Annonce
Læserbrev

Miljø. Ansvaret for havneslamsdepot og forureninger på Harboøre Tange

Debat: Kære Bjarne Hansen,

Vores dybeste respekt for din indsats og bekymring for miljøet på Harboøre Tange i forbindelse med depotet ved høfde 42 - og tak for din utrættelige indsats i forhold til politikere i regering og folketing.

I forlængelse af et af dine indlæg i pressen omkring deponering af havneslam, hvor du udviser stor bekymring omkring sikkerheden heri, har vi ønsket en redegørelse fra administrationen i Region Midtjylland. Redegørelsen er efterfølgende sat på dagsorden til møde i Udvalget for Regional Udvikling. Udvalget har fået en grundig redegørelse for forholdene omkring deponering af havneslam samt ansvarsfordelingen imellem de respektive myndigheder, der er involveret.

Der er heller ingen tvivl om, at det samlede udvalg på tværs af politiske partier ønsker oprydning af forureningen på tangen - og her først og fremmest depotet ved Høfde 42. Vi er derfor ked af, at du efterfølgende mere eller mindre anklager os for at være ligeglade og ubekymrede og blot har taget orienteringen til efterretning.

Vore dygtige medarbejdere i Region Midtjylland har gennem alle årene taget myndighedsopgaven omkring miljøet på Harboøre Tange meget alvorligt. På baggrund af orienteringen til udvalget har vi efterfølgende udtalt, at vi er trygge ved situationen p.t., men det er langt fra det samme som at være ubekymret og ligeglad.

Du udtaler samtidig, at du ikke har fået fyldestgørende svar på dine mange spørgsmål omkring forholdene på tangen, hvilket jeg selvfølgelig beklager. Men jeg skal gerne prøve at forklare på baggrund af de svar, administrationen allerede har givet.

Du fremfører i dit læserbrev den 31. oktober her i avisen en række overvejelser omkring havneslamsdepotet, som ligger på Harboøre Tange umiddelbart syd for Rønland og øst for Cheminovas gamle fabriksgrund. Af læserbrevet fremgår en række spørgsmål, som er stilet til Region Midtjylland.

Til baggrund er det vigtigt at få slået ansvaret fast for havneslamsdepotet. Depotet er opført med en miljøgodkendelse fra Ringkjøbing Amt. Det er ikke Region Midtjylland, men derimod Miljøstyrelsen, som er myndighed og fører tilsyn med, at deponeringen i havnesediment-depotet foregår efter forskrifterne. I dette tilfælde er regionens rolle at være "kortlægningsmyndighed". Det betyder, at regionen udelukkende registrerer de arealer, som er forurenet eller muligt forurenet.

De færdige etaper af havneslamsdepotet er registreret som "muligt forurenet" på baggrund af de prøver, der er udtaget af sedimentet, før det er deponeret. Havnesedimenterne er ikke i kategorien "stærkt forurenet", når man følger de danske kriterier for jordkvalitet. Derfor er den faglige vurdering, at de områder af depotet, der er fyldt op, ikke udgør en risiko for miljøet i området. Derfor er depotet ikke omfattet af en fremtidig indsats fra det offentlige som for eksempel at rense området op. Som region skal vi gribe ind, hvis er en risiko for mennesker eller for miljøet i området. Det er altså ikke vurderingen i tilfældet her.

Vi har fuld tillid, at havneslamsdepotet drives efter hensigten, og til at Miljøstyrelsen varetager sine forpligtigelser som myndighed i forhold til depotet. Derfor vil vi heller ikke gå ind i en teknisk debat om depotets udformning.

Regionen står derimod ansvaret for gamle jordforureninger (fortidens synder) og dermed også for Cheminovas gamle fabriksgrund. En potentiel fremtidig offentlig indsats i form af at fjerne forurening vil være helt uafhængig af havneslamsdepotet placering. Regionen holder løbende øje med effekten af den frivillige afværge, som Cheminova driver på den gamle fabriksgrund. Alle undersøgelser indtil videre viser, at den nuværende afværge virker efter hensigten, det vil sige at den forhindrer forureningen på grunden i at sprede sig til omgivelserne.

Vi mener helt overordnet, at Cheminovas forureninger på Harboøre Tange skal ryddes op. Men vi mener også, at der er behov for statslig finansiering til oprydningen. Indtil at det sker, har regionen ansvar for depotet på Høfde 42 og holder øje med, at den afværge, som Cheminova varetager på Rønland og den gamle fabriksgrund, er tilstrækkelig til at forhindre spredning af forurening til det omkringliggende miljø.

Annonce
Jørgen Nørby. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Miljø. Vinden skal bære forandring med sig, ikke lugten af konventionel svineproduktion

Debat: I disse tider hvor fokus er på klima, miljø, natur og dyrevelfærd, ser jeg med stor undren, at der stadig etableres konventionel svineproduktion eller udvidelse af samme. I Struer Kommune har vi en svineproduktion klos op ad Klosterheden ved hundeskoven, skovlegepladsen og mange vandreruter. Til stor gene for skovens gæster. Samme ejer vil nu til at udvide lige på den anden side af kommunegrænsen, nemlig i Lemvig Kommune, også klos op ad Klosterheden. Det vil sige at vi, skovens gæster, kan se frem til en cirka fire kilometer lang strækning, hvor vinden bærer alt andet en frisk luft med sig. Helt uforståeligt. Vi ved, at konventionel svineproduktion forurener med blandt andet svovl, kobber, fosfor, kuldioxid, ammoniak, nitrat - og sådan kunne vi blive ved. Et ligeså presserende problem er den manglende dyrevelfærd. Vi ved efterhånden meget om svins naturlige adfærd og behov, at det konventionelle svinebrug slet ikke lever op til de standarder, vi anstændigvis må have for dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse og andre organisationer har gang på gang kritiseret disse forhold. Lad os i stedet få flere svinebrug som Poppelgrise syd for Holstebro. Kun cirka to procent er økologisk, og delvis fra brug med frilandsgrise. Det må vi kunne gøre bedre. Den øgede tunge trafik på Klosterhedevej gennem Klosterheden til Fousing bliver også en stor gene for mennesker og dyr i området. Vinden skal bære forandring med sig, ikke forurening, klimabelastning og lidende dyr.

Annonce