Erhverv

Millioner til vestkystturisme - Thyborøn kan vente flere gæster

Fiskehallen, røgeriet, havneknejpen og "Æ is-kjåsk" (det hedder den altså...) er regulære turistmagneter for Thyborøn. Foto: Henrik Vinther Krogh/Complot.dk
Nyt stort projekt skal give vestkystturismen et boost. Det er en enestående chance, vurderer turistchefen.

THYBORØN: - Hvor mange turister vi har?

Anders Olesen sukker dybt og holder en lang tænkepause. Hvordan skal man da også svare på sådan et fjollet spørgsmål, for i højsæsonen fra 1. juli til medio august er der så travlt, at man har andet at lave end at tælle gæster.

- Mange! siger han og smiler.

Det kan han ikke mindst takke sig selv og hustruen Sine for. Sammen driver de Fiskehallen i Thyborøn i den karakteristiske røde træbygning på havnen.

”Æ rø’e hal”, som den hedder på vestjysk. Her er der både restaurant, fiskehandel, iskiosk og ”fastfood” med snacks af friskfangede lækkerier fra havet.

- Det er egentlig ret godt klaret, når man tænker på, at vi bor 2000 mennesker i Thyborøn, og at man så alligevel så tit ser os i fjernsynet, konstaterer Sine og nævner, at Fiskehallen har haft besøg af Dronningen, er vært for Lars Løkke Rasmussens årlige torskegilde og for nylig havde besøg af tv-værten Peter Ingemann.

Anders nikker anerkendende. Her er nu også meget godt at komme efter, mener han.

- Udviklingen i turismen har været opadgående, stille, roligt og stabilt fremad. Men vi har altså også nogle rigtig gode turistattraktioner med både Kystcentret, Sea War-museet og en fantastisk badestrand, siger han.

Vestkystturisme

Foreløbige fra VisitDenmark viser, at turisterne overnattede 755.383 gange i Lemvig Kommune sidste år. På trods af en lille tilbagegang for danske turister, kom der så mange flere udlændinge – især tyskere – at det blev til en flot samlet fremgang på 4,5 procent sammenlignet med 2017.

Lemvig Kommune er på en 19. plads over Danmarks største turistmagneter, meget tæt fulgt af Holstebro Kommune på 20. pladsen.

Danmarks største turistkommune er København med knap 8,4 millioner overnatninger. Det lyder måske af meget, men er faktisk ikke meget mere, end anden og tredjepladsen (Varde og Ringkøbing-Skjern) henter, når man lægger deres overnatninger sammen. Samlet set er den jyske vestkyst Danmarks største turistattraktion.

Partnerskab for Vestkystturisme har udpeget en række ”hotspots” med udviklingspotentiale, blandt andet Thorsminde og Thyborøn og strækningen derimellem. Projektet har fået et rundhåndet tilskud fra Realdania og Holstebro og Lemvig Kommuner til at styrke markedsføringen.

Tallene for feriehus-bookinger for sommeren 2019 ser ifølge VisitDenmark meget lovende ud. I januar var der booket knap ti procent flere overnatninger sammenlignet med samme tidspunkt året før.

Læs mere på www.vestkystturisme.dk

Fire millioner til turisme

Thyborøns herligheder er også blevet bemærket i turistorganisationerne. Partnerskab for Vestkystturisme har lavet en udviklingsplan for hele Vestkysten. Og med afsæt i den har Realdania, Region Midtjylland, Dansk Kyst- og Naturturisme samt Holstebro og Lemvig kommuner afsat i alt 4,1 millioner kroner til at styrke vestkyst-profilen i lokalområdet fra Thorsminde til Thyborøn.

Lemvig Kommunes turistchef Kristian Hansen er en rigtig glad mand.

- Vi har en historisk chance og mulighed, nu hvor vestkysten går sammen. Det har vi drømt om i årtier, og jeg er overbevist om, at vi kan forvente yderligere vækst i antallet af overnatninger i feriehuse, vurderer han.

Hidtil har Danmarks officielle ”turistbureau”, VisitDenmark, brugt flest kræfter på at markedsføre København i udlandet. Men det er faktisk den jyske vestkyst, som tiltrækker flest overnattende gæster, så det nye projekt skal danne grundlag for nye kraftfulde kampagner rettet mod udenlandske turister.

- Byerne langs vestkysten er en motor i udviklingsarbejdet. Derfor har man udpeget 18 byer, som har et udviklingspotentiale – og ikke kun, fordi ”her går det godt i forvejen”. Blandt dem er altså Thorsminde og Thyborøn. Men der er ikke en 100 procent klar profil på, hvordan vi skal markedsføre byerne, så første opgave bliver at udvikle en såkaldt kernefortælling og få produceret film og billeder og så videre, så både VisitDenmark og de lokale turistorganisationer kan fortælle de samme historier til turisterne, forklarer Kristian Hansen.

Bedre samarbejde

Kommunerne langs vestkysten har ikke altid elsket at arbejde sammen, men det er de blevet meget bedre til. Og det er den helt rigtige vej at gå, synes turistchefen.

- Turisterne kender ikke kommunegrænserne, så vi skal fokusere på at give gæsterne en god oplevelse og ikke være bange for at anbefale dem et besøg i Faarup Sommerland, hvis det kan give dem gode minder fra ferien i Danmark, forklarer han.

Når projektet har identificeret styrkerne og fundet en fælles melodi, så bliver næste skridt at arbejde med produktudvikling – altså at sikre, at der nu også er noget at komme efter, så turisterne ikke bliver skuffet, og at kapaciteten er tilstrækkelig, for eksempel at der er plads til at bygge flere hoteller, og at infrastrukturen kan følge med, hvis der kommer mange flere turister.

Anders Olesen står i spidsen for "Æ rø'e hal" i Thyborøn, hvor der både er restaurant og festlokale med plads til 130 gæster, fiskeudsalg, iskiosk, haveknejpe og sandwichbar. Stedet har været vært for en række kendte, blandt andet Dronningen, Lars Løkkes famøse torskegilder, og senest fik man besøg af tv-vært Peter Ingemann, der kom forbi på sin knallerttur i det jyske. Foto: Henrik Vinther Krogh/Complot.dk

Burger med havkat

Spørger man i Fiskehallen i Thyborøn, så har byen allerede den helt rigtige, ægte vare at komme efter.

- Hvis du skal overtale en turist til at besøge Thyborøn, så skal du fortælle ham to ting: At vi har Danmarks bedste badestrand, og at vi er Danmarks rødspætte-by nummer ét. Jeg går selv på fiskeauktion hver morgen og vælger nogle af de bedste eksemplarer ud til vores butik og restaurant, fortæller Anders Olesen, som har egen filletering, røgeri og endda også eksport af friske fisk.

Der er også gang i produktudviklingen i Æ Rø’e Hal, som i år har et par nyheder på menukortet, blandt andet ”fisketapas” med mulighed for at smage flere forskellige godter fra havet i ét måltid. Og så har køkkenet selv udviklet en ny burger – med stegt havkat.

- Det smager helt fantastisk. Og det bliver kun bedre af, at vi laver tartarsaucen og det hele selv - helt fra bunden. Selv vores mayonnaise og remoulade rører vi selv, siger Sine Olesen.

NOTE: Artiklen er opdateret 23. april. I den oprindelige tekst stod der, at Partnerskab for Vestkystturisme med støtte fra andre aktører havde afsat penge til at styrke turismen. Det var næsten, men alligevel ikke helt, korrekt. Partnerskabet har udviklet strategien for Vestkysten, og så har en række aktører, bl.a. RealDania valgt at støtte en række delprojekter økonomisk, herunder den særlige indsats på strækningen mellem Thorsminde og Thyborøn. Vi beklager den upræcise formulering.

0/0
Annonce
Erhverv

Vestjysk maskinforhandler måtte sælge ud for at bevare lokalt John Deere-salg

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Annonce