Læserbrev

Miljø. Du gør det rigtige, når du sorterer dit plastikaffald

Mads Jakobsen. Arkivfoto

Debat: Dagbladet har den seneste tid sat fokus på plastikaffald. Det er der god grund til, for i både Danmark og resten af verden volder plastik problemer for både mennesker, dyr og natur. I Danmark er vi dog godt med, når det kommer til sortering og indsamling af plastik – bedre, end man kan få indtryk af på baggrund af Dagbladets dækning.

I over 75 kommuner kan danskerne sortere og få hentet plastikaffaldet helt hjemme ved husstanden – i alt næsten fem millioner mennesker. I de øvrige kommuner kan man aflevere sit plastikaffald på genbrugspladsen. Det betyder, at mængden af indsamlet plastikemballage – som er den type plastik, vi typisk har derhjemme – stiger med flere tusind tons om året. Alene fra 2015 til 2016 er der indsamlet næsten 18.000 tons mere plastikemballage på landsplan. Vi venter spændt på de nyeste tal fra staten, som sandsynligvis vil vise, at danskerne fortsætter de gode sorteringsmanerer.

Men blot enkelt kig ned i containeren med plastikaffald åbenbarer problemet: Der er blød plastik og hård plastik, sort, farvet og gennemsigtig plastik, og et utal af forskellige plastiktyper – som ovenikøbet ofte er limet eller svejset sammen.

Det er dyrt og ofte også umuligt at bruge plastikken igen. Kommuner betaler op mod 3000 kroner for at sende plastikaffaldet videre til eftersortering, vask og oparbejdning, så det kan bruges igen. Og alligevel er vi stadig nødt til at energiudnytte en del af plastikken, fordi det er umuligt at omdanne til nye produkter.

Vejen frem er derfor, at plastikfabrikkerne bruger måske kun en eller to typer af plastik i vores emballage, og at de bruger "gammel" og genanvendt plastik i produkterne fremfor ny plastik.

Her kan vi glæde os over, at danske plastvirksomheder heldigvis har set lyset og går forrest i kampen. Færch Plast fra Holstebro er således verdensførende på det felt og efterspørger en særlig type plastikaffald kaldet PET til produktionen af sine kødbakker til blandt andre Danish Crown.

Og netop PET-plastik er der faktisk mindre af i vores plastikaffald end i andre lande. PET-plastik bruges nemlig for det meste til at producere for eksempel sodavandsflasker af, og dem har vi i Danmark afleveret i vores pantautomater i årtier, så de kan blive til nye sodavandsflasker. Denne sommer skal vi yderligere glæde os over, at vi nu også kan aflevere PET-flasker, som der har været saft og juice i.

Det er en udfordring her og nu for Færch, som i stedet må hente PET-plastik fra andre lande, som mangler velfungerende pantsystemer til plastikflasker. Heldigvis er Færch selv med til at løse problemet, for jo flere kødbakker af PET, de sender på markedet, jo flere af dem kan vi i kommunerne og affaldsselskaberne sende retur til Færch, når du og jeg har sorteret dem.

Derfor: Bliv ved med at sortere plastikaffald – det er en del af løsningen.

Følgende link dokumenterer at det går stærkt i den rigtige retning: https://danskaffaldsforening.dk/politik/plastik

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

112

Taget udbrændte: 80 grise overlevede ildebrand

Kultur For abonnenter

Bent Busk er som sin berygtede taske - altomfavnende

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Mere end en måde at erstatte 149 mål og 93 assist

Holstebro For abonnenter

I klemme hos Vestforsyning: Beboere skal betale 108.000 kroner for nye vand- og varmerør

Læserbrev

Finanslov. Værd at vide før forhandlingerne 2020 går i gang

Debat: Det er ikke kun et spørgsmål, om der skal ryddes op på Høfde 42 depotet eller ej – det er også et spørgsmål om en ændring af de aftaler, som (uofficielt) er indgået omkring Høfde 42 depotet, Rønland og Den gl. Fabriksgrund, skal ændres. Hvilke aftaler er truffet? For Høfde 42 depotets vedkommende, er der i 2007 truffet en beslutning/indgået en aftale om, at depotet skulle moniteres og bruges til forsøg – til evig tid (til den forsvinder i havet). Høfde 42 depotet har de sidste 13 år kun været moniteret og brugt til forsøg - og der er intet fra politisk side, der tyder på en fjernelse af depotet endnu. Der har aldrig været på tale at forureningen på øst Rønland skulle fjernes. Myndighederne har end ikke undersøgt området endnu. At man har opgivet en oprensning af Rønland er jeg ikke i tvivl om længere. Ingen ved, hvad der ligger, hvor det ligger, og hvor meget gift der ligger på Rønland – man ønsker i øvrigt heller ikke at vide det – for man har andre planer. Jeg har tidligere sagt, at Rønland er udlagt til den kemiske industri og losseplads for deres affald. Dette udsagn bygger jeg på, at Fortum (Kommune Kemi) nu har etableret sig på Rønland i en af Cheminovas bygninger – man bygger ikke et oparbejdningsanlæg til 10 millioner kroner (tilskud fra stat fire millioner kroner) for, efter få måneders forsøgsperiode, at rive det hele ned igen. Anlægget skal bruges til oparbejdning af det kemiske affald fra den daglige produktion på Cheminova - og på længere sigt, også til import af kemisk affald fra udlandet. Der er penge i skidtet. Hvad angår affaldet skal I lægge mærke til, hvor Fortum vil gøre af deres restprodukter. Ikke de få procenter som skal til Nyborg og sejles til Langøya – men også de andre restprodukter, som egentlig ikke udgør noget alvorligt problem, men alligevel ikke kan deponeres hvor som helst. Her er øst Rønland, efter deponerings-bekendtgørelsen, et fantastisk sted at deponere det – oven på den gift, som er der i forvejen, det er nemlig lovligt. ”Nu drømmer du Bjarne.” Nej, jeg drømmer ikke, for det sker allerede den dag i dag. Ikke fra Fortum, men fra Thyborøn Havn - som med Region/Statens tilladelse deponerer tungmetal-forurenet havneslam fra Thyborøn Havn. Deponeringspladsen ligger mellem Den gl. Fabriksgrund og Rønland. Der er indvundet søterritorie, som umatrikuleret får lov at blive fyldt op (450.000 kubikmeter) med forurenet havneslam, hvorefter det sandsynligvis bliver matrikuleret og solgt til Cheminova eller andet kemisk industri. Jo, der bygges forurenende industri og deponeres forurenet affald på Rønland i stor stil, det er der blot ingen som lægger mærke til, for det foregår nemlig i skyggen af to forsøgsprojekter, som får beskueren til at tro, at vi nu skal have renset Høfde 42 depotet op - og i bedste fald Den gl. Fabriksgrund, som er ved at blive pakket ind i tungmetal-forurenet-havneslam.

Lemvig

Hvem skal være årets frivillige

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Lemvig

35 kilometer gravearbejde med spændende fund er snart afsluttet

Lemvig

Plads til flere blomster: - Det må gerne være visuelt dejligt at se på

Annonce