Erhverv

Merrild: Danmark bør gå foran med klimaeffektive fødevarer

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. PR-foto

Ofte oplever man som landmand, at medierne opstiller et ugenkendeligt billede af vores indsats, når det gælder klima- og miljøinitiativer. Vi har i mange år arbejdet på at optimere vores landbrug og samtidig passe på miljøet og naturen omkring os. Og vi har allerede opnået meget.

Siden 1990 har vi øget produktionen og samtidig reduceret udledningen af drivhusgasser med 16 procent. Den vej skal vi langt videre ad. Vi bør i Danmark fortsat gå foran i arbejdet mod en endnu mere klimaeffektiv fødevareproduktion og vise andre dele af verden vejen - på samme måde, som man har gjort det med vindmøller.

Danske landmænd er allerede nogle af de mest klimaeffektive i verden, og den udvikling bør man fra politisk side sørge for at give de bedste betingelser. Jeg mener faktisk, vi har et ansvar for at gå foran her i Danmark. Derfor er det også positivt at se, hvordan den grønne omstilling allerede har fyldt meget her i den første uge af valgkampen.

I landbruget har vi selv lagt en ambitiøs klimavision på bordet: Det danske fødevareerhverv skal producere klimaneutralt senest i 2050. For os handler det om biologi. Når vi dyrker vores planter, optager de CO2, og når det kommer ud af dyrene igen, så udleder det CO2 - lige så vel, som med os mennesker. Det underkender vi ikke, og derfor tager vi også et ansvar for at mindske vores udledninger.

Landbrugets videnscenter Seges har regnet sig frem til, at vi med de kendte og nuværende virkemidler kan nå halvdelen af vejen mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Resten er simpelthen ikke opfundet endnu.

Så vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for hjælp fra både forbrugere, politikere og universiteter for at kunne nå i mål. Helt konkret har vi selv sammen med Danmark Naturfredningsforening lagt et forslag frem, hvor man tager 100.000 hektar landbrugsjord, der er mindre egnet til dyrkning, ud af produktion og omlægger til natur. Det er ikke bare godt landmandskab, det er også rigtig godt for miljøet.

Forslaget kræver, at staten går ind og kompenserer de landmænd, der skal afgive deres jord til natur. Vi har tidligere været ude og sige, at det vil kræve en milliard kroner.

Jeg glæder mig derfor over, at politikerne her i den første uge af valgkampen stort set over hele linjen har fremlagt deres positive meldinger på vores fælles udspil. Nu mangler vi bare at se noget handling bag ordene.

En anden ting er midler til forskning. Landbruget har selv kastet 43 millioner kroner i klimarelaterede forskningsprojekter bare i år, men vi har brug for langt mere for at nå i mål. Staten bør afsætte flere midler til netop af forske i det her område. Hvem ved - måske kan vi i fremtiden vaccinere køerne, så de ikke bøvser og udleder metan. Men det kræver, at vi opfinder det.

Danske landmænd er villige til at tage at omstille sig til gavn for klimaet. Det har vi vist i årtier, og det viser vi nu igen. I denne uge kom det frem, at 338 landmænd frivilligt har ansøgt om at gøre en indsats for vandmiljøet ved at anlægge minivådområder på deres jord.

I praksis har de sagt ja til at få anlagt en form for sø på deres jord, hvor vandet fra markerne renses for kvælstof ved at løbe gennem flere bassiner. Hvis nogle har set sådan et område, så ved man, at det ikke bare er sådan lige til. Jeg er stolt over, at så mange landmænd ønsker at tage helt konkret ansvar på fællesskabets vegne, og jeg håber, at politikerne vil give os mulighederne for at fortsætte i den retning.

Hvem ved - måske kan vi i fremtiden vaccinere køerne, så de ikke bøvser og udleder metan. Men det kræver, at vi opfinder det.
0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce