Læserbrev

Miljø. Kontorchefens sære tankegang

Bjarne Hansen. Arkivfoto

Debat: "Tungmetal forurenet havneslam” … det lyder og ser uappetitlig ud – arsen, bly, cadmium, chrom 6 (også kaldt Erin Brockovich-kemikaliet), så er der kobber, nikkel, zink og det pokkers kviksølv, der sætter sit aftryk i hjernen og som man bliver dum i nakken af.

Ja, jeg kunne knytte en helbredsmæssig kommentar til alle disse tungmetaller. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen. Fisk, fugle og dyr optager det. Det ophobes i fødekæden for til sidst at ende i os mennesker – det sidste led i kæden – i alt for store og sundhedsskadelige mængder.

Flere og flere tungmetaller i vandmiljøet betyder, at der med årene langsomt opbygges et miljøproblem.

Derfor skal vi passe på med at lede tungmetaller ud i naturen. Men det tænker man ikke på, når man deponerer tusindvis af tons tungmetal forurenet havneslam ved Limfjorden og lukker det overskydende, forurenede vand ud i fjorden.

Man har i den seneste tid kunne se transportering og dumpning af tung-metal-forurenet havneslam ude ved Den gamle Fabriksgrund - eller rettere mellem Den gamle Fabriksgrund og Rønland. Det bliver læsset i en over 100.000 kvadratmeter stor sø, for opbevaring til bedre tider, ud til Limfjorden – kun adskilt af en tynd dæmning.

Signalværdien i at deponere tungmetal forurenet slam oven på (og ved siden af) et af de mest forurenede områder på Harboøre Tange, er stor.

Og hvad er signalet så?

Jo, det fortalte kontorchefen på Miljøstyrelsen Yvonne Korup søndag den 23 juni 2019 til Lemvig Folkeblad/Erhverv.

Hun udtalte, at Harboøre Tange er et meget fornuftigt sted at placere forurening og forurenede virksomheder – og der er langt til naboer (3000 meter).

At det ligger i et meget sårbart miljø, mente kontorchefen Yvonne Korup ikke var et problem.

Det var i øvrigt samme kontorchef, der i 2018 pludselig fik et flashback og kunne huske, at der var deponeret 40.000 tons destillations remanens på øst Rønland, efter hun gennem mange år kontinuerlig havde benægtet det – det ligger der i øvrigt stadig.

Lad mig sige det lige ud – jeg er ikke enig med Yvonne Korup.

Jeg mener derimod, at vi skal begynde at fjerne noget af det kemiaffald, som er blevet placeret på Harboøre Tange gennem de sidste 65 år. Vi kan starte med Høfde 42 depotet og derefter Den gamle fabriksgrund, som man nu er i færd med at dække til med tungmetalforurenet havneslam.

Hvorfor oparbejder vi ikke dette tungmetalforurenede havneslam?

Fortum har teknikken, så strengt set deponerer vi kun, fordi det er billigst, ikke fordi man ikke kan nyttiggøre eller tilintetgøre slammet.

Men det er nok også nemmere at sidde på et kontor i København og synes, at det er en fin beslutning at deponere kemiaffald i strandkanten på vestkysten af Jylland.

Historie:

I 1993 udlagde Ringkøbing Amt (på papir) et – i første omgang - uskyldigt område syd for Rønland og øst for Den gamle fabriksgrund til senere deponering af havneslam, som var så forurenet at det ikke måtte ”klappes” på havet, men skulle deponeres i et godkendt depot.

Nu var det sat på papir. Om få år vil det fremstå, som om det har været i brug siden 1993 – sådan er det jo.

To år efter (1995) indviedes første afdeling af depotet (etape 1) på cirka 0.6 - 1 hektar med plads til 15.000 kubikmeter et lille uskyldigt område til noget harmløst havnemudder.

Man betragtede deponeringen som en miljømæssig gevinst, fordi området var stærkt kviksølvforurenet i forvejen.

Altså; forurening oven på forurening betragtes som en miljømæssig gevinst – hold da op!

Man har ikke meget respekt for naturen, når man har et sådan syn på miljøet.

I 1999 – syv år efter beslutningstidspunktet for at bruge området til deponi af tungmetalforurenet havneslam på Rønland - udtales det som forsvar, at man havde brugt området de sidste ti år til havneslam og de, som tog beslutningen er for længst væk.

Man indviede etape 2+a+b i 1999 – areal på 2.5 + 8.6 hektarer med plads til henholdsvis 76.000 kubikmeter + 350.000 kubikmeter havneslam.

”Afvandingsgrøften - rørledning” rundt om og langs depotet er etableret for at sikre, at grundvandsstanden i den gamle fabriksgrund og Rønland (som begge er kraftigt forurenede i forvejen) ikke kan påvirkes af vandstanden i havneslam-depotet.

Derfor afvandes grøften rundt om slamdepotet med to ø 560 mm rørledninger. Rørene ligger i kote 0 og går gennem tværdæmningen og ud i Limfjorden?

Området, hvor de to ledninger har udgang til Limfjorden, er et meget stillestående område uden store vandskift ved tidevand.

Trylleformular:

Da denne løsning vil give forureningsproblemer i Limfjorden, bruger man en trylleformular.

Da det drænede vand fra den tungmetalforurenede sø langt oversteg vandkvalitets-kravene (VKK), indførte man noget, som hedder en ”blandingszone” – altså en zone, hvor Miljøstyrelsen giver lov til at det drænede vand godt må overstige VKK.

Man måler med andre ord først i fjordvandet, efter drænvandet er opblandet med fjordvand og vandet holder VKK.

Dette kalder man ”fortyndingsfaktor”, og så kommer der nogle lange og snørklede udregninger, som jeg vil skåne jer for.

Jeg tror, det er for at forvirre politikerne, men det er såre simpelt.

Du smider en spand forurenet vand ud i Limfjorden, nu venter du og ser, hvor meget det forurenede vand breder sig - og hvor langt det når væk fra kilden, før det overholder VKK - dette område kaldes ”blandingszonen”.

Når blandingsforholdet mellem fjordvandet og giften opfylder VKK, så har du ”fortyndings-faktoren”.

Du kan også tage et semester på Universitetet og regne det ud ad den akademiske vej, men resultatet er den samme.

Vi har nemlig Danmarks største rensningsanlæg.

Spørgsmålet er så, hvor mange andre steder og hvor mange andre forureninger på Harboøre Tange, der bruger denne udregningsmodel?

Ved de to spildevandsledninger, der går ud i Vesterhavet fra Cheminovas biologiske rensningsanlæg, er blandingszonen 500 meter.

Hvor stor en blandingszone er der mon ved Høfde 42 depotet og øst Rønland?

Hvis det er sådan kontorchefen ved Miljøstyrelsen, Yvonne Korup, tænker, når hun siger, at Harboøre Tange er et udmærket sted til den kemiske industri og deres affald, så begynder jeg at kunne forstå hendes tankegang.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Hussalget i stejl kurve opad

Erhverv For abonnenter

63-årig kaster sig ud i livet som selvstændig: - Det er slet ikke nu, jeg skal stå stille

Lemvig

Livreddere har pakket sammen for i år

Læserbrev

Vindmøller. Særregler diskriminerer borgerne

Debat: Sendt til som svar på læserbrevet ” Vindmøllemafia. Pinlig talsmand for vindmølleindustri”. Dette skal være mit sidste svar til Kaj Bank Olesen, der i et indlæg angriber mig som talsmand for sektoren. Det er naturligt, at der er debat om vindmøller og holdningerne er delte. Det anerkender jeg og sektoren fuldt ud, ligesom jeg anerkender at nogle politikere, naboer og Kaj Bank Olesen selv har andet synspunkt end jeg har. Det er helt legitimt og bør kunne drøftes uden at den enkeltes troværdighed beklikkes og tonen i øvrigt holdes sober. KBO mener, at planlægningen for vindmøller er baseret på "hovsaløsninger". Det er en bevidst fordrejning af virkeligheden, hvor samtlige møller, der er opstillet i Danmark, er godkendt af det lokale byråd. Min pointe i mit første indlæg, som jeg tror KBO desværre mister, er at jeg - modsat KBO, må jeg forstå - mener at, alle skal behandles ens og møde de samme regler, uanset om det er i Ikast-Brande, Ringkøbing Skjern eller Kalundborg, man bor. Det er en opgave for Folketinget. At nogle udviklere af sol eller vindprojekter, ender med at tilbyde forskellige løsninger, skyldes ofte de lokale særregler og hensyn til netop de lokale interesser. At man som KBO så er uenig i resultatet af den lokale løsning er okay, men gør ikke, at det er ”hovsaløsninger”. Jeg synes, det er naturligt og glædeligt, at vindmøllerne er med til at støtte en lokal udvikling. KBO nævner sin bekymring om helbredseffekterne ved støj fra vindmøller, og nævner en række symptomer og sygdomme i flæng. Her har Kræftens Bekæmpelse før sommer afsluttet og offentliggjort verdens vel nok mest omfattende undersøgelser om netop støj og helbred. På baggrund af studiet, der i øvrigt er peer-reviewed og bragt i førende internationale tidsskrifter, konkluderer Sundhedsstyrelsen, også i offentliggjort dokument, at der med studierne ikke er anledning til, at myndighederne finder behov for at ændre på lovgivningen, da beskyttelse af naboerne er god, som den er. Nogle få af studiets konklusioner, hvor der findes mulige indikationer, muligvis tilfældige, kan der være behov for mere information for at forstå, hvad det er Kræftens Bekæmpelse har fundet, og om det er tilfældigheder eller ej. Det har jeg personligt opfordret myndighederne til at se nærmere på. Det Kræftens Bekæmpelse sandsynligvis har fundet i disse få situationer, er gamle vindmøller, muligvis også husstandsmøller, der historisk er opstillet meget tæt på egen bolig. Sådan er reglerne ikke i dag, men for at være helt sikker, opfordrer jeg og sektoren Sundheds- og Miljøstyrelsen til at undersøge dette nøjere. Hvis vores formodning er rigtig, så er støjkrav og regler siden hen strammet op, så en sådan opstilling ikke i dag er mulig, lige som mange af disse gamle vindmøller i stort omfang er taget ned igen på grund af alder. Derfor er der ikke grundlag for KBOs mistænkeliggørelse af, om naboerne kan have tiltro til, at reglerne i dag er gode nok. Det har Sundhedsstyrelsen konkluderet, at de er, og så vidt jeg er orienteret, så har politikerne i Folketinget, der i sin tid bestilte undersøgelsen, taget disse konklusioner til efterretning. Afslutningsvis hvis KBO kender til vindmøller, hvor skygger er problematiske, så vil jeg opfordre ham til at anmelde det til den pågældende kommune, da det er kommunen, der skal føre tilsyn med at møllerne overholder loven, der maksimalt tillader skygge for nabohuse i ti timer om året. Gør de ikke det, så skal de stoppes i de perioder, hvor der kan forekomme skyggekast. Så anmeld den konkrete mølle frem for at mistænkeliggøre alle. Og til sidst mener jeg, at det er en god idé, at Folketinget skal drøfte en salgsoption for vindmøllenaboer. Fra undersøgelser vides det, at mere end fire ud af fem naboer til vindmøller over 80 meter (i en radius af to kilometer) slet ikke oplever gener ved naboskabet, mens fem procent i høj grad er generet. En salgsoption vil give naboer en mulighed for at flytte, såfremt de måtte ønske det. Det, synes jeg, er et godt tilbud, men anerkender fuldt ud, hvis KBO synes, det er en dårlig idé. Igen har jeg tiltro til, at Folketinget beslutter det, de finder bedst, ligesom jeg har stor tiltro til, at kommuner, byråd og borgmestre varetager de interesser, de skal, over for deres egne borgere.

112

Politiet kom forbi: Tre sigtet for at have euforiserende stoffer

Lemvig

Lemvig bys mest søgte parkeringsområde: Nu starter arbejdet på Engen

Lemvig

Lemvig Sundhedshus: Bliver det til andet end flotte visioner

Annonce