Annonce
Udland

Med titusinder af lys mindes Hongkong massakren i Beijing

Tyrone Siu/Reuters
4. juni 1989 dræbte Kinas hær op mod flere tusinde demonstranter i Beijing. Hongkong føler sig truet.

Titusinder af levende lys blev tændt tirsdag aften i Hongkong til minde om de mange kinesere, som blev dræbt, da den kinesiske hær åbnede ild mod demonstrerende studenter på Den Himmelske Freds Plads i Beijing for 30 år siden.

Ifølge arrangørerne var 180.000 mennesker mødt op i Hongkongs Victoria Park for at mindes og sørge.

En mindre kopi af Frihedsgudinden i New York var blevet opført i parken.

Det var også en sådan kopi, der stod på Den Himmelske Freds Plads 4. juni 1989.

Det kinesiske regime har været tavs om dagen, og man har sikret sig, at al omtale på de sociale medier bliver censureret.

Der har aldrig foreligget noget officielt dødstal. Men aktivister, der deltog dengang, siger, at flere tusinder blev dræbt natten til den 4. juni 1989.

- Det er meget vigtigt, at Hongkong og dets folk fortsætter med at huske tragedien fra 4. juni og bevarer det i erindringen, siger Richard Tsoi, der er næstformand i en af Hongkongs demokratibevægelser.

Hongkong er en del af Kina. Men da briterne afgav deres kronkoloni i 1997, blev det aftalt med Kina, at det skulle være ét land med to systemer. Underforstået at Hongkong skulle være demokratisk.

Demokratibevægelser i Hongkong siger, at Kina under præsident Xi Jinping er ved at underløbe den aftale, og at bysamfundet kan være alvorligt truet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce