forside

Minister gør det nemmere at veksle mellem studie- og arbejdsliv

Et enigt folketing står bag en aftale, der skal give studerende tid til at arbejde mere inden en kandidatgrad.

Det er realistisk, at flere unge kommer i arbejde, allerede efter at de har færdiggjort en bachelorgrad på universitetet. Erhvervslivet vil nemlig gerne have dem.

Det siger uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) torsdag.

- Erhvervslivet vil gerne have stor vekselvirkning mellem universiteterne og virksomhederne.

- Der er ikke nogen bachelorer, der har turdet springe fra deres studie, fordi som det er i dag, har de intet krav på at komme tilbage og læse en kandidat, siger han.

Men det bliver ifølge ministeren ændret med en politisk aftale, der blev fremlagt torsdag. Den er en del af en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser.

Der åbnes med aftalen for, at studerende skal have garanti for at blive optaget på en kandidat i naturlig forlængelse af bachelorgraden, i op til tre år efter at bacheloren er færdiggjort.

Desuden skal studerende oftere kunne vælge at læse en kandidat på deltid.

På den måde kan studerende få erhvervserfaring i virksomheder, der dermed også ifølge ministeren spiller en rolle i uddannelsesforløbene.

I øjeblikket fortsætter omkring ni ud af ti på en kandidatuddannelse direkte efter bacheloren, siger Ahlers, og det skyldes ifølge ham i høj grad frygt.

- Hvis man stopper, er man måske "the odd one" (den mærkelige, red.). En drop out. Og det vil man ikke være.

- Derfor vælger alle de gode studerende at køre direkte videre, og så ved erhvervslivet godt, at de kan ikke få de gode bachelorer.

- Det er det, vi ændrer ved at lave den her kulturforandring. Så håber vi, at de studerende tør noget mere, og at erhvervslivet så samtidig klart går ud og siger, at så vil de gerne ansætte dem, (bachelorerne, red.) siger Ahlers.

Hver fjerde, der har taget en kandidatgrad, har et halvt år efter endt uddannelse endnu ikke fået sig et job, viser tal fra 2016 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Men den høje arbejdsløshed bekymrer ikke ministeren.

Ahlers har allerede haft samtaler med blandt andet TDC, Microsoft og Mærsk, der har givet udtryk for, at de gerne føjer bachelorer til medarbejderstaben.

- De vil altid gerne have nogle meget veluddannede, men de forstår godt, at de selv er en del af uddannelsen, og derfor vil de også være med til at skabe den vekselvirkning, som jeg håber, at vi får ud af det her.

- Så erhvervslivet vil meget gerne have dem, siger han.

Tiltaget er en del af en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser, som blevet fremlagt torsdag. Et enigt folketing står bag aftalen, der ventes at træde i kraft omkring 1. juli 2019.

0/0
Annonce
Ulfborg/Vemb

Svar på DNA-test: Ulve stod bag drab på 37 påskelam

Lemvig

10 hold mere vil være med i populær fodboldturnering

112 For abonnenter

Betjent tog slange med hjem fra arbejde

Lemvig

Bedst blandt 400 hold - Oldboys-spillere vandt DM

Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Danmark

Støjberg kritiseres for at åbne for udenlandske løndumpere i landbruget

Udenlandsk arbejdskraft: Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder. Det er udsigten, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet en bekendtgørelse med ændringer, som et flertal i Folketinget ellers afviste i oktober sidste år, da ændringerne var en del af regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Med virkning fra 1. juni kan danske landbrugsvirksomheder eksempelvis hente en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden. Ifølge fagforeningen 3F kan en færdiguddannet dansk landbrugsmedhjælper normalt tjene omkring 28.000 kroner månedligt - inklusive pension. Samtidig stilles der ikke længere nogen sprogkrav. De seneste år har langt størstedelen af de landbrugspraktikanter, der har fået tilladelser, været fra Ukraine. Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, falder det ikke i god jord. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Inger Støjberg er gået bag ryggen på et flertal i Folketinget. - Det er forkert, hvad ministeren har gjort. Både i forhold til det politiske indhold, men også fordi ændringen som selvstændigt forslag ikke ville have haft et flertal i Folketinget. Det her burde have været reguleret ved lovgivning, siger han. Martin Henriksen mener ikke, at der er brug for flere udenlandske landbrugspraktikanter. Han så hellere, at man pressede virksomheder til at tage udfordringen med at flytte danskere væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Samtidig modarbejder ændringerne partiets ønske om at begrænse indvandringen. Argumentet om, at landbrugets betingelser nu bare vil være de samme som i blandt andet sundhedsvæsenet, preller af på DF-ordføreren. - Så vil jeg hellere se på, om der skal strammes op andre steder. Det kan man lige så godt argumentere for, mener Martin Henriksen. Han og partiet har allerede undersøgt, om det kunne lade sig gøre at fjerne den ministerielle bemyndigelse, som Inger Støjberg har benyttet sig af, i dette tilfælde. Men det blev vurderet, at det var "teknisk besværligt". Han er dog indstillet på at forsøge igen efter et valg, hvis Venstre kan bevare magten, og der stadig er et flertal imod.

Lemvig

Lemvig Kommune har landets laveste sygefravær

Struer For abonnenter

Tidligere stemmesluger for DF vil tilbage som socialdemokrat: Jeg tror, jeg var gået uanset hvad

Holstebro For abonnenter

Det er ikke flovt at sige man har brug for hjælp til eksamensangst

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Annonce