Annonce
Danmark

Mig, mig og mig i litteraturen

Anne-Marie Mai. Foto: Michael Nørgaard
Den såkaldte jeg-litteratur er populær. Sociale medier kan have skærpet interessen for at komme tættere på forfatterne, mener litteraturprofessor, som her anbefaler fem jeg-romaner, hun har holdt af at læse.

"Jeg" og "mig" er populære ord hos danske forfattere. Bogmarkedet vrimler med såkaldte jeg-fortællinger - altså historier skrevet i første person.

Det kan være erindringer/selvbiografier, hvor bogens jeg-stemme er forfatterens egen. Autobiografier, hvor forfatteren erindrer for eksempel sin barndom, men tilsætter fantasi for at kunne genkalde sig den "rigtige" stemning eller følelse - nogle kalder dem for erindringsromaner. Der er også autofiktion, hvor virkelighed og fantasi blandes godt og grundigt sammen, og så naturligvis jeg-fortællinger, som hovedsagelig er båret af fiktion.

- Men definitionerne er glidende, siger forfatter, litteraturprofessor og forskningsleder på Syddansk Universitet, Anne-Marie Mai.

Annonce

Det samme er skrivestilen. Jeg'et kan optræde med biografiens stramme kronologi eller mere springende og i digte, essays, noveller eller i en blanding af stilarter.

Hvorfor er der mange jeg-fortællinger i øjeblikket?

-  Det ser ud, som om at vi - læserne - gerne vil være i selskab med et jeg. Måske har det noget at gøre med digitaliseringen. På sociale medier kan vi komme tæt på forfattere og kendte, som deler deres liv med os. Og måske skærper det vores interesse for at komme "backstage" og se, hvordan ser der ud der, og også se, om der er sprækker i det selvbillede, som de kendte optræder med offentligt, siger Anne-Marie Mai.

Vi har bedt hende anbefale fem nyere jeg-fortællinger.

- Jeg har valgt nogle meget forskellige, som repræsenterer både det fiktive, det selvbiografiske og det autobiografiske, men jeg har været glad for at læse dem alle, siger hun.

Her er listen fra Anne-Marie Mai og hendes begrundelser:

1 Udstødt af sine egne

- Katrine Marie Guldagers stærke jeg-roman "Det samme og noget helt andet" handler om at føle sig udstødt af sin familie og pludselig stå alene. Hun kalder den en roman, selv om den er meget tæt på hendes personlige liv, og selv om hun undervejs i bogen fortæller om, hvordan hun har bearbejdet sit eget stof.

- Den har en særlig stemning af et menneske, som bliver rystet i sin grundvold, og som kommer i tvivl om meget i sin tilværelse - både om det, som er sket i fortiden, og det der sker i nutiden, når hun tænker tilbage. Den er lang, men man ender alligevel med at få det sådan: Åh, nej. Er den færdig nu?

2 Ungt og sårbart jeg

- "Rosenreglen" af Liv Nimand Duvå er en fiktiv jeg-fortælling - dog har hun fortalt, at den har relation til hendes eget liv. Men det er altså hverken en selvbiografi eller et stykke autofiktion. Romanen har fat i meget af det, som optager unge forfattere i disse år, nemlig det unge, sårbare jeg. Den handler om en ung billedkunstner, som kommer ud i en krise, og så begynder en fortælling om, hvad det er, som kan være sket for hende, og hvorfor hun reagerer, som hun gør - med både angst og vrede. Den har en meget overraskende, ja, chokerende slutning.

3 En ung mands blik

- Malte Tellerups "Hedeselskabet" fra sidste år har også et fiktivt jeg - alligevel bygger romanen også på forfatterens egne oplevelser.

-  Romanen handler om en ung mand, der ender på landet - på det, der engang var den jyske hede - og som læsere får vi indblik i, hvordan den unge mand oplever sine omgivelser og de begivenheder, han vikles ind i, og hvorfor han træffer de valg, han gør.  Vi kommer ind i den unge mands verden og tankegang, men får også en beskrivelse af et Danmark, som ikke er København og de store byer, og det fortæller bogens jeg altså mægtig godt om.

- Det er også godt at være i selskab med en ung, mandlig stemme en gang imellem, også som en kontrast til de mange unge kvinder, som skriver utroligt godt.

4 Et vildt univers

- Jeg har også været optaget af Glenn Bechs "Farskibet", og det er igen en bog, der betegnes som en roman, men som tydeligvis har afsæt i forfatterens eget univers - barnets oplevelse af en fars selvmord. En meget eksperimenterende jeg-bog. Vi er vant til, at jeg-fortællingerne har tydelig kronologi og et mere ordnet univers, men det her er et vildt univers, som det er svært at finde rundt i. Det er en udfordring, men Bech får lavet et værk, man bliver grebet af. 

5 Manddomsfortællinger

- Vi har mange jeg-fortællinger, som er erindringer. For eksempel Michael Falchs "Over stregen". Det er mandomsfortællinger af en herre, som har nogle år på bagen og har gjort sig nogle erfaringer i livet og i kunsten og fortæller om det på en måde, så man får et indtryk af den verden, han har været en del af. Altså musikbranchen, turnélivet og alt, hvad det indebærer, og det er også stærkt at følge hans selvransagelse og eftertanke over de store spørgsmål i livet - fra tro og tvivl til forsøg med alternativ behandling. Hvordan skal det fortsætte, og kan han fortsætte, og kan han samle Malurt? Det er en spændende historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Lemvig

Endnu en flyttedag for kviktestcenter

Annonce