Annonce
Indland

Miljøminister vil hjælpe med overblik over forurening

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
- Det er dybt bekymrende, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin om fund af vinylklorid ved strand på Als.

Miljøminister Lea Wermelin (S) tilbyder hjælp til Region Syddanmark for at få kortlagt omfanget af forureningen ved Himmark Strand på Als.

- Det er dybt bekymrende, og det skal vi selvfølgelig handle på hurtigst muligt.

- Der udestår nu et arbejde med at finde ud af, hvor slemt det er. Derfor vil jeg gerne tilbyde Region Syddanmark, at de kan trække på Miljøstyrelsens erfaringer, hvis de har brug for det, siger Lea Wermelin.

Region Syddanmark har senest fundet det kræftfremkaldende stof vinylklorid i prøver fra havbunden.

Det fører nu til, at der indføres et badeforbud på en 600 meter lang strækning på Himmark Strand.

Der er tidligere fundet klorholdige dioxiner i området, og det antages, at forureningen stammer fra en tidligere losseplads.

Her deponerede Danfoss i 1950'erne og 1960'erne miljøfarligt affald.

Noget lignende har man set andre steder i landet, hvor blandt andre virksomhederne Grindstedværket og Cheminova på samme måde har deponeret affald i naturen.

Det har efterladt landet med ni såkaldte generationsforureninger.

Regionerne har tidligere anslået, at det vil koste mellem to og fire milliarder kroner at rydde op efter de ni generationsforureninger.

- Jeg tror, de fleste intuitivt vil tænke, at det er forureneren, der skal betale. Det er også det gældende miljøprincip i Danmark.

- Men meget af den gamle forurening, vi finder i dag, blev gravet ned med danske myndigheders accept. Derfor er situationen en lidt anden, siger Lea Wermelin.

Hun hæfter sig ved, at Danfoss har erklæret sig klar til at bidrage til en løsning.

- Jeg noterer mig, at Danfoss har sagt, at man er indstillet på at arbejde på en fælles løsning og på at bære en del af ansvaret, siger Lea Wermelin.

Både Region Syddanmark og Sønderborg Kommune efterlyser økonomisk hjælp fra staten til oprydningsopgaven.

Men ministeren vil ikke lægge sig fast på et beløb:

- Vi har i forståelsespapiret givet hinanden håndslag på, at det er en prioritet at få håndteret og renset de største generationsforureninger.

- Det er noget af det, vi er i gang med at kigge på lige nu.

- Vi kan ikke rydde det hele op på én gang, og derfor skal vi først vide, hvor slemt det står til, og det overblik mangler vi, siger Lea Wermelin.

I Region Syddanmark kvitterer miljøudvalgsformand Jørn Lehmann Petersen (S) for ministerens udmelding.

- Vi har selv stærke folk på det her område, men en fremstrakt hånd skal man aldrig sige nej til, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Skoleleder sagde farvel i Ramme

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Annonce