Annonce
Læserbrev

Miljø. Du gør det rigtige, når du sorterer dit plastikaffald

Mads Jakobsen. Arkivfoto

Debat: Dagbladet har den seneste tid sat fokus på plastikaffald. Det er der god grund til, for i både Danmark og resten af verden volder plastik problemer for både mennesker, dyr og natur. I Danmark er vi dog godt med, når det kommer til sortering og indsamling af plastik – bedre, end man kan få indtryk af på baggrund af Dagbladets dækning.

I over 75 kommuner kan danskerne sortere og få hentet plastikaffaldet helt hjemme ved husstanden – i alt næsten fem millioner mennesker. I de øvrige kommuner kan man aflevere sit plastikaffald på genbrugspladsen. Det betyder, at mængden af indsamlet plastikemballage – som er den type plastik, vi typisk har derhjemme – stiger med flere tusind tons om året. Alene fra 2015 til 2016 er der indsamlet næsten 18.000 tons mere plastikemballage på landsplan. Vi venter spændt på de nyeste tal fra staten, som sandsynligvis vil vise, at danskerne fortsætter de gode sorteringsmanerer.

Men blot enkelt kig ned i containeren med plastikaffald åbenbarer problemet: Der er blød plastik og hård plastik, sort, farvet og gennemsigtig plastik, og et utal af forskellige plastiktyper – som ovenikøbet ofte er limet eller svejset sammen.

Det er dyrt og ofte også umuligt at bruge plastikken igen. Kommuner betaler op mod 3000 kroner for at sende plastikaffaldet videre til eftersortering, vask og oparbejdning, så det kan bruges igen. Og alligevel er vi stadig nødt til at energiudnytte en del af plastikken, fordi det er umuligt at omdanne til nye produkter.

Vejen frem er derfor, at plastikfabrikkerne bruger måske kun en eller to typer af plastik i vores emballage, og at de bruger "gammel" og genanvendt plastik i produkterne fremfor ny plastik.

Her kan vi glæde os over, at danske plastvirksomheder heldigvis har set lyset og går forrest i kampen. Færch Plast fra Holstebro er således verdensførende på det felt og efterspørger en særlig type plastikaffald kaldet PET til produktionen af sine kødbakker til blandt andre Danish Crown.

Og netop PET-plastik er der faktisk mindre af i vores plastikaffald end i andre lande. PET-plastik bruges nemlig for det meste til at producere for eksempel sodavandsflasker af, og dem har vi i Danmark afleveret i vores pantautomater i årtier, så de kan blive til nye sodavandsflasker. Denne sommer skal vi yderligere glæde os over, at vi nu også kan aflevere PET-flasker, som der har været saft og juice i.

Det er en udfordring her og nu for Færch, som i stedet må hente PET-plastik fra andre lande, som mangler velfungerende pantsystemer til plastikflasker. Heldigvis er Færch selv med til at løse problemet, for jo flere kødbakker af PET, de sender på markedet, jo flere af dem kan vi i kommunerne og affaldsselskaberne sende retur til Færch, når du og jeg har sorteret dem.

Derfor: Bliv ved med at sortere plastikaffald – det er en del af løsningen.

Følgende link dokumenterer at det går stærkt i den rigtige retning: https://danskaffaldsforening.dk/politik/plastik

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Humørklubbens formand nyeste kandidat

Læserbrev

Natur. Falsk reklame for urørt skov

Debat: Andreas Petersen (AP) fra organisationen ” Verdens Skove” påstår i Holstebro Dagblad den 7. december, at produktionen af energiflis går ud over dyre- og plantelivet i vore skove. Han nævner, at der ”kun” er 3,4 kubikmeter dødt ved pr hektar i vore skove, og at dødt ved er en vigtig pegepind for, hvor god skovens naturtilstand er. For det første er 3,4 kubikmeter pr hektar egentlig ret meget. Tallet stammer fra en opgørelse til EU fra Københavns Universitet over træ, der er efterladt i skoven som dødt ved over ti centimeters tykkelse; formentlig for at bedømme, hvor meget der KUNNE have været anvendt som gavntræ. Det kan ikke bruges som en opgørelse over, hvad der er til rådighed for veddestruerende insekter og svampe i skoven. For både stubbe, rødder og grene omsættes jo også. Alene rødder og grene udgør 20 procent af den vedmasse på 2.500.000 kubikmeter, der skoves årligt, og hertil kommer træet i stubbene. Da omsætningen af træet tager mindst 20 år, skal den mængde, der årligt efterlades, ganges med 20 for at kunne sammenlignes med de 3,4 kubikmeter. Det samme gælder den årlige tilvækst på de 13.000 hektar, der allerede er udlagt som urørt skov. For vores skovareal på 600.000 hektar ligger der derfor minimum 14.000.000 kubikmeter til insekter og svampe - eller i gennemsnit 23 kubikmeter pr hektar. Hertil kommer hvert år over én million kubikmeter energitræ og brænde, der ligger til tørring i insekternes sværmningstid. Der er altså allerede nu umådelige mængder af mad til insekter og svampe. På EU's lister i habitatdirektivet over arter, der regnes for truede på hele EU's areal, er der 84 arter i Danmark. Heraf er ingen svampe. Og kun to arter - en bille, eremit, samt en få millimeter stor Stellas mosskorpion - er afhængig af urørt skov eller dog noget i den retning, idet de lever i smuld i rådhuller i meget gamle træer. Det lille antal truede arter skyldes for eksempel at arter, der er sjældne i Danmark, udmærket kan være helt almindelige andre steder i EU, fordi Danmark er lille og ligger på grænsen af udbredelsesområdet for rigtig mange arter. Når AP skriver: (for) ”meget energiflis går ud over dyre- og plantelivet” skal man lige være klar over, at det drejer sig om biller og svampe. For skovens fugle og pattedyr har aldrig haft det bedre. En håndfuld af skovens dagsommerfugle har været i tilbagegang, og det gælder også de lyskrævende urter, som for eksempel vilde violer, som disse sommerfugles larver lever på. Tilbagegangen skyldes især ophør med gammeldags landbrugsdrift og komfurbrænde-lavskovsdrift i skovene. Mørk, urørt skov vil her gøre skade, ikke gavn. Alligevel forlanger Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove gang på gang 75.000 hektar urørt skov. Det er uforståeligt, at de 13.000 hektar, et areal som Samsø, der allerede er udlagt til urørt skov, sammen med de mange ”evighedstræer ” ikke skulle være nok. Når de skovlevende ud af vores cirka 8000 bille- og svampearter har overlevet selv verdenskrigene, hvor hver en tændstik blev udnyttet, er forholdene nok slet ikke så tossede. Især da trusselsniveauet for bestandene af biller og svampe generelt er dårligt undersøgt, fordi kun ganske få eksperter kender de sjældne arter.

Annonce