Annonce
Danmark

Ministerium forventer stor millionregning for fraværsregler

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regler om fravær i folkeskolen kan koste det offentlige 289 millioner kroner til sagsbehandling frem til 2022.

Der venter en trecifret millionregning for det offentlige på grund af de nye regler om fravær i folkeskolen. Det skriver fagbladet Folkeskolen.

Tusindvis af forældre står til at miste deres børnecheck på grund af reglen om, at mere end 15 procent ulovligt fravær for et barn per kvartal koster børnechecken for forældrene i den pågældende periode.

For hvert barn i alderen 7-14 år udgør ydelsen 2838 kroner i kvartalet.

Ifølge Folkeskolen skønner Børne- og Undervisningsministeriet, at den nye fraværsstraf vil koste staten og kommunerne samlet 289 millioner kroner til og med 2022 til "øgede udgifter til sagsbehandling".

Det viser nye tal, som folkeskolen.dk har fået udleveret af ministeriet, skriver fagbladet torsdag.

Af de 289 millioner kroner går en meget lille del af det samlede beløb til ekstraopgaver for Udbetaling Danmark, som udbetaler børnechecken til forældrene.

Til sammenligning har ministeriet vurderet, at det offentlige i samme periode vil spare omkring 105 millioner kroner i færre udbetalinger af børnecheck, der formelt hedder børne- og ungeydelsen.

De øgede udgifter til sagsbehandling hos blandt andet Ankestyrelsen skyldes, at mange forældre forventes at klage over at blive straffet for fravær og altså få frataget deres børnecheck.

Ifølge mediet har Børne- og Undervisningsministeriet tidligere vurderet, at omkring 80 procent af de ramte forældre vil klage over at få frataget børnechecken, hvoraf 10 procent vil frafalde deres klage efter en partshøring.

De nye regler om økonomisk straf ved for meget fravær blev sidste år vedtaget af den daværende VLAK-regering med opbakning fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det skete som et led i ghettopakken.

Ministeriet arbejdede dengang med en forventning om, at forældrene til omkring 5600 børn ville stå til at miste deres børnecheck som følge af for meget fravær.

Det tal er siden blevet forhøjet til 15.300 forældrepar, der kan være i fare for at få frataget børnechecken.

Det vil dermed føre til flere udgifter til behandling af klager end oprindeligt estimeret.

Målet med de nye regler er at nedbringe fraværet med omkring 10 procent årligt.

/ritzau/

Annonce
Artikel fra folkeskolen.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce