Annonce
Udland

Militante dræber mindst otte ved checkpoints i Egypten

Khaled Desouki/Ritzau Scanpix
Flere af politiets og militærets checkpoints på den urolige Sinai-halvø er blevet angrebet onsdag morgen.

Mindst otte mennesker er dræbt i den nordlige del af Sinai-halvøen i Egypten.

Her har militante onsdag morgen angrebet flere af militærets og politiets checkpoints, rapporterer statsligt tv i Egypten.

Der er forskellige meldinger om, hvor mange der er dræbt ved angrebene.

Ifølge egyptisk tv har otte politi- og militærfolk mistet livet.

Læger og sikkerhedskilder på den urolige halvø sagde tidligere onsdag morgen, at ofrene er tre sikkerhedsfolk og en civil.

Andre sikkerhedskilder oplyser, at ti er dræbt, heriblandt fire militante.

Umiddelbart har ingen gruppe taget skylden for onsdagens angreb, der kommer samtidig med den muslimske eid-helligdag, der markerer afslutningen på ramadanen.

Egyptiske styrker har længe kæmpet mod militante islamister i den nordlige del af Sinai.

Her har de militante foretaget en lang række angreb mod både sikkerhedsstyrker og civile, særligt efter at Egyptens militær i 2013 tog magten ved et kup og fængslede den folkevalgte præsident, Mohamed Mursi, sammen med tusindvis af andre medlemmer af Det Muslimske Broderskab.

Kampene har kostet hundredvis af politifolk og soldater livet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Danmark

Støjberg vinder kampvalg og er ny næstformand i Venstre

Annonce