Erhverv

Mink: Mens økonomien er i bund, så er pelsen i top

Minkavlerformand Ib Lundgaard ser på nogle af de 1200 bedste minkskind, som bliver produceret i området og er blevet præmieret. Han glæder sig over høj kvalitet på trods af, at mange avlere har måttet udskifte besætningen efter sygdommen plasmacytose.Foto: Johan Gadegaard

Også i sølle tider konkurrer de lokale minkavlere om at producere de bedste lokale minkskind - og der er tid til drillerier, når de lokale ærespræmier fordeles.

HOLSTEBRO: Priserne på minkskind er i bund, og det betyder sølle tider i branchen, når skind produceres og pelses med underskud. Men alt er ikke gået i sort.

Fredag lå de fineste lokale minkskind side om side i farver fra nøddebrun over sort til kridhvid på borde i Skave Hallen.

De er blevet bedømt. Og fredag var der ærespræmier til de bedste.

- Når vi snakker om skind og faglighed, så er stemningen fortsat i top, for vi brænder for det her. Men så snart snakken kommer ind på økonomi, så er stemningen trykket, siger minkavler Michael Jakobsen fra Hogager.

Han er en af de 31 lokale minkavlere, som har udvalgt de bedste af sine skind. De knap 1200 skind blev onsdag vurderet af dommere, der kommer fra andre steder i landet.

- Det er noget, som nogle avlere går meget op i. Og så kan vi drille hinanden, hvis det er gået lidt ringere for en kollega, end det plejer, siger Ib Lundgaard, der er formand for Holstebro Pelsdyravlerforening.

Hans avlsarbejde blev sat tilbage, da hans minkbesætning blev ramt af plasmacytose og blev saneret for tre år siden. Og i år har han ingen minkskind med i konkurrencen.

- Ærespræmierne er blevet mere jævnt fordelt, efter nogle af de dygtigste avlere er startet op med nye avlsyr, sige Ib Lundgaard.

En af områdets topavlere, som blev ramt af sygdom og måtte sanere besætningen, er Eskild D. Nielsen. I år er han dog tilbage og har igen fået flere af de eftertragtede ærespræmier.

- For at være i top ti blandt avlerne skal man være på 24 timer i døgnet. Og de er hurtige på toppen igen, siger Ib Lundgaard.

Selv om plasmacytosen ramte hårdt i området, klarer områdets minkavlere sig godt, og gennemsnitspiserne på skind er landets højeste.

Der er 127 minkavlere i Holstebro og omegn. 31 minkavlere har bidraget til konkurrencen om at producere de bedste skind, der bliver bedømt på både skindkvalitet, farvesammensætning og størrelse.Der er 80 ærespræmier i alt - mens to særligt udvalgte har fået dommernes ærespræmier. De gik til to minkavlere fra Ulfborg området, nemlig Carsten Susgaard for tre hanskind i farven "hvid velvet" og Erling Lauridsen for fem hunskind i "safir cross".

Selv om gennemsnitsprisen for minkskind er i bund med cirka 220 kroner i gennemsnit, så bliver der fortsat betalt godt for særligt fine skind. På Kopenhagen Furs auktion i januar blev et bundt på 50 særligt udvalgte skind solgt til 670 kroner per styk. Ib Lundgaard, der er formand for Holstebro Pelsdyravlerforening, havde ét skind med i dette bundt.

Minkskindene er fordelt på cirka 25 farver - fra hvid velvet til nøddebrun og sort ved udstillingen, hvor der blev uddelt 80 ærespræmier til de fineste skind. Foto: Johan Gadegaard

Færre mink og priser i bund

Om fire uger skal avlerne i gang med at parre mink til sommerens produktion. Det sker efter det seneste års rekordlave priser - og hvor kun 30 procent af skindene blev solgt på Kopenhagen Furs januarauktion. Det var fortrionsvis de billigste skind i lav kvalitet, der blev solgt.

- Så skal man ikke være ked af, hvis man kun fik solgt få skind på auktionen, siger Ib Lundgaard, som selv havde 1040 skind med på auktionen af sin produktion på 6000 skind. Og kun fik solgt 177.

I Holstebro området vil produktionen i år falde 20 procent bedømt ud fra antallet af mink, der er taget fra til parring. Minkavlerne kan dog nå at reducere endnu mere inden parringen.

Ejvind Nielsen fra Skave var også minkavler, da priserne var nede omkring 100 kroner i 1990 - og trods prisstigninger er det mindre end dagens priser på 220 kroner i gennemsnit.

- Dengang var farmene små, så minkavleren klarede sig ved at tage fuldtidsarbejde ved siden af. Det betød, at produktionen ikke blev ikke skåret ned, siger Ejvind Nielsen.

Med det kommende års fald, vil produktionen af minkskind være stort set halveret over tre-fire år i vesten - og endnu mere i Kina. Og netop det gør, at minkavlerne kan skimte en smule lys for enden af en lang mørk tunnel.

- Det vil være i underkanten af efterspørgslen, og det burde betyde, at priserne næste år bør begynde at stige igen, siger Michael Jakobsen med henvisning til branchefolk.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Struer For abonnenter

SE VIDEO: Heines helt store motorcykeleventyr - der stod 'danger' på GPS'en

Lemvig

Stuvende fyldt til markedet

Lemvig For abonnenter

Bøvling byder på boksning i biler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Sport

Klinkby byder endnu engang på fodbold i mudderet

Lemvig

Politiet efterlyser vidner: Bilist havnede i bækken

Annonce