiske afdeling, Steen Nielsen:

- Tallene viser, at en vellykket integration på arbejdspladserne og i samfundet har en meget stor betydning for mulighederne for at skabe vækst og velfærd i Danmark, siger Steen Nielsen.

- Hvis flere indvandrere og efterkommere får en dagligdag på virksomhederne, vil det være rigtig godt – både for virksomhederne, for den enkelte og for samfundet, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Annonce