Annonce
Udland

Militær i Sudan indstiller forhandlinger med demonstranter

Ashraf Shazly/Ritzau Scanpix
Militæret indstiller forhandlinger med demonstranter i 72 timer på grund af optrapning af konflikten i Sudan.

Sudans militærråd suspenderer igangværende forhandlinger med demonstranter om en overgangsperiode til demokrati i landet i tre døgn.

Det sker, efter at demonstranterne ifølge militærrådet har brudt en aftale om at nedtrappe protesterne i hovedstaden, Khartoum.

Det oplyser militærrådet i en meddelelse i lokale medier natten til torsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi har besluttet af indstille forhandlingerne om et civilt styre i 72 timer for at hjælpe med at skabe en atmosfære, hvor en aftale kan blive indgået, siger general Abdel Fattah al-Burhan.

Militærrådet og oppositionsledere i landet var onsdag ellers netop blevet enige om en treårig overgangsperiode fra militært til civilt styre.

De endelige detaljer skulle falde på plads inden for det kommende døgn, lød beskeden onsdag.

Men nu kræver militærrådet, at demonstranterne foran det militante hovedkvarterer i Khartoum fjerner deres blokeringer, før forhandlingerne kan fortsætte.

Derudover skal demonstranterne genåbne spærrede broer i hovedstaden og andre regioner.

Og sidst men ikke mindst skal de "stoppe med at provokere sikkerhedsstyrkerne", understreger generalen.

Onsdag aften dansk tid er adskillige demonstranter blevet såret af skud. Det skete, da soldater fra Sudans hær åbnede ild for at få demonstranterne væk fra de centrale dele af Khartoum.

Urolighederne blev optrappet, da soldater fik støtte fra den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (PSF) i deres bestræbelser på at få ryddet området for demonstranter.

Militæret valgte den 11. april at afsætte Sudans mangeårige præsident, Omar al-Bashir. Det skete efter massive folkelige protester.

Siden da har en paraplyorganisation for protestbevægelser forhandlet med militærets ledere om en overgang til et folkeligt styre.

Under forhandlingerne er de folkelige demonstrationer dog fortsat.

Blandt andet fordi demonstranterne er utilfredse med de manglende gennembrud i forhandlingerne. Samtidig er det snart fem måneder siden, at demonstrationerne mod Bashirs autokratiske styre begyndte.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce