Annonce
Mad og drikke

Mere end bare mælk: Økologipioneren fører an på mælkevejen

Poul J. Pedersen har stået i spidsen for Thise Mejeri siden 1992. Foto: Birgitte Carol Heiberg.
For 32 år siden gik en gruppe landmænd sammen om at lave et økologisk mejeri i Salling lidt nord for Skive. Med tiden har Thise, som mejeriet blev døbt, udviklet sig til at blive landets næststørste. Mod til at gå nye veje og et stærkt samarbejde med Coop har brolagt succesens boulevard, men der har også været sten på vejen.
Annonce

De fleste danskere kender efterhånden navnet Thise. Åbner man en kølemontre i Brugsen, Kvickly eller Fakta, finder man et bredt udvalg af produkter fra det nordjyske mejeri. Sådan har det ikke altid været. Det er kun 15 år siden, at aftalen med Coop, som tidligere hed FDB, blev udvidet, så produkterne kom ud i samtlige af kædens butikker. Før havde mejeriets varesortiment kun været solgt i Irma samt i få udvalgte Coop-butikker spredt rundt omkring i landet.

Samarbejdet med Coop har været medvirkende til, at Thise Mejeri i dag er Danmarks næststørste mejeri - kun overgået af Arla. Manden i spidsen for det hele hedder Poul J. Pedersen. Han har været med fra begyndelsen - næsten.

Rejsen fra ukendt, økologisk mejeri til at blive et nationalt brand har været lang og har budt på både succeser og store udfordringer. På sin vis begyndte det hele mange år før, da en lille gruppe økologiske landmænd fra Nordvestjylland i 1987 dannede en producentforening med det formål at finde et mejeri, der ville forarbejde deres økologiske mejeriprodukter.

Det lokale mejeri, Dybbækdahl, der takkede ja til opgaven, har eksisteret siden 1887. Længe var det et andelsmejeri, men fra 1969 var det et privat mejeri ejet af Poul J. Pedersens forældre. Faktisk er han født i det rum, der i dag fungerer som hans kontor. Han har så at sige fået det ind med modermælken.

Alligevel bliver han nærmest overrasket, da jeg beder ham om mælk til kaffen. På bordet står der ellers en lille flaske mælk med kinesisk tekst på etiketten, men den må jeg ikke bruge.

- Det er det første Thise-produkt i Kina. Vi sendte to containere af sted sidste torsdag. Mælken bliver homogeniseret og steriliseret i Tyskland. Den har en kogt smag, men de er vilde med det i Kina. Denne står på bordet for at se, om der kommer flødeafsætning, forklarer Poul J. Pedersen.

Poul Johannes Pedersen

64-årige Poul J. Pedersen er uddannet mejeriingeniør.

Efter en uddannelsen arbejdede han nogle år som mejerist på forældrenes mejeri. Herefter fik han job på De Danske Sukkerfabrikker/APV-Pasilac (1983-92).

I 1992 vendte han tilbage til mejeriet i Thise, hvor han sammen med arbejdskollegaen Erik Ellebæk overtog forældrenes ejerandel.

Efter nogle vanskelige år i starten fik det lille økomejeri i løbet af 90’erne med Poul J. Pedersen i spidsen gang i forretningen.

Thise Mejeri har gennem årene markeret sig som et innovativt mejeriselskab og lanceret produkter som jersey-minimælk, skyr og Vesterhavsost.

I 2028 fik Poul J. Pedersen tildelt Ridderkorset af Dannebrogsordenen.

Annonce

Mælk i mange afskygninger

En ansat kommer ind med en liter jersey-minimælk. Minimælken, der har en fedtprocent på 0,5, udviklede Thise til Irma tilbage i 2001. Ifølge Poul J. Pedersen er 40 procent af al den mælk, der bliver solgt herhjemme, nu minimælk.

- Nogen skulle jo starte. Nu laver alle minimælk, siger han og åbner kartonen med en vis stolthed.

Arbejdet med at udvikle nye mejeriprodukter er i det hele taget lidt af en kæphest for Thise. Mejeriet var det første til at introducere skyr, som Poul J. Pedersen konsekvent udtaler [skier], på det danske marked, og de seneste fire år har mejeriet udviklet tre nye mælketyper til Coop.

- Vi har utrolig stor gavn af vores tætte samarbejde med Coop, hvilket også er årsagen til, at vi ikke sælger vores mælk andre steder i landet. Hvis man kan få et nyt produkt alle steder efter kort tid, er der ikke noget incitament for at være med til at udvikle det, siger Poul J. Pedersen. I 2016 kom Urmælk. Det er en mælk, der har to A2-proteiner. Egenskaber, som også findes i mælk fra får, geder, bøfler og i modermælk og menes at være den oprindelige mælketype. Året efter kom Græsmælk, som er fra køer, der udelukkende får græsbasseret føde hele året rundt.

- Det er en ret outreret måde at fodre en moderne ko på - forstået på den måde, at ydelsen falder med 30 procent. Det går stik imod den måde, man har tænkt landbrug de seneste 30 år, hvor det har handlet om at øge effektiviteten, siger Poul J. Pedersen.

Annonce

Bæredygtighed og dyrevelfærd

Det er nærliggende at tro, at mælken er udviklet, fordi den har en unik smag, men det er ikke så interessant, mener Poul Pedersen. Faktisk drikker han slet ikke mælk. Det handler mere om bæredygtighed.

- En ko kan - som os mennesker - sagtens omsætte protein, fedt og stivelse, men det sker med et stort energitab. Set fra et energimæssigt synspunkt er det bedre, at køerne spiser græs, som vi ikke kan fordøje, forklarer Poul J. Pedersen og uddyber:

- Samtidig sørger køerne for at holde græsmarkerne ved lige. Græsmarkerne binder Co2. Det er den naturlige måde at opbygge kvælstof i jorden, som andre planter så får gavn af. Køer har absolut en rolle i fremtidens bæredygtige landbrug, der er i harmoni med sig selv og omgivelserne.

Den seneste nye mælketype blev lanceret i 2018 og hedder Mælk ad libitum. Den er opstået ud fra et dyrevelfærdsparameter om, at kalven skal have lov til at gå længere tid hos moderen. Normalt går en økologisk kalv kun ved moderen i 24 timer, da det ellers går ud over ydelsen. Den mælk, som kalven drikker, kan jo ikke sælges. Blandt andelshaverne er der dog to landmænd, der altid har ladet kalven gå med moderen i to måneder efter fødslen.

- Kalvene får al den mælk, de kan drikke - altså mælk ad libitum. Resten kommer vi på kartoner til forbrugerne. Det er sådan en rigtig københavnermælk. Det redder ikke jorden, men det er med til at sikre, at Thise er en interessant virksomhed for forbrugere, der går op i dyrevelfærd. Og det er kun et mejeri som os, der kan lave sådan noget. Det er derfor, vi er sat i verden, siger Poul J. Pedersen.

Hvert år løber 105 millioner kilo økologisk mælk gennem systemet på Thise Mejeri. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

En svær start

Mejeriet Thise kom til verden i 1988. En gruppe landmænd havde henvendt sig til Poul J. Pedersens far, Peter E. Pedersen, om ikke de kunne leje sig ind på Mejeriet Dybbækdal, der skulle stå for forarbejdning og tapning, mens producentforeningen, der senere blev omdannet til andelsselskabet Thise Mejeri A.m.b.a., skulle sørge for distribution og markedsføring. Mejeriet åbnede under stor mediebevågenhed i september 1988. - Der var flere journalister til åbningen i forsamlingshuset 1. september, end der var kunder dagen efter, fortæller Poul Pedersen. - Økologi var så småt begyndt, men det var lidt ustruktureret, og Nordvestjylland var ikke lige dér, man havde forventet at Danmarks største, økologiske mejeri skulle ligge. Det var det godt nok ikke, slår han fast. De første par år var svære for andelshaverne. De havde en stor kunde i Thylejren, men økologi var ikke stort i slutfirserne, og de havde svært ved at afsætte deres økologiske mælk. Ofte måtte Mejeriet Dybbækdal opkøbe mælken og bruge den i konventionelle produkter, og landmændene havde svært ved at få den merpris, der var nødvendig for at få økonomien til at hænge sammen. Poul J. Pedersen kunne dog godt se, at økologi havde en fremtid, og i 1992 købte han Mejeriet Dybbækdal af sine forældre sammen med sin kompagnon Erik Ellebæk. - På det tidspunkt arbejdede vi for Pasilac, som var et datterselskab under De Danske Sukkerfabrikker. Virksomheden producerede mejerimaskiner og anlæg. Jeg var uddannet mejeriingeniør og arbejdede som procesudviklingschef. Et arbejde, som bragte mig vidt omkring i verden. En dag spurgte Erik mig, om ikke jeg kendte et mejeri, som vi kunne købe. Når vi nu arbejdede og rejste så meget, som vi gjorde, kunne vi lige så godt gøre det for os selv, mente han. Dagen efter købte vi mine forældre ud, fortæller Poul J. Pedersen. Aftalen med Thise var en del af handlen. Da Thise Mejeri kun havde lejet sig ind, kunne man ikke låne penge i banken. Det var altså Mejeriet Dybbækdal, der skulle skaffe pengene til investeringer. Ejerforholdet blev ændret, så stifterne af Thise Mejeri blev medejere af det hele. - De havde ikke turdet spørge os, så vi fandt hurtigt ud af at eje det fifty-fifty. Det var ikke noget problem, bare jeg kunne få lov til at bestemme, siger Poul J. Pedersen Den konventionelle del stod Mejeriet Dybbækdal for, mens Thise Mejeri var den økologiske gren. Med tiden, især da det lykkedes mejeriet at indgå i et samarbejde med FDB - i dag Coop - viste det sig, at Thise skulle blive den del, der udviklede sig til den helt store spiller. - Mejeriet Dybbækdal er dog stadig en del af virksomheden og er et konventionelt datterselskab i Thise, hvor vi producerer skyr til udlandet og forskellige surmælksprodukter til Coop, forklarer Poul J. Pedersen.

Thise begyndte som en rigtig københavnermælk, da den første aftale med Coop kun omfattede Irma - bortset fra nogle få forretninger rundt om i landet. I dag vurderer Poul J . Pedersen dog, at der sælges lige meget Thise-mælk på Fyn og i Jylland som Sjælland og øerne. Foto: Birgitte Carol Heiberg.
Annonce

Medierutsjebanen

Samarbejdet med Coop har unægteligt haft stor betydning for, at Thise Mejeri fik fodfæste på det danske marked, men en anden begivenhed gav for alvor mejeriet vind i sejlene. I 2003 indledte de danske konkurrencemyndigheder en sag mod landets største mejeriselskab, Arla. En sag, som blev dækket intensivt af medierne, hvilket de mindre mejerier nød godt af. - Vi begyndte at sælge rigtig meget mælk. Forbrugerne vendte sig mod Arla, fordi giganten havde trynet Hirtshals Mejeri. Vores omsætning steg med 30 procent i fem år fra 2003 til 2008. Jeg foreslog FDB, at vores mælk skulle sælges i alle kædens forretninger og ikke kun i Irma. Vi begyndte at udvide - og investerede 250 millioner i de år for at kunne følge med efterspørgslen, siger Poul J. Pedersen og fortsætter: - Men så kom krisen i 2008. Det ramte også Thises vækst, og det havde vi ikke taget højde for, hverken hvad likviditet eller investeringsomfang angår. Vi havde simpelthen for meget mælk. Jeg måtte kappe båndet til de landmænd, som havde leveret konventionel mælk til Dybbækdal helt tilbage fra dengang, mine forældre drev mejeriet, fordi jeg var nødt til at bruge Dybbækdal som et sted, hvor vi kunne komme af med den overskydende, økologiske mælk. Det var ikke sjovt. De var helt uskyldige. Tiden efter finanskrisen var ikke sjov, men spørger man Poul J. Pedersen om, hvad den værste oplevelse som direktør har været, så er det en episode i 2004, hvor Thise Mejeri selv måtte en tur i mediernes vridemaskine. - Mejeriet var under bestyrket mistanke for at have E-coli. Pludselig står der en dyrlæge og ville undersøge vores forhold. E-coli O157 et ret alvorligt. Den kan få nyrerne til at slå fra, så det er ikke noget, man ønsker at være i nærheden af. Slet ikke som fødevareansvarlig, siger han. Dyrlægen anbefalede, at Thise trak mælken tilbage og så gik arbejdet ellers i gang med gå alle virksomhedens kroge igennem med en tættekam. Efter hvad Fødevarestyrelsen kaldte en grundig rengøring, fik mejeriet lov at starte op igen. - Jeg var i fjernsynet og skulle svare på, om det nu var ansvarligt. Jeg synes jo ikke, at jeg var den rigtige til at svare på det, så de interviewede også kommunikationschefen for FDB, som sagde, at han stolede fuldt ud på os og vores produkt. Dér græd Poul Pedersen, det kan jeg godt sige jer. Det glemmer jeg ham aldrig for, siger Poul J. Pedersen. - Det var hårdt og gjorde ondt økonomisk, men det du ikke dør af, gør dig stærkere. Vi var meget åbne om det hele og havde et godt samarbejde med fødevaremyndighederne og Statens Serum Institut. Det er jo dygtige mennesker. Vi kunne bare ikke forstå det. Vi gjorde alt for at hjælpe med at finde den rygende pistol, men de fandt den aldrig. Tiden efter steg vores omsætning med 10 procent, men det er ikke en markedsføringsstrategi, jeg vil anbefale, siger Poul J. Pedersen med et smil og kigger på uret. Der er lige tid til en kort rundvisning, inden han skal videre til næste møde.

Thise Mejeri har også gårdsalg, og det er meget populært. Poul J. Pedersen fortæller, at det på en enkelt dag i sommerferien solgte for 370.000 kroner. Birgitte Carol Heiberg.
Normalt har Thise Mejeri flere guidede ture i løbet af sommeren, men grundet corona kunne vi ikke komme tæt på produktionen og måtte nøjes med et kig på behørig afstand fra besøgsgangene. Foto: Birgitte Carol Heiberg.
Thise er Danmarks næststørste mejeri og har i dag 250 ansatte. Langt de fleste arbejder på mejeriet i Salling, men en lille gruppe har arbejdsplads ude, hvor ostene bliver lagret. Foto: Birgitte Carol Heiberg.
Der er sket meget på matriklen, siden Thise Mejeri blev dannet af en gruppe økologiske landmænd i 1988. Op gennem 90'erne og 00'erne er der blevet investeret mange millioner kroner i udvidelser, og i dag fylder mejeriet omkring 16.000 kvadratmeter. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kaptajn sigtet efter grundstødning

Holstebro

Halvering i Esport-forening

Danmark

Jyllands grønne vækstmotorvej

Lemvig

Knuste ruden med en ugle

Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Lemvig

Børn formede is til skulpturer

Annonce