Annonce
Læserbrev

Miljø. Vinden skal bære forandring med sig, ikke lugten af konventionel svineproduktion

Debat: I disse tider hvor fokus er på klima, miljø, natur og dyrevelfærd, ser jeg med stor undren, at der stadig etableres konventionel svineproduktion eller udvidelse af samme.

I Struer Kommune har vi en svineproduktion klos op ad Klosterheden ved hundeskoven, skovlegepladsen og mange vandreruter. Til stor gene for skovens gæster. Samme ejer vil nu til at udvide lige på den anden side af kommunegrænsen, nemlig i Lemvig Kommune, også klos op ad Klosterheden.

Det vil sige at vi, skovens gæster, kan se frem til en cirka fire kilometer lang strækning, hvor vinden bærer alt andet en frisk luft med sig. Helt uforståeligt.

Vi ved, at konventionel svineproduktion forurener med blandt andet svovl, kobber, fosfor, kuldioxid, ammoniak, nitrat - og sådan kunne vi blive ved.

Et ligeså presserende problem er den manglende dyrevelfærd. Vi ved efterhånden meget om svins naturlige adfærd og behov, at det konventionelle svinebrug slet ikke lever op til de standarder, vi anstændigvis må have for dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse og andre organisationer har gang på gang kritiseret disse forhold. Lad os i stedet få flere svinebrug som Poppelgrise syd for Holstebro. Kun cirka to procent er økologisk, og delvis fra brug med frilandsgrise. Det må vi kunne gøre bedre.

Den øgede tunge trafik på Klosterhedevej gennem Klosterheden til Fousing bliver også en stor gene for mennesker og dyr i området. Vinden skal bære forandring med sig, ikke forurening, klimabelastning og lidende dyr.

Annonce
Vi vil have glade grise, ikke konventionel svineproduktion, mener læserbrevsskribenten. Arkivfoto: Vibeke Volder
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce