Annonce
Læserbrev

Miljø. Kontorchefens sære tankegang

Bjarne Hansen. Arkivfoto

Debat: "Tungmetal forurenet havneslam” … det lyder og ser uappetitlig ud – arsen, bly, cadmium, chrom 6 (også kaldt Erin Brockovich-kemikaliet), så er der kobber, nikkel, zink og det pokkers kviksølv, der sætter sit aftryk i hjernen og som man bliver dum i nakken af.

Ja, jeg kunne knytte en helbredsmæssig kommentar til alle disse tungmetaller. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen. Fisk, fugle og dyr optager det. Det ophobes i fødekæden for til sidst at ende i os mennesker – det sidste led i kæden – i alt for store og sundhedsskadelige mængder.

Flere og flere tungmetaller i vandmiljøet betyder, at der med årene langsomt opbygges et miljøproblem.

Derfor skal vi passe på med at lede tungmetaller ud i naturen. Men det tænker man ikke på, når man deponerer tusindvis af tons tungmetal forurenet havneslam ved Limfjorden og lukker det overskydende, forurenede vand ud i fjorden.

Man har i den seneste tid kunne se transportering og dumpning af tung-metal-forurenet havneslam ude ved Den gamle Fabriksgrund - eller rettere mellem Den gamle Fabriksgrund og Rønland. Det bliver læsset i en over 100.000 kvadratmeter stor sø, for opbevaring til bedre tider, ud til Limfjorden – kun adskilt af en tynd dæmning.

Signalværdien i at deponere tungmetal forurenet slam oven på (og ved siden af) et af de mest forurenede områder på Harboøre Tange, er stor.

Og hvad er signalet så?

Jo, det fortalte kontorchefen på Miljøstyrelsen Yvonne Korup søndag den 23 juni 2019 til Lemvig Folkeblad/Erhverv.

Hun udtalte, at Harboøre Tange er et meget fornuftigt sted at placere forurening og forurenede virksomheder – og der er langt til naboer (3000 meter).

At det ligger i et meget sårbart miljø, mente kontorchefen Yvonne Korup ikke var et problem.

Det var i øvrigt samme kontorchef, der i 2018 pludselig fik et flashback og kunne huske, at der var deponeret 40.000 tons destillations remanens på øst Rønland, efter hun gennem mange år kontinuerlig havde benægtet det – det ligger der i øvrigt stadig.

Lad mig sige det lige ud – jeg er ikke enig med Yvonne Korup.

Jeg mener derimod, at vi skal begynde at fjerne noget af det kemiaffald, som er blevet placeret på Harboøre Tange gennem de sidste 65 år. Vi kan starte med Høfde 42 depotet og derefter Den gamle fabriksgrund, som man nu er i færd med at dække til med tungmetalforurenet havneslam.

Hvorfor oparbejder vi ikke dette tungmetalforurenede havneslam?

Fortum har teknikken, så strengt set deponerer vi kun, fordi det er billigst, ikke fordi man ikke kan nyttiggøre eller tilintetgøre slammet.

Men det er nok også nemmere at sidde på et kontor i København og synes, at det er en fin beslutning at deponere kemiaffald i strandkanten på vestkysten af Jylland.

Historie:

I 1993 udlagde Ringkøbing Amt (på papir) et – i første omgang - uskyldigt område syd for Rønland og øst for Den gamle fabriksgrund til senere deponering af havneslam, som var så forurenet at det ikke måtte ”klappes” på havet, men skulle deponeres i et godkendt depot.

Nu var det sat på papir. Om få år vil det fremstå, som om det har været i brug siden 1993 – sådan er det jo.

To år efter (1995) indviedes første afdeling af depotet (etape 1) på cirka 0.6 - 1 hektar med plads til 15.000 kubikmeter et lille uskyldigt område til noget harmløst havnemudder.

Man betragtede deponeringen som en miljømæssig gevinst, fordi området var stærkt kviksølvforurenet i forvejen.

Altså; forurening oven på forurening betragtes som en miljømæssig gevinst – hold da op!

Man har ikke meget respekt for naturen, når man har et sådan syn på miljøet.

I 1999 – syv år efter beslutningstidspunktet for at bruge området til deponi af tungmetalforurenet havneslam på Rønland - udtales det som forsvar, at man havde brugt området de sidste ti år til havneslam og de, som tog beslutningen er for længst væk.

Man indviede etape 2+a+b i 1999 – areal på 2.5 + 8.6 hektarer med plads til henholdsvis 76.000 kubikmeter + 350.000 kubikmeter havneslam.

”Afvandingsgrøften - rørledning” rundt om og langs depotet er etableret for at sikre, at grundvandsstanden i den gamle fabriksgrund og Rønland (som begge er kraftigt forurenede i forvejen) ikke kan påvirkes af vandstanden i havneslam-depotet.

Derfor afvandes grøften rundt om slamdepotet med to ø 560 mm rørledninger. Rørene ligger i kote 0 og går gennem tværdæmningen og ud i Limfjorden?

Området, hvor de to ledninger har udgang til Limfjorden, er et meget stillestående område uden store vandskift ved tidevand.

Trylleformular:

Da denne løsning vil give forureningsproblemer i Limfjorden, bruger man en trylleformular.

Da det drænede vand fra den tungmetalforurenede sø langt oversteg vandkvalitets-kravene (VKK), indførte man noget, som hedder en ”blandingszone” – altså en zone, hvor Miljøstyrelsen giver lov til at det drænede vand godt må overstige VKK.

Man måler med andre ord først i fjordvandet, efter drænvandet er opblandet med fjordvand og vandet holder VKK.

Dette kalder man ”fortyndingsfaktor”, og så kommer der nogle lange og snørklede udregninger, som jeg vil skåne jer for.

Jeg tror, det er for at forvirre politikerne, men det er såre simpelt.

Du smider en spand forurenet vand ud i Limfjorden, nu venter du og ser, hvor meget det forurenede vand breder sig - og hvor langt det når væk fra kilden, før det overholder VKK - dette område kaldes ”blandingszonen”.

Når blandingsforholdet mellem fjordvandet og giften opfylder VKK, så har du ”fortyndings-faktoren”.

Du kan også tage et semester på Universitetet og regne det ud ad den akademiske vej, men resultatet er den samme.

Vi har nemlig Danmarks største rensningsanlæg.

Spørgsmålet er så, hvor mange andre steder og hvor mange andre forureninger på Harboøre Tange, der bruger denne udregningsmodel?

Ved de to spildevandsledninger, der går ud i Vesterhavet fra Cheminovas biologiske rensningsanlæg, er blandingszonen 500 meter.

Hvor stor en blandingszone er der mon ved Høfde 42 depotet og øst Rønland?

Hvis det er sådan kontorchefen ved Miljøstyrelsen, Yvonne Korup, tænker, når hun siger, at Harboøre Tange er et udmærket sted til den kemiske industri og deres affald, så begynder jeg at kunne forstå hendes tankegang.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgermøde. Lad de ældre beholde trygheden i hverdagen

Debat: Jeg var en af de fremmødte ved borgermødet i Nørre Nissum. Et møde, som havde tiltrukket mere end 200 borgere fra Nørre Nissum, Gudum og Fabjerg. De lokale politikere leverede gode informationer og begrundelser for at ville ændre på det eksisterende layout af ni plejeboliger i Nørre Nissum, og en af de mere positive oplysninger var, at der ikke ville være tale om tvangsflytninger af de nuværende beboere, men at udfasningen ville ske gradvist og kun ved ”naturlig afgang”, det vil sige, at et sårbart voksen menneske først kunne flytte ind i plejeboligen, når en eksisterende beboer gik bort. Mit indtryk af Østbo er, at det fungerer, og at der er tilfredshed med tingenes gang både fra beboernes og personalets side. Beboerne er overvejende ældre fra lokalområdet med fælles flader som alder, baggrund og lokalkendskab. Det giver TRYGHED. Der byttes ugeblade, der udveksles strikkeopskrifter, der spilles brætspil og der tales om gamle dage over en kop kaffe elle to. Og selvom det sikkert skaber tristhed, hver gang en beboer går bort, lever resten af beboerne med visheden om, at det nye menneske der flytter ind deler den samme baggrund og de samme værdier som dem selv, og at tingenes tilstand består. Det giver TRYGHED. Med gradvis udfasning mener politikerne, at hver gang en plejebolig bliver ledig, flytter et yngre sårbart voksent menneske ind, sikkert et menneske med en ganske anden livsbaggrund og erfaring, og et menneske, der nok ikke bytter Familie Journal eller spiller Ludo og især ikke kan tale med om, hvad der skete lokalt for 20-30 år siden. Derved begynder et skred blandt de andre beboere, idet TRYGHEDEN starter at smuldre, og netop TRYGHEDEN er nok det vigtigste element i beboernes hverdag. Jeg forstår god, at hver politisk beslutning som skal tages, nødvendigvis må overvejes grundigt, og analyseres både teknisk, praktisk og økonomisk. Men før disse tre begrundelser bør det menneskelige hensyn altid stå øverst, og det gør det simpelthen ikke i denne sammenhæng. Kære politikere, brug den anstændighed, som jeg er overbevist om, I alle har, og genovervej beslutningen. Jeg tror rigtig mange af de fremmødte til borgermødet deler min indstilling: Lad være med at ændre på noget som fungerer fremragende, lad os beholde TRYGHEDEN i de ældres - og vores alle sammens – hverdag.

Annonce