Annonce
Danmark

Millionpost skal hjælpe svært psykisk syge danskere

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foreningen Bedre Psykiatri kalder penge, der er afsat på finansloven til psykiatrien, for "et markant løft".

Med finansloven for 2020 er der afsat 600 millioner kroner til psykiatrien.

Det er en tiltrængt håndsrækning, mener foreningen Bedre Psykiatri.

- Det betyder, at vi kommer i gang med at løfte indsatsen i forhold til de sværest ramte psykisk syge.

- Noget af det, der betyder allermest for behandlingen af psykisk syge, er, at der er tid til at lave en ordentlig behandling.

- Alt for mange oplever i dag, at de bliver udskrevet, før de egentlig er blevet raske, siger landsformand Knud Aarup.

Regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er mandag aften blevet enige om næste års finanslov.

På finansloven indgår netop en styrkelse af psykiatrien.

- Da psykiatrien i dag er meget slidt ned, og da der mangler rigtig mange ressourcer - herunder sengepladser - så er det et virkeligt markant løft i forhold til, hvad vi har oplevet de sidste mange år, siger Knud Aarup.

De samlede årlige udgifter til psykiatrien er i dag cirka 8,5 milliarder kroner. De 600 millioner kroner på finansloven svarer til et løft på syv procent årligt.

Med millionbeløbet forventer Bedre Psykiatri, at der vil blive ansat flere læger og sygeplejersker på de psykiatriske afdelinger, og at der dermed vil blive mere tid til den enkelte patient.

- At man får bedre tid, gør for det første, at de mest alvorligt syge kan få det bedre og for nogles vedkommende komme ud, blive raske og få et liv.

- Desuden betyder mere tid, at man ikke længere har en undskyldning for ikke at inddrage de pårørende i arbejdet med de psykisk syge.

- Det er noget af det, der halter rigtig meget i dag, siger Knud Aarup.

Han påpeger, at midlerne på finansloven er afsat til psykiatrien på sygehusene. Det næste, der er behov for ifølge Bedre Psykiatri, er en styrkelse af socialpsykiatrien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Optager fire gudstjenester i kirke

Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Annonce