Erhverv

Minister vil stramme udbudsregler efter Atea-sag

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) er torsdag kaldt i samråd om det offentliges samarbejde med it-virksomheden Atea, der er dømt for bestikkelse af offentligt ansatte. Ministeren vil stramme regler for udbud blandt andet på baggrund af Atea-sagen. (arkivfoto)

Innovationsminister Sophie Løhde (V) bringer et forslag til stramninger af udbudsregler med i samråd torsdag.

Tidligere i år blev en række tidligere direktører i it-virksomheden Atea idømt fængselsstraffe for omfattende bestikkelse af offentligt ansatte i Region Sjælland. Det skal føre til hårdere sanktioner for firmaer, der bryder loven.

Det siger innovationsminister Sophie Løhde (V) sent onsdag forud for et samråd i Folketingets Finansudvalg om sagen torsdag.

- Jeg er dybt forarget over Atea-sagen, hvor en virksomhed har bestukket offentligt ansatte. Det er ikke alene moralsk forkasteligt, det er også fuldstændig uacceptabelt.

- Og det skal vi slå langt hårdere ned på, så vi sender et tydeligt signal om, at det accepterer vi på ingen måde i Danmark, skriver Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Det har vakt opsigt, at Atea efter dommen over de tidligere medarbejdere var blandt vinderne til en større it-indkøbsaftale på 720 millioner kroner hos den offentlige indkøbscentral SKI.

Kammeradvokaten vurderede, at der ikke var grundlag for at holde Atea ude af udbuddet trods dommen.

- Jeg vil gerne have strammet reglerne, så vi nemmere kan udelukke virksomheder, der dømmes for bestikkelse, for offentlige udbud i en periode og får lettere ved at ophæve indgåede kontrakter.

- Derfor nedsætter jeg nu sammen med erhvervsministeren en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan vi kan stramme reglerne, skriver Sophie Løhde.

Det er ikke let at ændre reglerne, da EU regulerer udbud. Og under disse regler er der en række betingelser for, hvornår stater må udelukke firmaer fra offentlige udbud.

Offentlige udbud er reguleret, så stater og myndigheder ikke kan tilgodese egne interesser og for at holde det indre marked åbent også i virkeligheden.

- Vi skal sikre os, at eventuelle lovstramninger ikke får utilsigtede konsekvenser for virksomheder, der holder sig inden for lovens rammer.

- Og vi skal naturligvis også leve op til EU-reglerne på området, skriver Sophie Løhde.

Innovationsministeren er kaldt i samråd af Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht. Han er tilfreds med, at ministeren vil se på, hvordan reglerne kan strammes.

- Jeg kan være lidt bekymret for, hvor lang tid sådan en arbejdsgruppe kan tage, og om vi kan nå at lovgive i denne folketingssamling.

- Så jeg vil opfordre til, at det bliver en hurtigarbejdende gruppe, og at vi ser på, om vi kan gøre nogle andre ting i mellemtiden, siger Benny Engelbrecht.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce