Annonce
forside

Minister: EL's klimaplan er luftkasteller og ønsketænkning

Det skal være langt billigere at køre med bus og tog, mens nye benzin- og dieselbiler skal forbydes inden for få år, fremgår det af klimaplan fra Enhedslisten.

Enhedslisten udskriver dækningsløse checks med sin klimaplan, mener energi- og klimaminister.

Hvor skal pengene komme fra?

Sådan spørger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), efter at Enhedslisten onsdag har fremlagt partiets forslag til en plan for klimaet.

- Hvis jeg bare havde en skuffe med penge, eller at jeg kunne plukke dem på træerne, så var der masser af forslag i Enhedslistens klimaudspil, der ville være gode at gennemføre, siger Lars Christian Lilleholt.

- Men jeg må også tage hensyn til, at der er en økonomi, der skal hænge sammen. Enhedslisten udskriver dækningsløse checks.

Planen indeholder 78 konkrete tiltag inden for transport, energi, produktion og landbrug.

Enhedslisten foreslår at give op til 100.000 kroner i tilskud til de borgere, der vælger at købe en elbil.

- Idéen er da god, hvis man bare lige havde 100.000 kroner, man kan bruge på elbiler, siger Lars Christian Lilleholt.

- Enhedslistens plan bærer præg af en masse uigennemførlige luftkasteller, siger han.

Enhedslisten foreslår også, at afgiften på diesel hæves fra 2020 med 69 øre per liter svarende til 22 procent, og at afgiften på benzin hæves med 69 øre per liter svarende til 15 procent.

Den del af udspillet mener Lars Christian Lilleholt rammer socialt skævt.

- Det er de fattigste, der kommer til at betale for Enhedslisten udspil. Det at hæve literprisen på benzin vil være at sende regningen videre til de svageste familier, som har et kørselsbehov, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce