Annonce
Mad og drikke

Med madanmelderen på skolebænken: Prestigeslotte og guldmarker

Topvine fra Bordeaux og Borgogne er nogle af de dyreste og mest prestigefyldte i verdenen. Arkivfoto: Chresten Bergh
I foråret tog avisens madanmelder niveau 1 på Vinakademiets sommelieruddannelse. I denne serie vil han videreformidle noget af det, han har lært. Her i kapitel 7 skal det handle om prestigeområderne Bordeaux og Bourgogne.
Annonce

Vores Tour de France begyndte i regionerne Alsace og Loire, hvor vi primært koncentrerede os om hvidvine. For Alsaces vedkommende blev vi gjort bekendt med grønne druer som riesling, gewurztraminer og pinot gris - sidstnævnte er teknisk set en grå drue, men lad det ligge. I Loire var det sauvignon blanc, chenin blanc og melon de bourgogne, vi havde i glassene.

I dette kapitel tager vi et kig på endnu et par hvide druer, men denne gang skal vi også have en håndfuld blå druer på banen. Vi skal nemlig et smut til Bordeaux og Bourgogne, som, sammen med Champagne, nok er de mest prestigefyldte vinregioner i Frankrig. Det er i hvert fald her, vi finder de dyreste vine. Vi snakker flere tusinde kroner for topvinene.

Vi lægger ud i Bordeaux, som ligger i det sydvestlige Frankrig ud mod Atlanterhavet. Regionen er især kendt for fyldige, fadlagrede rødvine, hvor druerne cabernet sauvignon, merlot og cabernet franc spiller hovedrollerne - ofte som en blanding.

Annonce

Forskel på venstre og højre

Bordeaux bliver inddelt i tre områder af floderne Garonne og Dordogne, der løber sammen i flodmundingen Gironde. Det er en god idé at finde et vinkort på nettet for at få det fulde overblik, for vi kommer ikke uden om at skulle tale om højre og venstre bred af disse vandløb.

På den vestlige bred - altså venstre side - af flodmundingen Gironde ligger Medoc-halvøen. Her finder vi kendte appellationer som Margaux. Saint-Estéphe og Pauillac, der huser berømte slotte som Mouton Rothschild, og Lafite-Rothschild og Château Latour. Her er klimaet lidt varmere end på østsiden, og jordbunden består mest af grus, der holder på varmen. Det gør det muligt at modne cabernet sauvignon, og vine fra medoc er derfor domineret af denne drue.

På den anden bred lidt længere inde i landet på højre side af floden Dorgonge finder vi de to kendte appellationer St. Emillion og Pomorol. Her er klimaet lidt køligere. Jordbunden består overvejende af kalkholdigt ler, der ikke bidrager med varme på samme måde som gruset på venstre bred. Cabernet sauvignon har sværere ved at modne her, og hoveddruerne på højre bred er derfor merlot og cabernet franc.

Annonce

Vine til en bondegård

Vender vi blikket mod Bourgogne, spiller jordbundsforhold, typografi og klima også en stor rolle for, hvilke druer man bruger. Regionen er inddelt i fem hovedområder. Nordligst og lidt adskilt fra resten af regionen ligger Chablis. Her produceres hvidvine på chardonnay, som inddeles i fire kvalitetsniveauer: Petit Chablis er den laveste efterfulgt af Chablis, Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru.

Det næste område er Côte d’Or, som inddeles i to underområder Côte de Nuit og Côte de Beaune. Her produceres røde vine på pinot noir og hvidvine på chardonnay, og det er her, man finder nogle af Bourgognes mest berømte og absolut dyreste vine. En Romanée Conti kan for eksempel koste på den anden side af 100.000 kroner for en enkelt flaske.

Bevæger vi os længere sydpå, kommer vi til Côte Chalonnaise og Macônnaise. Vinene fra disse områder er billigere end vinene fra Chablis og Côte d’Or og bliver derfor af og til omtalt som ”fattigmandsbourgogner”. I begge områder produceres både røde og hvide vine primært på henholdsvis pinot noir og chardonnay, men der laves også vine på den blå gamay-drue og og den grønne aligoté. Kommuneappellationen Bouzéron laver for eksempel hvidvine udelukkende på aligoté.

I Beaujolais er det til gengæld gamay, der spiller førsteviolin. Der laves også tørre hvidvine på chardonnay, men området er primært kendt for sine lyse, lette, frugtige rødvine. Et sted mellem en tredjedel og halvdelen af vinene af Beaujolais er de såkaldte vin de primeur eller Beaujolais Nouveau, som de nok er bedre kendt som herhjemme. Der er tale om helt unge vine, der kun har gæret i få uger - og frigives den tredje torsdag i november. Disse vine har været udsat for metoden macération carbonique, hvor hele klaser med druer udblødes i et iltfrit miljø, så der sker en gæring inde i selve druen. Metoden kan give vinen en slikket duft.

Det var en ultrakort gennemgang af Bordeaux og Bourgogne.

Der var alt, hvad vi havde plads til her. Der findes masser af litteratur om de to områder, hvis du gerne vil dykke yderligere ned i vinene herfra, og det da også muligt at finde vine til rimelige priser fra de to regioner.

Næste gang skal det handle om Rhône og Languedoc-Roussillon.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Nu kan du kommentere mulig skolefusion

Holstebro For abonnenter

Her er ministerens tre bud: Sådan kan man komme mink-massegrave til livs

Annonce