Erhverv

Merrild: Danmark bør gå foran med klimaeffektive fødevarer

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. PR-foto

Ofte oplever man som landmand, at medierne opstiller et ugenkendeligt billede af vores indsats, når det gælder klima- og miljøinitiativer. Vi har i mange år arbejdet på at optimere vores landbrug og samtidig passe på miljøet og naturen omkring os. Og vi har allerede opnået meget.

Siden 1990 har vi øget produktionen og samtidig reduceret udledningen af drivhusgasser med 16 procent. Den vej skal vi langt videre ad. Vi bør i Danmark fortsat gå foran i arbejdet mod en endnu mere klimaeffektiv fødevareproduktion og vise andre dele af verden vejen - på samme måde, som man har gjort det med vindmøller.

Danske landmænd er allerede nogle af de mest klimaeffektive i verden, og den udvikling bør man fra politisk side sørge for at give de bedste betingelser. Jeg mener faktisk, vi har et ansvar for at gå foran her i Danmark. Derfor er det også positivt at se, hvordan den grønne omstilling allerede har fyldt meget her i den første uge af valgkampen.

I landbruget har vi selv lagt en ambitiøs klimavision på bordet: Det danske fødevareerhverv skal producere klimaneutralt senest i 2050. For os handler det om biologi. Når vi dyrker vores planter, optager de CO2, og når det kommer ud af dyrene igen, så udleder det CO2 - lige så vel, som med os mennesker. Det underkender vi ikke, og derfor tager vi også et ansvar for at mindske vores udledninger.

Landbrugets videnscenter Seges har regnet sig frem til, at vi med de kendte og nuværende virkemidler kan nå halvdelen af vejen mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Resten er simpelthen ikke opfundet endnu.

Så vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for hjælp fra både forbrugere, politikere og universiteter for at kunne nå i mål. Helt konkret har vi selv sammen med Danmark Naturfredningsforening lagt et forslag frem, hvor man tager 100.000 hektar landbrugsjord, der er mindre egnet til dyrkning, ud af produktion og omlægger til natur. Det er ikke bare godt landmandskab, det er også rigtig godt for miljøet.

Forslaget kræver, at staten går ind og kompenserer de landmænd, der skal afgive deres jord til natur. Vi har tidligere været ude og sige, at det vil kræve en milliard kroner.

Jeg glæder mig derfor over, at politikerne her i den første uge af valgkampen stort set over hele linjen har fremlagt deres positive meldinger på vores fælles udspil. Nu mangler vi bare at se noget handling bag ordene.

En anden ting er midler til forskning. Landbruget har selv kastet 43 millioner kroner i klimarelaterede forskningsprojekter bare i år, men vi har brug for langt mere for at nå i mål. Staten bør afsætte flere midler til netop af forske i det her område. Hvem ved - måske kan vi i fremtiden vaccinere køerne, så de ikke bøvser og udleder metan. Men det kræver, at vi opfinder det.

Danske landmænd er villige til at tage at omstille sig til gavn for klimaet. Det har vi vist i årtier, og det viser vi nu igen. I denne uge kom det frem, at 338 landmænd frivilligt har ansøgt om at gøre en indsats for vandmiljøet ved at anlægge minivådområder på deres jord.

I praksis har de sagt ja til at få anlagt en form for sø på deres jord, hvor vandet fra markerne renses for kvælstof ved at løbe gennem flere bassiner. Hvis nogle har set sådan et område, så ved man, at det ikke bare er sådan lige til. Jeg er stolt over, at så mange landmænd ønsker at tage helt konkret ansvar på fællesskabets vegne, og jeg håber, at politikerne vil give os mulighederne for at fortsætte i den retning.

Hvem ved - måske kan vi i fremtiden vaccinere køerne, så de ikke bøvser og udleder metan. Men det kræver, at vi opfinder det.
0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce