Annonce
Navne

Mindeord om Jens Carl Lund, Struer: Vedkommende, imødekommende og en pokkers god vært

Til det sidste førte Jens Carl Lund en yderst aktiv tilværelse. Privatfoto

Mindeord: Esben Hokland, barnebarn til afdøde Jens Carl Lund, skriver følgende mindeord:

"Vi har det jo godt i lille Danmark". Sætningen bryder stilheden, ligesom vi alle har fundet os tilrette i Silvrettagondolen i Ischgl en solskinsdag i marts for godt 30 år siden. Et smil breder sig hos os alle, og vi kigger over på Morfar, der netop har sat ord på den følelse, vi alle sidder med. At nok er det skønt at sidde i de ikoniske østrigske alper, men grunden til at vi kan det er, at vi er havnet i smørhullet Danmark, hvad han hele livet var dybt taknemmelig for.

Sætningen skulle vise sig at blive et af Morfars fremmeste mundheld - han forstod om nogen at nyde livet, men med ydmyghed over de muligheder, han havde fået. Om det var på en af hans utallige fisketure til Alaska, Norge, Grønland eller Island, vandreture til de østrigske alper eller på skiturene, så mindede Morfars ord os om at være taknemmelige for det, vi nu engang har. Morfar fortalte os tit, at vi I Danmark har sikret os en tilværelse i et smørhul af verden. Tænk engang hvor godt vi dog har det, men i ordene ligger også en erkendelse af den tilværelse Morfar skabte for sig selv og sin familie, nemlig at have muligheden for at drage ud og opleve verden, og på den måde sætte sit trygge liv derhjemme i perspektiv.

29. marts gik Morfar bort i en alder af 94 år. Han boede til det sidste på 5. sal med udsigt ud over Limfjorden og Kilen i Struer. Omkring sig havde han oparbejdet en solid og enestående vennekreds bestående af gamle kollegaer fra sin tid som apoteker i Struer, gamle naboer fra sin tid på Sarpsborgvej, vennerne fra herreklubben i Rotary, bekendte fra de omkringliggende lejligheder samt vennerne fra Voldhøj valgmenighed og Gimsinghoved Kunst- og kulturcenter. Selv i en alder, hvor konen gennem godt 50 år samt flere venner var gået bort, lykkedes det Morfar til stadighed at skabe nye bekendtskaber. Men det lå også i hans natur - han var vedkommende, imødekommende og en pokkers god vært. Han var samlingspunkt for familie, såvel som de venner han havde, og man følte sig altid velkommen og i godt selskab.

Til det sidste førte han en yderst aktiv tilværelse. Når vejret tillod det, hoppede han på sin minicrosser og besøgte vennerne ved Kilen. Som han tit har sagt, så har han aldrig haft så travlt som i sin tid som pensionist. På imponerende vis holdt han en tæt kontakt med venner, bekendte og familie såvel telefonisk som ved en meget aktiv mailkorrespondance. Og han nød det. I hans samvær kunne man ikke andet end komme i godt humør. Morfar kunne snakke om alt og havde en mening om lige så meget, men vigtigst af alt, så følte man sig hørt og forstået af ham.

Morfar kommer til at efterlade sig et tomrum, det er der ingen tvivl om. Med sig tager han en historie om et langt og indholdsrigt liv, hvor taknemmelighed men også det at forvalte de evner man har fået bedst muligt og være sin egen lykkes smed, gennemsyrede hans liv. Vi er taknemmelige for den tid, vi har tilbragt med ham, og vil komme til at savne det frirum han skabte for os, hver gang vi besøgte ham.

Tilbage til gondolen, som næsten har nået sit endemål. Morfar, med næsen tykt smurt ind i solcreme og med huen kun dækkende det øverste af hovedet, fordi hans kone har fortalt ham, at han ellers ville ligne en bonde. Man kan mærke, at her er han i sit es; med familien omkring sig i de smukke alper som lige om lidt skal forceres af den erfarne skiløber, som han var. Han smiler.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce