Annonce
Udland

Mexico vil dæmme op for illegal indvandring

Paul Ratje/Ritzau Scanpix
Omkring 420 migranter blev onsdag stoppet ved den sydlige mexicanske by Metapa de Dominguez.

Mexico siger, at det vil forstærke landets sydlige grænse for at få dæmmet op for illegal indvandring. Den mexicanske indenrigsminister, Olga Sanchez, siger ifølge Reuters, at Mexico ønsker en indvandring som er overskuelig og sikker.

Mexicanske soldater og politistyrker standsede tidligere onsdag hundredvis af migranter ved Mexicos grænse til Guatemala.

Ifølge det nationale migrationsinstitut, INM, blev omkring 420 migranter stoppet ved den sydlige by Metapa de Dominguez, hvorfra de blev bragt til et center.

Karavanen bestod ifølge politiet egentligt af 1200 mennesker, men mange af dem skal være flygtet fra myndighederne.

Episoden skete på tidspunkt, mens mexicanske diplomater under ledelse af landets udenrigsminister, Marcelo Ebrard, forhandler med USA om toldsatser.

USA's præsident, Donald Trump, siger, at der har været fremgang i forhandlingerne, men at han kræver mere.

Trump har truet med at pålægge ekstra told på fem procent på alle varer fra Mexico fra 10. juni, hvis landet ikke hjælper til med at få stoppet indvandringen over grænsen. Den told vil stige gradvist, indtil problemet er løst, siger Trump.

Pålægger USA øget told på mexicanske varer mandag, vil amerikanerne både være i handelsstrid med Kina og Mexico. Begge lande er blandt USA's tre største handelspartnere.

Økonomer i Mexico frygter, at en eventuel told vil være så alvorlig for landets økonomi, at det kan ende i recession.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce