Annonce
Danmark

Mere is og rosé: Hedebølge ændrer vores forbrugsadfærd

Juli har været mindre varm end sidste år, men nu er temperaturer over 30 grader på vej. Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix
Temperaturerne stiger til over 30 grader flere steder i landet i de kommende dage, og det kommer til at påvirke vores vaner, heriblandt vores indkøb. Hos både Coop og Salling Group er man forberedt på en stigende efterspørgsel på sommervarer.

Hedebølge: Varmen er på vej mod den højeste temperaturmåling i juli i de kommende dage, og det kommer til at påvirke vores indkøbsadfærd - ikke mindst hvad angår mad og drikke. Der bliver solgt langt flere varer til grillen, og vi skal have noget kold væske, når varmen maser sig på. Det forklarer Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop.

- Vi har en forventning om specielt i slutningen af ugen, hvor det for alvor bliver varmt, at kunne sælge ekstra meget is, koldskål, rosévin, øl og vandog ting til grillen. Særligt med is og rosévin flerdobles salget, siger han.

Også hos Salling Group, som blandt andet består af Bilka, Netto og Føtex, er der foruden madvarer forventninger til større salg af blandt andet shorts og badetøj, badebassiner, vandlegetøj og havemøbler ifølge kommunikationskonsulent Mai Bakmand.

Det er ikke bare andre varer, vi køber, vi handler heller ikke de samme steder, som vi plejer, når det bliver ekstra varmt, forklarer Jens Juul Nielsen.

- Det er især i butikker, der ligger tæt på strandene, at salget stiger, for folk kører ikke ind til de større byer, og derfor vil der nok blive mere plads i de større butikker i de store byer og travlhed i vores mindre butikker ude på landet, siger han.

Annonce

Varsel fra DMI: Hedebølge i Danmark

DMI har de næste dage varslet temperaturer mellem 28 og 30 grader, og nogle steder op til 32 grader. Det er varme, som kommer fra det sydlige og østlige Europa, og som vil vare frem til weekenden, hvor temperaturerne bliver lavere.

DMI forventer, at hedebølgen kommer til at kunne mærkes mest i Syd-, Vest- og Midtjylland, på Fyn og i Nord- og Vestsjælland.

På både Bornholm, Falster og andre steder ved kysterne vil der ifølge DMI ikke komme lige så høje temperaturer som i resten af landet.

Betaler lidt ekstra

En hedebølge er ifølge DMI, når gennemsnittet af dagens højeste temperaturer er over 28 grader tre dage i træk, og prognoserne viser frem til lørdag også varme nætter, hvor det ikke bliver under 20 grader.

Ifølge Jens Juul Nielsen får varmen og feriestemningen os til at købe ekstra ind i butikkerne.

- Vi er tilbøjelige til at forkæle os selv lidt ekstra, når det bliver varmt, og vi kigger lidt mindre på pengepungen, siger han.

Sidste sommer var et rekordår på flere parametre. Danskerne oplevede lange perioder med varme temperaturer og kun få dage med regn. 2018 blev den mest tørkeramte periode i de seneste hundrede år og rekord i antal solskinstimer. I år har det været anderledes med mere normalt vejr ifølge DMI, som under en midtvejsstatus i juli kunne sammenligne denne sommer med sommeren i 2017, som var både koldere og vådere.

- Sidste år startede den varme periode med hedebølge en del tidligere, så vores salg af sommervarer kommer til at toppe lidt senere på sæsonen i år, siger Mai Bakmand fra Salling Group.

Sommersalget med nydelsesvarer har ifølge Coop også været mindre i år sammenlignet med sommeren i 2018.

- Det har ikke været samme supersommer som sidste år, så vi vil glæde os til varmen i de kommende dage, siger Jens Juul Nielsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Eftersøgning i gang i Lemvig Havn

Sport

Billardklub fik ørene i maskinen

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Holstebro

Familie på fem i ulykke på Holstebro-motorvejen: Barn indlagt på traumecenter

Annonce