Erhverv

Moms, når foreninger afholder messer, kongresser og udstillinger

Arne B. Jepsen, Senior Partner, BDO. Pressefoto
Foreninger skal almindeligvis ikke betale moms af hverken entreindtægter eller deltagergebyrer, når de afholder årsmøder, kongresser, messer og udstillinger og heller ikke af indtægter ved salg af annoncer og standpladser.

Selvom både entreindtægter og indtægter ved salg af annoncer og standpladser umiddelbart forekommer at være tættere på økonomisk virksomhed – og dermed momspligt – end kontingentindtægter, så kan sådanne indtægter alligevel godt være momsfrie for en forening. Momsfritagelse af de nævnte indtægter forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

  1. Foreningen skal have et bestemt foreningsmæssigt formål.
  2. Salget skal ske i forbindelse med udøvelsen af formålet.
  3. Foreningens overskud skal anvendes til formålet.
  4. Momsfritagelsen må ikke skabe konkurrenceforvridning.
  5. Leveringen af ydelsen må ikke være af forretningsmæssig art.

Momsfritagelsen er et tilbud. En forening kan således godt vælge at lade sig momsregistrere i forhold til aktiviteten, hvis dette kan være en fordel. Det er det dog sjældent.

Foreningens formål

Ikke kun de traditionelle sygdomsbekæmpende foreninger samt foreninger inden for idrætsverdenen kan blive fritaget for moms. Det kan nemlig alle foreninger med et formål enten af politisk, fagforeningsmæssigt, religiøst, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller som har at gøre med borgerlige rettigheder.

Det er en forudsætning for momsfritagelse, at indtægterne oppebæres i forbindelse med udøvelse af foreningens formål. En sygdomsbekæmpende forening, der i forbindelse med afholdelse af sit årsmøde opnår indtægter ved salg af annoncer i invitationer og i programmet samt ved salg af udstillingspladser til relevante virksomheder, kan således være fritaget for moms af disse indtægter, fordi de opnås i forbindelse med udøvelsen af foreningsformålet.

Det fremgår for eksempel af en nylig offentliggjort afgørelse fra Skatterådet om en sådan forening. På samme måde kan idrætsforeninger fritages for moms i forbindelse med afholdelse af eksempelvis koncerter, messer og juleudstillinger.

Anvendelse af overskud

Det er en forudsætning, at overskuddet – såvel som foreningens formue i tilfælde af dens opløsning – anvendes til formålet. Denne betingelse giver sjældent udfordringer.

I forhold til kravet om, at momsfritagelsen ikke må skabe konkurrenceforvridning og ikke må omfatte levering af ydelser af forretningsmæssig art, lægges der almindeligvis især vægt på, hvem aktiviteten er rettet mod. Hvis aktiviteten primært er rettet mod foreningens medlemmer, vil dette tale for momsfritagelse, også selvom ydelsen isoleret set ikke adskiller sig fra ydelser, der leveres af andre som led i en økonomisk virksomhed.

Derimod vil indtægter ved en udstilling, der er rettet mod offentligheden og som afholdes med overskud for øje, ikke kunne momsfritages, selvom den afholdes af en forening.

Arne B. Jepsen, Senior Partner, BDO. Pressefoto

Arne B's blog

Med 40 år i revisionsbranchen er Arne B. Jepsen rådgivende revisor for kunder fra vidt forskellige brancher.

Specialet er rådgivning inden for skat, køb og salg af virksomheder samt generationsskifte.

Interessen går især i retning af de små og mellemstore virksomheder, da det særligt er herfra, at landets vækst skal komme.

Arne B. Jepsen er Senior Partner og statsautoriseret revisor i rådgivningsvirksomheder BDO, som leverer nyheder om skat, moms og regnskab til Erhverv+.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce