Annonce
Læserbrev

Miljø. Høfde 42 skal ryddes op, vi stopper ikke her

Debat: I forhandlingerne om finansloven rejste SF igen og igen behovet for at afsætte penge til generationsforureningerne. Desværre giver en ellers flot finanslov ikke ekstra penge til at rense giften op ved Høfde 42 og til landets andre store generationsforureninger. Men selvom det ikke lykkedes denne gang, så er slaget ikke slut.

I SF sagde vi klart og tydeligt inden finanslovforhandlingerne og under forhandlingerne, at det er vigtigt at staten tager ansvar for at rense de generationsforureninger op. Men når fem partier skal blive enige om en finanslov, og alle har forskellige ønsker, så kan et parti ikke nå i mål med alt. Så det ærlige svar er blot, at SF ikke lykkedes med at få generationsforureninger på finansloven i år.

Men det betyder ikke at slaget er slut. For det første har et vedholdende arbejde fra Bjarne Hansen og andre miljøforkæmpere presset generationsforureningerne højere og højere op på den politiske dagsorden. For det andet så har SF allerede fået skrevet ind i den politiske forståelse mellem S-regeringen og støttepartierne, at der skal handles på generationsforureninger. For det tredje skal regionerne, regeringen og Folketinget i 2020 lave en national plan for generationsforureningerne og vandplanerne for 2021-27 skal i høring i 2020 og derfor også forhandles i folketinget. Begge dele er gode anledninger til påpege nødvendigheden af at staten afsætter penge til generationsforureningerne.

Når vi går til forhandlinger om en finansloven næste år, så vil SF igen rejse kravet om penge til generationsforureninger. Vi stopper ikke her, men fortsætter arbejdet med alle de gode kræfter, som vil være med.

Annonce
Signe Munk. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce